Hver en stemme tæller i den tyrkiske præsident Erdogans magtkamp op til næste måneds folkeafstemning om en forfatningsændring, der skal udvide præsidentens magtbeføjelser.
Den tyrkiske regerings charmetur for at kapre stemmer i Europa har kostet på landets i forvejen ustabile forhold til flere EU-lande, og nu er også Danmark blevet blandet ind i den udenrigspolitiske krise.
Efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udskudt et besøg fra den tyrkiske premierminister, er der åbnet en debat om, hvilket land herboende tyrkere føler sig mest loyale over for: Danmark eller Tyrkiet.
”For den tyrkiske regering er det vigtigt at få afstemningen vedtaget, og der er generelt mange stemmer at hente i Europa, efter at den tyrkiske regering i 2015 tillod tyrkiske statsborgere i udlandet at stemme,” siger Sadi Tekelioglu, der er chefredaktør for det dansk-tyrkiske medie kuzey.dk og i øjeblikket befinder sig i Tyrkiet.
Konflikten mellem Tyrkiet og flere EU-lande spidsede til i weekenden, da præsident Erdogan karakteriserede de tyske og hollandske regeringer som nazistiske og fascistiske, fordi de to lande havde blokeret for tyrkiske ministres deltagelse i politiske møder i landene. Udtalelserne fik Lars Løkke Rasmussen til at udskyde Tyrkiets premierminister, Binali Yildirims, besøg i Danmark.
Ifølge Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, er det umiddelbart ikke i strid med hverken retten til ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed, at Lars Løkke Rasmussen har bedt Tyrkiet udsætte besøget af Binali Yildirim.
”Uden at vi har set nøjere på det på instituttet, vil min umiddelbare vurdering være, at det ikke strider mod menneskerettighederne at føre udenrigspolitik og forhindre en udenlandsk minister i at rejse ind i Danmark,” siger Jonas Christoffersen.
Han peger på, at selvom enhver person i Danmark – herboende eller besøgende – ud fra et juridisk perspektiv som udgangspunkt har ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, er rettighederne ikke absolutte. De kan begrænses, hvis andre hensyn taler for det. Det kan være hensyn som Danmarks forhold til fremmede magter, statens sikkerhed eller sikkerheden for de personer, der deltager i det konkrete arrangement.
”Situationen udvikler sig jo hele tiden, og efter Erdogans udtalelser om nazisme og fascisme handler det nu om Danmarks forhold til en udenlandsk stat – og ikke om valgmøder med en udenlandsk minister. Det er i sin kerne en udenrigspolitisk situation, og da det er regeringen, der fører den danske udenrigspolitik, er det dermed den, der bestemmer, om ytringsfriheden skal begrænses,” siger Jonas Christoffersen.
Ifølge Uffe Østergaard, professor emer. i europæisk og dansk historie ved Handelshøjskolen i København, CBS, er det da også det eneste rigtige at udskyde den tyrkiske premierministers besøg i Danmark.
”Tyrkerne har forsøgt at skyde en kile ind, fordi vi har virket mere imødekommende end Tyskland og Holland. Derfor er det vigtigt, klogt og nødvendigt, at vi står sammen med de lande, som er vores umiddelbare allierede. Særligt i en tid, hvor vi ikke står sammen om ret meget i EU, er det med at klamre os til, hvad vi har. Når vi samtidig ikke er sympatisk indstillet over for Erdogans valgkamp i Europa, er det naturligt, at vi stiller os skeptiske over for sådan et besøg,” siger Uffe Østergaard.
Cecilia Felicia Stokholm Banke, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i blandt andet forholdet mellem Tyrkiet og Europa, er ikke i tvivl om, at den seneste krise vil forstærke den stemning af bitterhed og skuffelse over EU, som trives blandt mange tyrkere efter kupforsøget sidste sommer.
Her var Europa efter deres mening hurtigere til at fordømme den tyrkiske regerings reaktion på kuppet end kuppet selv.
