Erdogan begraver drømmen om tyrkisk EU-medlemskab

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogans, nazi-provokationer mod Holland og Tyskland viser, at Tyrkiet har opgivet tre årtiers ønske om optagelse i EU, siger forskere. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslår, at tyrkisk premierminister udsætter besøg i Danmark

En tyrkisk mand demonstrerer foran Hollands konsulat i Istanbul efter en optrapning af det anstrengte forhold mellem Holland og Tyrkiet op til en tyrkisk folkeafstemning den 16. april om ændringer af forfatningen (AP Photo/ Emrah Gurel).
En tyrkisk mand demonstrerer foran Hollands konsulat i Istanbul efter en optrapning af det anstrengte forhold mellem Holland og Tyrkiet op til en tyrkisk folkeafstemning den 16. april om ændringer af forfatningen (AP Photo/ Emrah Gurel). Foto: Emrah Gurel.

30 år efter Tyrkiets ønske om at blive optaget som medlem af det europæiske fællesskab har præsidenten for den mellemøstlige stormagt, Recep Tayyip Erdogan, nu givet det endelige dødsstød til forhandlingerne.

Det konkluderer en række forskere og politiske iagttagere, efter at præsidenten lørdag kaldte Holland for ”nazi-efterkommere og fascister” og truede med ”skånselsløs gengældelse”, mens han sidste weekend sammenlignede Tyskland med fortidens nazi-regime.

Præsidentens beskyldninger over for de to europæiske Nato-samarbejdspartnere kommer som reaktion på, at begge lande har hindret tyrkiske ministre i at holde tale for tyrkiske vælgere forud for en tyrkisk folkeafstemning den 16. april om ændringer af forfatningen, der, hvis de vedtages, vil styrke Erdogans beføjelser som præsident.

Tyrkiets valgkamp kan også blive et diplomatisk problem for Danmark, for den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim, skal efter planen besøge Danmark næste weekend. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslog i går ministeren at udskyde det planlagt besøg i lyset af krisen mellem Tyrkiet og Holland, oplyser Statsministeriet.

Forholdet mellem EU og Tyrkiet er i forvejen blevet forværret, efter at Erdogan sidste sommer strammede grebet gevaldigt om det tyrkiske samfund efter et mislykket kupforsøg.

”Nu står det klart, at Erdogan ikke længere er interesseret i EU-medlemskab,” siger Joost Lagendijk, hollandsk publicist og politisk kommentator bosat i Istanbul.

”Men han ved, at gode økonomiske forbindelser med EU er afgørende for den tyrkiske økonomi og hans popularitet på længere sigt. Derfor vil han blødgøre sin tone, når først folkeafstemningen har ført til et ja. Min vurdering er, at han så vil fokusere på de igangværende forhandlinger mellem Tyrkiet og EU om en moderniseret toldunion og gøre den til den nye rygrad i de tyrkisk-europæiske relationer,” siger han.

Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer ligeledes, at Tyrkiet har opgivet medlemskabet af EU, som landet officielt ansøgte om i 1987.

”Tyrkiet er bevidst om, hvor stærkt man står over for Europa. Moderationen, der kunne komme fra en forhandling om medlemskab, er væk. Når man trækker nazi-kortet, er det en afspejling af, at medlemskab ikke er seriøst på dagsordenen,” siger han og tilføjer, at Tyrkiet godt kan have et udenrigspolitisk samarbejde med EU, selvom medlemskab er opgivet.

”Men heller ikke det er så højt prioriteret. EU er jo gradvis blevet svækket som udenrigspolitisk aktør og spiller jo for eksempel ingen som helst rolle i Syrien-konflikten. Rusland er en langt mere interessant partner her, og desuden er Tyrkiet i stærk energiafhængighed af Rusland,” siger han.

Erdogan viser med ønsket om forfatningsændringerne og især ønsket om at genindføre dødsstraf i Tyrkiet, at planerne om EU-medlemskab er opgivet, tilføjer politolog Ludwig Schulz, som forsker i tyrkisk politik og Tyrkiets forhold til EU ved Ludwig-Maximilians-Universitetet i München.

”Fra tyrkisk side lyder rationalet: Hvorfor være medlem af en stadig mere fragmenteret union i krise, som også bliver mere og mere fjendtligt stemt over for Tyrkiet,” siger han.

EU er stadig Tyrkiets største økonomiske partner, men på længere sigt vil Erdogan formentlig arbejde for en stærk økonomisk alliance mellem Tyrkiet, Rusland og Kina på bekostning af samarbejdet med EU, siger Ludwig Schulz.

