”Der findes ikke dårligt vejr – kun dårlig påklædning.”
Sådan lyder en talemåde, som altid har været lidt irriterende at høre på. I hvert fald hvis man i forvejen har tjekket vejrudsigten på mobilen, inden man pakkede det, man troede var passende påklædning, for så at blive overrasket over vejrets udvikling. For det er langtfra altid, at vejret opfører sig, som det er blevet forudsagt.
Faktisk er nogle af de to mest kendte vejr-apps her i landet ofte uenige om vejret. For den almindelige bruger ser det i hvert fald ud, som om YR (der drives i et samarbejde mellem Norsk Riks Kringkasting, NRK, og Meteorologisk Institutt) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er uenige, når de bruger forskellige symboler og viser forskellige lokale temperaturer på deres vejrudsigter.
Men i grove træk er de enige, lyder det fra DMI.
”De er i det store hele altid enige om, hvorhenne lavtrykket ligger, og nogenlunde, hvor varmt det bliver. Men et af de rigtigt store problemer er byger,” siger Herdis Damberg, der er meteorolog i DMI’s kommunikationsafdeling.
DMI’s model kan godt forudsige, hvis der er en byge på vej. Men hvor den præcis rammer, kan være svært at forudse. Så når DMI ser en uge frem, kan de danske vejr-spåfolk godt sige: Jamen, der vil formentlig ligge et lavtryk over Storbritannien, og det vil sende byger ind over Danmark. Men de kan ikke sige, hvor kraftige de bliver, og hvor de lige rammer. Om det er Middelfart eller Sjælland. Det samme gælder på dagen.
”Den usikkerhed er man nødt til at leve med. Og man tænker jo, at vejrudsigten er helt gal på den, når man står der med vejrudsigten i hånden, som lover solskin – og det så står ned i stænger. Men som meteorolog tænker man, at bygen jo kom, stort set som man forudsagde,” siger Herdis Damberg og fortæller, at DMI’s prognoser kører hver tredje time. Hvilket vil sige, at vejrudsigten kan ændre sig. Og der er altid en usikkerhed, når det kommer til vejret – især med bygerne – så man har fra DMI’s side prøvet at synliggøre problematikken i DMI’s vejrkort. Her kan man trykke på nedbør og se, hvordan bygerne løber ind over landet. Man kan også se en graf, hvor der er angivet et usikkerhedsinterval.
”Men det gør danskerne ikke. Man søger jo ofte det hurtige svar på, hvornår der kommer regn. Hvis det ikke ligner det i vejrudsigten, bliver man skuffet, når det så står ned i stænger to timer efter. Så det er en enormt svær kommunikationsopgave,” siger meteorologen, der benytter sig af både DMI og YR.
Hos YR har de et usikkerhedsspektrum, der gør, at YR eksempelvis skriver, at der kan falde 0 til 10 millimeter regn.
”Nogle vil se det som en helgardering. Men det siger noget om, at der kan komme ingen eller nogle byger,” siger Herdis Damberg.
Men spørgsmålet om, hvor mange grader, der er i for eksempel København, er vel ikke til diskussion? Hvorfor viser YR og DMI forskellige temperaturer?
”Det har også noget med modellerne bag prognoserne at gøre. De to første døgn af en vejrudsigt bygger på DMI’s og YR’s egne modeller, og de er stort set ens i opbygningen. Men man tilpasser jo sin model, så den passer bedst på sit eget område. Norge har formentlig tunet deres model til at kunne klare deres fjelde bedre end os, for vi har jo et mere fladt land. Der kan også være nogle andre småting, der kan gøre, at de afviger fra hinanden på dagen. Men begge institutter bruger den samme globale prognose, der går 10 døgn frem. Det vil sige, at fra tredje eller fjerde døgn, handler det igen om, hvordan man viser data. Men det er de samme data, vi refererer til. Så der burde vi være enige om vejrudsigten.
Man skruer hele tiden på betingelserne for prognoserne for at gøre dem bedre, men det er et projekt, der nok aldrig stopper.”
Kan DMI leve med at ramme forkert så ofte?
”Vi lever jo ikke med, at vi indimellem tager fejl. Det er noget, vi bestemt forsøger at gøre bedre. Lige nu arbejder vi på at få implementeret now-casting . Det går ud på, at hvis radaren kan se, at det regner – og at det er på vej mod Odense – så skal der i hvert fald ikke være en skinnende sol dér i de kommende timer.”