De går tæt sammen, vildhestene i Bøtøskoven på det sydlige Falster. Med regelmæssige riiitsch-lyde river de sommergræsset af, og til vinter, når der ligger sne, går de over til barskere føde som buske og bark. På den måde skaffer de store dyr lys og luft til stedets sjældne sommerfugle.
Men når genudsatte dyr som vildheste, hårdføre kvægracer og hjorte bearbejder landskabet, bevæger de sig rundt i en juridisk gråzone. For der findes ingen lovgivning, som entydigt dækker rewildede dyr – altså dyr, som man gør vilde igen.
Projekter som det på Falster er populære, og der er udsat elge, bison, vildheste og køer flere steder i landet.
Derfor haster det med lovgivningen, mener formand for Det Dyreetiske Råd, zoolog Bengt Holst, som først og fremmest tænker på genudsatte arter, som har levet side om side med mennesket, før de bliver sat ud.
”Det ene øjeblik er de dækket af dyreværnsloven – når de er i vores varetægt som heste i en fold eller køer på en mark – men i det øjeblik, de bliver lukket ud i naturen, og i rewildingens navn skal de kunne udsættes for sult og i det hele taget klare sig på naturens præmisser, beskyttes de ikke af dyreværnsloven.”
Kan man sige, de er retsløse?
”De falder i hvert fald ned mellem to stole, indtil man beslutter deres status som enten vilde, som husdyr eller et sted midt imellem. Naturligvis må man ikke gå ud og skyde dem, men betragter vi dem som vilde dyr, er vi ikke længere forpligtet til at holde øje med dem. Og dermed lander de domesticerede dyr i en gråzone, og vi opfordrer til, at der kommer styr på reglerne for dem,” siger formanden for Det Dyreetisk Råd, der til august indleverer sine anbefalinger til miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Ydermere er det vigtigt, altid at tage lokalbefolkningen i ed samt på forhånd at aftale en exitplan, hvis noget går galt, mener Bengt Holst.
I Holland udsultede flere tusinde rewildede dyr sidste vinter i området Oostvaardersplassen, som går under navnet den hollandske Serengetislette. Kun 1.850 ud af 5.230 heste, køer og hjorte overlevede, rapporterede blandt andre den engelske avis The Guardian.
Da det så værst ud, tog de lokale sagen i egen hånd og smed hø ind over hegnene. På det tidspunkt var mange af dyrene skind og ben, og 125.000 hollændere skrev under for ”at stoppe mishandlingen”.
Myndighederne endte med at skyde 90 procent af de døende dyr. Mange sammenlignede endog projektet med udryddelseslejren Auschwitz, og sagen fik politiske konsekvenser.
”Eksperimentet er helt og aldeles mislykkedes,” sagde biolog Patrick van Veen, som tog initiativ til underskriftindsamlingen, mens professor i økologi ved universitetet i Groningen, Han Olff, nøjedes med at kalde den efterfølgende kritiske rapport om Oostvaardersplassen for et mindre tilbageskridt.
En af dem, der var med til at kaste hø ind over hegnet til dyrene, udtalte, at de ikke kun sultede.
”Hestene havde åbne sår, hove og tænder var brækkede i forsøg på at finde føde. Spærrer man dyr inde, har man også et ansvar for dem,” sagde Jamie Wiebes efterfølgende og satte dermed fingeren på et af de ømme punkter, som rapporten til miljøministeren omhandler: indespærringen.
”Da områderne som regel er hegnet ind, har vi frataget dyrene muligheden for at finde føde et andet sted, hvis der bliver knaphed, eller komme væk, hvis de bliver smidt ud af flokken. I og med vi har lagt barrierer for dem, har vi også påtaget os et ansvar,” siger Bengt Holst, som opfordrer til, at man på forhånd aftaler, hvor langt man vil lade tingene gå, før man griber ind.
”Griber man ind, nedsætter man effekten af rewilding, og gør man ikke, risikerer man at gå på kompromis med etikken og dyrenes velfærd.”
I Bøtøskoven på Falster er man ikke parat til at gå hele vejen.
”Naturen er i mange sammenhænge rå og ubønhørlig, og er vi i vores moderne samfund indstillede på den yderste konsekvens? Det er vi nok ikke her,” siger leder af naturafdelingen i Guldborgsund Kommune, Frederik Cordes.
”Det er klart, at efter den hårde vinter var hestene ikke ved sommerhuld, men de har på ingen måde lidt nød. Når de ikke har kunnet finde græs under sneen, har de spist andre vækster, og det er præcis det, vi gerne vil have dem til, så vi får nogle lysninger i landskabet. Der er også kommet to føl til her i foråret, og det klarede de selv.”
En situation har der dog været, hvor kommunen greb ind. En hest, der haltede, blev filmet og klippet vist til dyrlægen, som vurderede at det gik over af sig selv. Men nogen exitplan findes ikke.
