Sommeren 2016 har ikke budt på egentlig ”agurketid”. Nyhedsstrømmen har været påtrængende, terrorhandlinger, uløste problemer med flygtninge, kup i Tyrkiet, Trump i USA og det britiske nej til EU. Naturligt nok har det udløst også vidtrækkende overvejelser over en fremtid, som mange længe har set truet af klimakrisen.
Flere medier har stillet skarpt på dette, og de nærmeste forudgående års begivenheder giver dystre varsler for fremtiden. Dagbladet Politiken har haft en serie, hvor samfundsdebattører bød på udsigten for de næste 30 år, og her var stærke, dystre indlæg. Regeringens mest erfarne minister, kulturminister Bertel Haarder (V), skrev under overskriften ”mismod” og fæstnede sig især ved et fremtidigt flygtningepres, ikke mindst fra Afrika, og udsigten til svækkelse af europæisk økonomi og velfærd. Muhammed-tegningernes bagmand, den i dag uafhængige debattør Flemming Rose, pegede på alvorlige trusler mod demokratiet, fordi verdens store problemer ledsages af befolkningernes svindende tillid til politikere.
I de dystre fremtidsudsigter indgik begrebet det ”postfaktuelle demokrati”, den dramatiske dominans af digital informationsspredning, der i særlig grad – ifølge forskere – drives frem af vrede og frygt, kombineret med et løsagtigt forhold til faktuel virkelighed. Nogle har her fundet en forklaring på Donald Trumps opstigen og det britiske flertal mod EU-medlemskab.
Vender man kikkerten og ser 30 år tilbage, er det markant, at uforudsete begivenheder og udviklingstræk har ændret verdensbilledet: Sovjet-imperiets sammenbrud, det digitale gennembrud, 9/11 og finanskrisen. Det karakteristiske ved disse begivenheder, som helt fundamentalt har ændret verdens udvikling, er, at de i meget høj grad kom bag på befolkning, politikere og eksperter.
Menneskehedens moderne profeter har ikke haft held til at se, hvad der helt afgørende forandrede verden. Det er et vidnesbyrd om, at det ikke er menneskelig planlægning og rationelle overvejelser, der styrer udviklingen. Det er uforudsete opdagelser, gennembrud, sammenbrud, ustyrlig dynamik i teknologi og økonomi.
It-udviklingen er i en proces, som afgørende og meget dramatisk forandrer vores virkelighed. Men udviklingen giver vedvarende store nye, skiftende forandringer.
Tesen om it-formidlede skræmmekampagners muligheder for at give næring til opstillingen af Trump og briternes nej til EU kan måske være rigtige, men demokratiet har sjældent, måske aldrig, fungeret i kraft af saglig politisk argumentation og brede samfundshensyn.
Den første fase af udviklingen af vort demokrati og velfærdsstat var drevet frem af klar interessekamp fra først bønder, senere arbejdere. I det lange løb forandrede de skandinaviske arbejderbevægelser sig fra socialistiske projekter om etparti-styre og statsejede produktionsmidler helt afgørende til de moderne velfærdssamfund med velfungerende, debatterende og mangesidede demokratier.
Begivenheder som Trumps præsidentkandidatur, det britiske EU-nej og fremvæksten af såkaldt populistiske partier i store dele af Europa er vel i realiteten også resultatet af en regulær interessekamp, hvor store befolkningsgrupper føler sig presset af tab af indkomster, jobmuligheder og indflydelse, som de ikke helt uberettiget sætter i forbindelse med en globaliseringsproces, som ensidigt gavner den i forvejen privilegerede del af befolkning. Muligheder for at føre en sådan interessekamp er en afgørende del af demokratiets væsen.
Fremtiden er usikker som menneskelivet. Alt er under stadig uforudsigelig forandring. Måske er det nyttigt at undlade at gøre sig alt for bastante forventninger – både på godt og ondt. Eller som man sagde i gamle dage: Gud i vold!