Prøv avisen

Er Rubjerg Knude Fyr stadig interessant, hvis det reddes?

”Det fascinerende ved Rubjerg Knude Fyr er den lurende katastrofe, og hvis flytningen lykkedes, er den jo aflyst på ubestemt tid," siger Paw Rytter, der bor tæt på fyret, der blevet kendt også på grund af sin udsatte placering på klitten tæt ved vandet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I dag begynder forberedelserne til at rulle Rubjerg Knude Fyr væk fra dets udsatte plads på toppen af den berømte vandreklit ved Lønstrup. Men får man historien og dramaet med, når fyret ikke længere er i fare for at styrte i havet?

Det er lokale kræfter, der skal stå for den unikke opgave at rulle Rubjerg Knude Fyr i sikkerhed. I dag afspærres toppen af den nordjyske vandreklit, og Lønstrup-murermester Kjeld Pedersen går i gang med at sikre fundamentet, så tårnet til oktober kan stables op på hjul og trilles 65-80 meter ind i landet – væk fra sin farefulde position på toppen af den eroderende kystlinje.

”I princippet mener jeg, at naturen skal gå sin gang. Jeg kan bare ikke leve med, at vi både sletter Mårup Kirke og fyret fra kystlinjen. Jeg ville være så ked af det, hvis det fyr væltede i havet,” siger han.

I værste fald kan hele operationen ende med en meget stor støvsky og en masse murbrokker, men alle involverede er fortrøstningsfulde. Og Tvis-baserede BMS Krangården, som efter forarbejdet skal løfte fyret op på hjul og skinner, har tidligere flyttet både en mindre borgruin, en bro og flere transformatorer, oplyser virksomhedens projektleder John Christensen.

”Det er vores første fyrtårn, men det vejer ikke ret meget, så der bliver ingen problemer med det,” siger han.

Rubjerg Knude Fyr har en kampvægt på 1000 ton.

Men ét er det tekniske mesterstykke, der skal rulle fyret indenlands. Noget andet er, om det kan ske uden at sætte fyrets dramatiske historie over styr.

I Vendsyssel har debatten om flytningen været lige så strid som den vestenvind, der står ind på den 90 meter høje vandreklit. For er det ikke netop placeringen og naturens kræfter, der gør Rubjerg Knude Fyr enestående?

Paw Rytter, der bor nær Lønstrup, sætter ord på dilemmaet:

”Det fascinerende ved Rubjerg Knude Fyr er den lurende katastrofe, og hvis flytningen lykkes, er den jo aflyst på ubestemt tid.”

Og andre mener, at argumentet med, at fyret er ”en pengemaskine” for turist- industrien, ikke er nok til at flytte det til en ”uvedkommende” beliggenhed.

Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), forstår godt dem, der taler flytningen imod – også selvom han er for.

”Det bliver ikke det samme, og ud fra det synspunkt er jeg enig med dem, der synes, at vi er tåber: Fyret mister sin historie, det er bare sådan, det er. Men hvorfor gør vi det så? Det gør vi, fordi det er et fantastisk vartegn og en kæmpe turistmagnet,” siger han.

Ifølge borgmesteren ville det være helt umuligt at få lov til at rejse et nyt udsigtstårn på Rubjerg Knude, og når nu staten giver fem millioner kroner til omplaceringen, beholder Lønstrup et bygningsværk, hvorfra lokale og turister kan nyde udsigten over kystlinjen.

Og eftersom fyret hverken kræver strøm eller bemanding, giver det økonomisk overskud, ”så snart gæst nummer ét er gået op ad trappen”, siger Arne Boelt, som vurderer, at Rubjerg Knude Fyr sammen med Nordsøen Oceanarium i Hirtshals er kyststrækningens største seværdigheder.

Lykkes fyr-flytningen, vil Hjørring Kommune oprette en informationstjeneste ved den nye placering, så den spektakulære rulning kan videreformidles og historien på den måde bringes med.

I slutningen af oktober er gravearbejdet slut, og Rubjerg Knude Fyr sættes på ”rulleskøjter” fastgjort til skinner og trilles efterfølgende med cirka otte meter i timen væk fra kanten af klinten, hvor der nu kun er 20 meter flyvesand mellem fyret og faldet.

Hele seancen forventes at kunne klares på en dag.

Mårup Kirke, som også lå i Lønstrup og var truet af nedstyrtning, blev ikke flyttet, men nedtaget af eksperter fra Nationalmuseet. Den 18. september 2015 blev den sidste sten fra kirkens fundament fjernet. Effekter og tegl er bevaret for eftertiden og har bidraget til helt ny viden om 1200-tallets kirker. Resten af den tidligere kirke endte som vejfyld.