Er polske kvinder kommet tættere på gratis abort i Danmark?

Enhedslisten og De Radikale forsøger endnu en gang at give polske kvinder mulighed for gratis abort i Danmark. Men igen kan forslaget medføre, at alle EU’s kvinder får samme ret. Det gør andre partier skeptiske

Polske borgere demonstrerer mod landets nyeste abort-lovgiving i byen Lodz i oktober 2020.
Polske borgere demonstrerer mod landets nyeste abort-lovgiving i byen Lodz i oktober 2020. Foto: Agencja Gazeta/Reuters/Ritzau Scanpix.

Der var masser af sympati og principiel opbakning til de polske kvinder, da Folketinget i slutningen af april behandlede Enhedslistens forslag om at tilbyde gratis abort i Danmark til polske kvinder. Konkret politisk opbakning til forslaget kneb det dog med.

Nu forsøger Enhedslisten – denne gang i alliance med De Radikale – sig endnu engang. Ifølge Politiken stiller de to partier et nyt forslag, der skal hjælpe kvinderne, efter at Polens forfatningsdomstol sidste efterår strammede landets allerede restriktive abortlovgivning yderligere.

”Forslaget adskiller sig fra det tidligere ved, at vi sammen med De Radikale og Sex & Samfund nu konkret viser, hvordan det kan lade sig gøre, og hvad det kommer til at koste,” siger Søren Søndergaard, der er EU-ordfører for Enhedslisten.

Konkret går forslaget ud på, at der over de næste fire år skal afsættes fem millioner kroner årligt fra den såkaldte social- og sundhedsreserve. De penge skal gå til, at organisationen Sex & Samfund i samarbejde med det polske netværk Abortion Without Borders (Abort Uden Grænser) kan sikre adgang til, at omkring 165 polske kvinder om året kan få en gratis abort i Danmark.

Da Enhedslistens tidligere forslag blev behandlet i april, strandede det blandt andet, fordi flere partier, heriblandt Socialdemokratiet, SF og De Konservative, var bekymrede for EU’s ligebehandlingsprincip. Det betyder nemlig, at et sådant forslag ikke kun vil åbne for gratis abort i Danmark for polske kvinder, men for alle EU’s kvinder. Samt for kvinder fra både Schweiz og de tre EØS-lande Norge, Island og Liechtenstein.

Den indvending er der heller ikke fundet en løsning på i det nye forslag:

”Men vi mener heller ikke, at det er en reel indvending. Hvis EU skulle dukke op i diskussionen, må vi tage den derfra. Vi stiller forslaget, fordi vi synes, det er det rigtige at gøre. Jeg synes, at eksempelvis Socialdemokratiet sommetider bruger EU til at tage sorgerne på forskud, når det passer med deres ønsker, mens de andre gange ikke gør det,” siger Søren Søndergaard.

Hos De Konservative er holdningen dog uændret, lyder det fra sundhedsordfører Per Larsen. Partiet kan heller ikke støtte det nye forslag. Der er for mange ubesvarede spørgsmål.

”Vi ved stadig ikke, hvad det vil betyde i forhold til EU’s ligebehandlingsprincip. Der er også andre lande i EU, hvor det kunne blive aktuelt, at de så vil herop. I forvejen har vi ventelister til alle mulige ting og en sygeplejerskekonflikt, som genererer yderligere ventelister. Tiden er ikke til, at vi skal ind og agere abortland for skatteydernes penge. Vi har nok at gøre med vores eget sundhedssystem,” siger han.

Venstres fungerende politiske ordfører Kim Valentin mener dog, at der snarere er tale om en principiel end konkret bekymring.

”Jeg kan ikke umiddelbart se, at det skulle blive et problem. Vi snakker om 165 polske kvinder. Det er ikke sådan, at vi afsætter penge på finansloven til, at samtlige kvinder i Polen, der ikke kan få en abort, kan komme herop,” siger Kim Valentin, der til daglig er EU-ordfører.

Alligevel er partiet endnu ikke parat til fuldtonet at give opbakning til forslaget.

”Vi er lidt usikre på selve udmøntningen. Principielt er vi for at sætte 20 millioner kroner af til at hjælpe de polske kvinder, men der er nogle forhold, som først skal på plads. Eksempelvis hvorvidt Danmark også skal betale for kvindernes rejse herop,” siger han.

Det kan dog vise sig svært at begrænse forslaget til kun at omfatte polske kvinder. Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra Peter Nedergaard, som er EU-ekspert og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

”Ifølge EU’s ligebehandlingsprincip kan man ikke bare tilbyde en ydelse til kvinder fra Polen, men ikke til de andre EU-landes kvinder. Man kan forsøge at komme uden om det ved kun at informere om tilbuddet på polsk i Polen, men skulle der dukke en kvinde fra et andet land op, er man nødt til at give hende samme ydelse,” siger han.

Da både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og den socialdemokratiske sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, er på ferie, har Socialdemokratiet ingen kommentarer til det nye forslag, oplyser partiets pressetjeneste. SF’s vikarierende politiske ordfører Signe Munk vil heller ikke kommentere det nye forslag, men skriver i en sms, at partiets ”hidtidige holdning har været, at polske kvinder ikke skal tilbydes gratis abort i Danmark”.

Begge partier har tidligere henvist til, at blandt andet EU’s ligebehandlingsprincip står i vejen for partiernes opbakning til at tilbyde gratis abort til Polens kvinder.