”Det kan kombineres med en politisk alliance af autoritære stater med stærke nationaliserede økonomier,” siger han.

De voldsomme provokationer mod Holland og Tyskland fra Erdogans side har til formål at oppiske en tyrkisk nationalisme og samle tyrkerne, herunder de mange millioner bosat i Europa, bag præsidenten forud for folkeafstemningen, vurderer Ludwig Schulz.

Alene i Tyskland har 1,4 ud af landets 3 millioner tyrkere stemmeret ved afstemningen, og disse vælgere kan blive tungen på vægtskålen ved afstemningen.

”Erdogan præsenterer de fremprovokerede reaktioner såsom forbuddet mod politiske kampagner, som anti-tyrkiske kræfter og dermed forsøger han at forene landet bag sig. Rationalet er enkelt: Enhver, som er fjendtlig over for Tyrkiets lederskab, er fjendtlig mod hele nationen. Og for at beskytte landet mod fjendtlighed må landet stemme på en stærk leder og dermed sige ja til forfatningsreformen, som indfører et præsidentielt system,” siger han og tilføjer, at der også er tale om en afledningsmanøvre fra Erdogans side.

”I stedet for at debattere det kritiske indhold af forfatningsreformen, som eksperter i Europarådet har kritiseret som anti-demokratisk og som et middel til at bane vej for et autoritært system, diskuterer den tyrkiske offentlighed Europas fjendtlige opførsel over for Tyrkiet,” siger Ludwig Schulz.

Derfor er det en fatal fejltagelse fra Hollands og Tysklands side at forbyde tyrkiske toppolitikere at tale på europæisk jord, mener Mehmet Ümit Necef, kultursociolog og lektor ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet.

”Den europæiske irritation over Erdogan er velbegrundet, men vi giver ham en gave på et sølvfad med et taleforbud. Så kan han vise den tyrkiske befolkning, at Europa er dobbeltmoralsk, når den taler om ytringsfrihed og kritiserer Erdogans fængsling af journalister,” siger han blandt andet med henvisning til Tysklands kritik af, at tyrkiske myndigheder har fængslet den tysk-tyrkiske journalist Deniz Yücel fra avisen Die Welt efter anklager om terrorisme.

Tyrkerne har historisk set betragtet europæerne som hovmodige siden Første Verdenskrig og Det Osmanniske Riges sammenbrud, tilføjer Mehmet Ümit Necef.

”Forestillingen er kun blevet forstærket af, at tyrkerne mener, at de har banket på EU’s dør for længe. Enhver i Erdogans regering vil i dag sige, at Europa for længst har glemt alt om tyrkisk EU-medlemskab. Tysklands og Hollands forbud styrker kun Erdogans position som den stærke præsident, der udfordrer europæernes hovmod,” siger han og tilføjer, at Danmark ikke bør begå samme fejl.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har foreløbig bedt den tyrkiske premierminister om at udsætte sit besøg i Danmark næste weekend.

”Den tyrkiske karakteristik af de vestlige demokratier og de aktuelle udfald mod Holland vil betyde, at et møde netop nu vil blive udlagt som udtryk for, at Danmark ser mildere på udviklingen i Tyrkiet, hvilket ingenlunde er tilfældet,” siger statsministeren i en skriftlig kommentar og tilføjer, at det i forvejen var besluttet, at ministeren skulle komme til København, efter at Løkke havde besøgt sin kollega i Ankara i december.

Danmark bør under ingen omstændigheder lægge jord til tyrkisk valgkamp, mener Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

”Det er en rigtig dårlig ide, hvis man vil komme til Danmark for at holde vælgermøde, som man har forsøgt det i Tyskland og Holland. Det vil blive opfattet som en rød klud i ansigtet på rigtig mange kurdere og mange tyrkere, som er imod den meget bekymrende udvikling i Tyrkiet, som den kommende folkeafstemning kan være med til at cementere,” siger han.

Trods de tiltagende problemer er EU stadig stærkt afhængig af flygtningeaftalen med Tyrkiet, som siden sin ikrafttræden i marts sidste år har nedsat antallet af flygtninge til Europa dramatisk.

I øjeblikket har Erdogan ingen grund til at annullere aftalen, som også indbefatter milliardstøtte til Tyrkiet, mener Tyrkiet-forsker Ludwig Schulz.

”Den aktuelle udvikling har skabt uro nok i Europa. Men på sigt kan en annullering af aftalen være en trumf for ham i forhandlingerne med Europa,” siger han.

Samme vurdering lyder fra seniorforsker Hans Mouritzen:

”Men det får lov til at hænge som en latent trussel over Europa, at han kan pille ved aftalen.”