Spændingen ved EU’s ydre grænser tager til.
Siden 2016 har Tyrkiets magtfulde præsident, Recep Tayyip Erdogan, været et studie i sabelraslen værdigt med sine gentagne trusler om at lade titusindvis af flygtninge og migranter passere grænsen mod Europa og opsige den aftale med EU, som i løbet af årene har ført til en ophobning af 3,7 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet.
Lørdag gjorde han så alvor af sine ord.
Dørene til Europa ”er åbne”, sagde Erdogan, og i løbet af weekenden har de græske myndigheder ifølge officielle tal forhindret næsten 10.000 mennesker i at passere grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland.
”Der vil snart være tale om millioner,” lød modsvaret i går fra Recep Tayyip Erdogan ifølge det velinformerede græske medie Kathimerini.
Voldsomme scener fra blandt andet Lesbos, hvor tusinder af mennesker bor i kummerlige flygtningelejre, skaber bekymring hos S-regeringen. I lørdags advarede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om, at han er ”klar til at bruge” en særlig nødbremse i asyllovgivningen, så Danmark midlertidigt kan lukke grænsen, hvis tilstrømningen øges markant.
”Vi skal IKKE have en situation som i 2015. Regeringen er klar til at handle, hvis situationen eskalerer,” skriver Mattias Tesfaye på Twitter.
En opsigtsvækkende besked, lyder det nu fra en række af Danmarks førende migrationseksperter og en eks-minister, der spillede en central rolle under flygtningekrisen i 2015. De sætter alle spørgsmålstegn ved grundtanken bag den nødbremse, som regeringen for første gang taler om at gøre brug af.
Ifølge Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert og adjunkt på Aalborg Universitet, er nødbremsen foreløbig blot et ”politisk bekvemt gummibegreb”.
”Regeringen bruger nødbremsen til at kommunikere, at man tager situationen alvorligt. Men når det kommer til stykket, er det meget svært at vide, hvordan den egentlig skal forstås. Hvordan vil man lukke grænsen? Indtil svaret på det er klart, ser jeg det mest som retorik,” siger Martin Lemberg-Pedersen.
Han bakkes op af Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i flygtningeret på Københavns Universitet.
”Man kan ikke bare lukke grænsen fuldstændig af og sige, at der er en nødbremse,” siger han.
”I så fald stiller det alvorlige spørgsmål ved vores folkeretlige forpligtelser – både Flygtningekonventionen og Menneskerettighedskonventionen. Begge forudsætter, at vi i det mindste screener folk individuelt, før de bliver sendt tilbage, selv til et sikkert land. Under de nuværende EU-regler kan vi heller ikke uden videre sende folk tilbage Tyskland eller et andet sikkert tredjeland. De skal registreres og have taget fingeraftryk, og vi skal finde ud af, hvilket land de i så fald skal sendes tilbage til,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen
2015 bruges som fikspunktet i debatten på grund af den store tilstrømning, EU oplevede, mens krisen var på sit højeste. Lidt over en million migranter søgte mod EU det år, hvoraf 21.316 personer – primært syrere – endte med at søge asyl i Danmark.
Flere hundrede flygtninge og migranter vandrede samtidig over de sønderjyske motorveje i begyndelsen af september 2015, mange af dem med et mål om at nå Sverige. Weekendens bastante melding fra regeringen får Søren Pind, der i 2015 var justitsminister i V-regeringen under flygtningekrisen, til at advare mod at bruge letkøbt retorik.
”Der er simpelthen for mange, der får lov at udtrykke sig for forblommet om det her. Hvis nogen tror, at Inger Støjberg (daværende udlændinge- og integrationsminister, red.) i 2015 havde lyst til, at folk skulle trække ind i Danmark, skal de tænke sig om igen. Det havde hun ikke.”
”Derfor er jeg meget nysgerrig på, hvad folk mener, når de siger, at de ikke vil se 2015 gentage sig. Hvad forestiller de sig? Siger de, at man skulle have skudt på folk dengang?”
Ifølge ham er der brug for en offentlig og politisk diskussion af, hvad man kan tillade sig at gøre, hvis vi ender i en 2015-lignende situation. Vil man ved Padborg se græske eller ungarske tilstande, hvor hegn og skud med tåregasgranater holder store menneskemængder tilbage?
”Man kan pakke det så tosset ind, man vil, og kalde det nødbremse eller noget helt andet. I sidste ende handler det om, hvilken fysisk form for magtanvendelse, regeringen vil acceptere. Vi havde hundredvis af politifolk ved grænsen i 2015. Men vi skød ikke. Hvis det bryder sammen dernede, skyder man så på kvinder og børn? Har vi virkelig politiske partier i Danmark, der mener det? Den diskussion skal vi have, før folk står der. For det havde vi ikke sidst,” siger Søren Pind.
Hverken Mattias Tesfaye eller justitsminister Nick Hækkerup (S) har ønsket at stille op til interview og forklare, hvordan en eventuelt nødbremse ved Tyskland skal bruges, hvis der går hul på EU’s ydre grænser i de kommende måneder.
Ifølge udlændingeordfører Rasmus Stoklund (S) betyder nødbremsen, at ”man ikke kan søge asyl ved den danske grænse”, og at man kan ”nægte folk at rejse ind i Danmark”.
Hvordan vil man nægte folk adgang?
”Gennem en fysisk grænsekontrol. Men hvordan det rent praktisk skal lade sig gøre, må du spørge justitsministeren om.”
Han stiller ikke op til interview. Kan du forestille dig, at I er villige til at sætte hegn op eller tage voldsommere midler i brug for at forhindre en gentagelse af 2015?
”Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Det er noget, regeringen skal afgøre. Det er over min lønramme,” siger Rasmus Stoklund.
Alt imens mener Venstre, at regeringen efter weekendens udvikling i Tyrkiet skal indkalde ”ligesindede” partier til en briefing.
”Man aktiverer ikke bare lige en nødbremse fra den ene dag til den anden. Jeg vil gerne have regeringen til at fremvise en plan for det,” siger Mads Fuglede.
Hvor vigtigt er det, at man ikke ser flygtninge, der går på de danske motorveje igen?
”Det er bydende nødvendigt.”
Kan Venstre forestille sig en situation, hvor politiet bruger tåregas eller voldsommere magtmidler for at holde flygtninge ude af Danmark?
”Det er ikke diskussion, vi tager gennem pressen. Det er en diskussion, vi tager med justitsministeren og udlændinge- og integrationsministeren og hører, hvad man kan gøre, og hvad man forestiller sig. Jeg vil ikke have en debat i pressen om, hvad politiet skal gøre,” siger Mads Fuglede.
Martin Lemberg-Pedersen fra Aalborg Universitet maner i første omgang til forsigtighed i debatten:
”Situationen i Europa er helt anderledes end i 2015. Der er langt flere hegn, undtagelser fra Schengen-samarbejdet og et opgraderet Frontex-korps. EU har også en langt mere restriktiv infrastruktur på plads,” siger han.