”Hestene er ikke hobbydyr, men hvis de får nogle uheldige skader, må vi vurdere, om de skal aflives eller flyttes til en fold. Heldigvis er vi ikke kommet i den situation,” siger Frederik Cordes.
I projektet, der er et samarbejde mellem Den Danske Naturfond og Guldborgsund Kommune, fører man dagligt tilsyn. Men er det så overhovedet ægte rewilding?
”Det afhænger af, hvordan man vurderer det, det ved jeg godt. Men jeg føler ikke, opsynet er i konflikt med rewilding, for vi tilskudsfodrer ikke, og det er vores opfattelse, at det går strålende.”
Men kommunen fik da henvendelser fra bekymrede borgere, da vinterkulden satte ind, og der blev rapporteret om en gulerod eller to, medgiver Frederik Cordes.
”Netop derfor er det vigtigt, at lokalbefolkningen er med på tanken.”
På Aarhus Universitet sidder en af de centrale forskere indenfor rewilding. Han synes, genudsætning er et vigtigt tiltag, fordi vores nuværende natur er ”unaturlig”, forstået på den måde, at den ”mangler nogle funktioner på de tidsskalaer, hvorunder vores nutidige arter har udviklet sig”.
Først og fremmest på grund af fortidens jagt er mange dyr nemlig forvundet: ”Og det lider naturområdernes biodiversitet under,” siger professor Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience.
Faktisk så han gerne kontrollerede eksperimenter med naturens bulldozere – elefanter. I Europa fandtes der elefanter fra da de første indvandrede fra Afrika for 18 millioner år siden indtil for 10.000 år siden.
”De har altså været en konsekvent del af vores natur og en vigtig del af økologien, der hvor de findes. De to faktorer får mig til at tænke, at elefanter er relevante, også når vi tænker natur i Danmark.”
I takt med at mange ikke ønsker at se vilde dyr optræde i cirkus, er der flere steder i verden planer om indhegnede områder for pensionerede cirkuselefanter. Det ser Jens-Christian Svenning også som en mulighed herhjemme.
Professoren er ikke enig med dem, der sammenligner rewilding-projektet Oostvaardersplassen med en udryddelseslejr.
”Der er altid nogen, der er gode til at råbe højt om det, de forstår som dyrevelfærd, og som jeg nok er meget uenig i. Protesterne gjorde de hollandske politikerne bange, men man fik aflivet 90 procent af dyrene i tide, så jeg synes egentlig, det blev håndteret okay: Man fjernede lidelsesdelen, men lod dem funktionelt dø af sult, ligesom dyr i naturen gør,” siger Jens-Christian Svenning, som mener, at befolkningen reagerede følelsesladet, fordi heste er blevet et kæledyr.
”Der er nogle, som synes, at heste kun har et godt liv, hvis de altid er tykke og fede. Men det er ikke sådan, de lever i naturen,” siger han og giver et eksempel.
”De velnærede heste, som vi har mange af her omkring Aarhus, lever sikkert et okay liv. Men de har ikke adgang til at udleve særlig mange af deres naturlige adfærdsmønstre, fordi de ikke får lov til at danne flok eller parre sig, som de vil. De står nok også en del på stald, indtil pigerne har tid til at ride på dem. Så jeg synes ikke, det vilde liv er det samme som dårlig dyrevelfærd,” siger Jens-Christian Svenning, der ikke skelner mellem genudsatte køer og heste og vilde dyr som bævere og hjorte.
”Når dyr lever vildt, er de vilde i min optik. Det er jo ikke sådan, at de er fundamentalt ændrede,” siger han: ”Heste forvilder sig for eksempel nemt ud i naturen – det er der masser af eksempler på rundt omkring i verden.”
Men forskeren er enig i, at der skal ny lovgivning til.
”Vi har brug for en mellemkategori. På engelsk kalder man genudsatte dyr i naturen under hegn for kept wild. Altså vilde, men holdt. Men skal man overholde dyreværnsloven, hvor dyrene skal tilses hver dag, giver det nogle store udfordringer” siger professor Jens-Christian Svenning, som ikke mener, at man kan lægge en ”skandinavisk velfærdsmodel” ned over rewildede dyr.
”Hele vores naturforvaltning har det problem, at man forvalter natur, som var det landbrug. Jeg vil hellere have en tilgang, hvor naturens vilde processer sættes i førertrøjen.”
Formand for Det Dyreetiske Råd Bengt Holst tvivler dog på, at danskerne er klar til at lade naturen råde for eksempel i forbindelse med heste og køer.
”Jeg tror snarere, at mange ikke har gjort sig klart, hvad det egentlig indebærer. Det er også derfor, vi har udarbejdet en udtalelse, hvor vi vender vi alle sten og kommer med anbefalinger til ministeren.”
Rewilding er et spændende koncept, mener zoologen.
”Men vi bliver nødt til at tage debatten, inden vi kommer i den situation, hvor dyrene står og sulter, for så er det følelserne, der kommer til at tage beslutningen,” siger Bengt Holst.8