”Mange tyrkere er desillusionerede omkring EU, og det er den stemning, præsident Erdogan udnytter, når han bruger grove ord om Holland og Tyskland. Europa er en syndebuk lige nu for alt, hvad der går galt i Tyrkiet,” siger hun.
Alligevel er det hendes vurdering, at krisen ikke for alvor vil sabotere forholdet mellem Tyrkiet og EU.
Dertil har de to parter stadig for mange fælles interesser. Det drejer sig især om flygtningeaftalen, terrorbekæmpelse og det økonomiske samarbejde, hvor EU er Tyrkiets største handelspartner. Desuden er begge parter medlemmer af Nato.
”Det er klart, at de dage er forbi, hvor vi talte om tyrkisk medlemskab af EU, men der er stadig et pragmatisk samarbejde om nogle udvalgte områder, som hverken Tyrkiet eller EU har interesse i at opgive. Den motor vil køre videre, selvom der er kommet meget grus i maskineriet,” siger hun.
Cecilia Felicia Stokholm Banke hæfter sig ved, at en af årsagerne til, at præsident Recep Tayyip Erdogan og hans regering går så hårdt frem i Europa, er, at udfaldet af afstemningen ikke er givet på forhånd, og at der derfor nu sættes alt ind på at hente stemmer, det være sig i Tyrkiet eller udlandet.
Det planlagte besøg fra Tyrkiet har også sat gang i en ophedet diskussion om national loyalitet blandt tyrkere i Danmark. Blandt andre har Dansk Folkeparti igen foreslået at afskaffe dobbelt statsborgerskab. Ifølge Uffe Østergaard er det forståeligt, at denne debat genoplives nu.
”Sådan et besøg åbner jo for spørgsmålet om, hvor folks loyalitet ligger, og det er ikke et urimeligt synspunkt, at man skal have sin loyalitet der, hvor man har sine politiske rettigheder,” siger Uffe Østergaard.
Spørger man chefredaktør Sadi Tekelioglu, føler de fleste dansk-tyrkere herhjemme sig mere som tyrkere end danskere.
”Selvom de har dansk pas og bruger det, når de rejser rundt i Europa eller besøger Tyrkiet, så føler de sig som tyrkere. De er tyrkere, og det bliver de ved med at være. Generelt har tyrkerne meget stærke, konservative værdier, både religiøst og nationalt, og det er nok det, som gør, at de ikke så let kan slippe deres oprindelige nationalitet,” siger Said Tekelioglu.
Denne stærke loyalitet overfor Tyrkiet så man blandt andet ved det tyrkiske parlamentsvalg i juni 2015, hvor dansk-tyrkere for første gang kunne stemme. Her satte 42 procent af dansk-tyrkerne deres kryds ved Erdogans AKP-parti, som altså blev det foretrukne parti for denne gruppe. Tal fra den tyrkiske valgkommission i november 2015 viste, at der var 33.000 stemmeberettigede tyrkere i Danmark.
Den dansk-kurdiske rådgiver, debattør og forfatter Özlem Cekic har selv afgivet sit tyrkiske statsborgerskab, da hun i 2007 blev medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti. Det forhindrer hende dog ikke i at mene, at man sagtens kan være loyal over for to lande på en gang.
”Alle, der har deres familiære rødder i et andet land, vil da gå op i det lands udvikling. Men det er da ikke ensbetydende med, at man er illoyal over for sit nyt fædreland. Ingen løftede et øjenbryn, da amerikanere her i landet engagerede sig ivrigt i det amerikanske præsidentvalg. Nogle af dem stemte ovenikøbet på Donald Trump,” siger hun.
Özlem Cekic advarer mod at se dansk-tyrkere som én stor masse.
”Det er meget forenklet at putte os alle ind under Erdogans vinger. Der har nok aldrig været så stor splittelse blandt tyrkere i Danmark som nu, og det viser jo netop, hvor forskellige vi er,” siger hun.