Erhvervsliv mangler hænder. Men hvor er de?

Skal indvandring eller senere pensionafhjælpe mangel på arbejdskraft?

At få fat i mere udenlandsk arbejdskraft og forsøge at få flere af lønmodtagerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet - det er, hvad der blev diskuteret under trepartsforhandlinger for nylig.
At få fat i mere udenlandsk arbejdskraft og forsøge at få flere af lønmodtagerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet - det er, hvad der blev diskuteret under trepartsforhandlinger for nylig. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De danske virksomheder mangler arbejdskraft og betegner det selv som en ”akut” situation.

Derfor indkaldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forleden arbejdsgiverne og lønmodtagerne til trepartsforhandlinger, og gjorde det klart, at det drejer sig om løsninger, ”som kan gøre en forskel for virksomhederne i morgen”.

I samme ombæring har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening fremlagt en række bud på, hvordan flere skal komme i arbejde. Fagbevægelsen har fokus på at opkvalificere de danskere, som lige nu står uden arbejde, mens arbejdsgiverne vil gøre det nemmere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark og belønne dem, som bliver længere på arbejdsmarkedet.

Ifølge Bent Greve, som er professor i samfundsvidenskab og arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet, er det mest oplagte bud at kigge mod udlandet, hvis problemet skal løses på kort sigt.

”Det at få mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark er den hurtigste løsning. Det er også det, vi tidligere har set under højkonjunkturer – at man henter arbejdskraft fra bestemte steder,” siger han.

Selvom der er mange ledige danskere, er det ikke sikkert, at de er kvalificeret til netop det, virksomhederne søger, forklarer Bent Greve.

”Man skal huske på, at hvis der mangler faglært arbejdskraft, kan man jo ikke sætte en ufaglært til det. Du kan ikke sætte en til at lave VVS-arbejde, hvis vedkommende ikke har været i den branche før. Der er nogle områder, hvor der kræver bestemte faglige kompetencer,” siger han.

FH mener i stedet, at man skal kigge mod de omtrent 100.000 personer, som ifølge Danmarks Statistik er meldt arbejdsløse.

”Det er helt forkert, hvis vi vælger at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft, når vi har danske ledige, som mangler et job. Her må arbejdsgiverne invitere de langtidsledige og unge ind på arbejdsmarkedet, og vi må i fællesskab gøre en indsats for at matche dem med de stillinger, som arbejdsgiverne råber op om,” skriver formand for FH, Lizette Risgaard, i en mail.

Nikolaj Arpe Harmon, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, beskriver problemet med udtrykket ”mismatch”.

”Det kan være, at de jobs, der er, og de ledige bare ikke passer sammen, fordi de ledige skal kunne nogle ting, som de ikke kan, eller noget så lavpraktisk som at de ledige bor et forkert sted i forhold til, hvor der er mangel på arbejdskraft,” siger han.

Et andet greb er at forsøge at få flere af lønmodtagerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

”Når man taler om at få mere arbejdskraft, tænker man typisk på dem, som er ledige. Men i princippet er pensionister også folk, som er på en overførselsindkomst, og det er klart, at det er et andet sted, hvor man kan skabe mere arbejdskraft. Det er også ressourcer, som kan bringes i spil,” siger Nikolaj Arpe Harmon.

En analyse, som Dansk Erhverv har foretaget, viser, at 46 procent af dem, som er over 50 år, kan forestille sig at arbejde efter pensionsalderen, hvis helbredet tillader det.

Bent Greve fortæller, at det kan være med til at løse problemet. Men han fremhæver, at det kan kræve en økonomisk gevinst.

”De steder, hvor det giver mening, kan man forsøge at få de ansatte til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Hvis de kan blive lokket med en økonomisk gulerod, kan det godt være, at de gerne vil det. Men jeg siger ikke, det er nemt,” siger professoren.

Seniorpræmie for at blive?

Ifølge Beskæftigelsesministeriet har omtrent 16.000 borgere siden den 1. august ansøgt om den såkaldte Arne-pension, som gør det muligt for nedslidte at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet.

Dansk Arbejdsgiverforening foreslår at øge seniorpræmien til dem, der fortsætter med at arbejde efter pensionsalderen.

En del af løsningen kan være at rette blikket mod deltidsansatte i brancher, der mangler arbejdskraft, siger arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.

”Og det kan man gøre både i den private og i den offentlige sektor, hvor der også mangler arbejdskraft nogle steder. Det kan skabe mere arbejdskraft, og det har ovenikøbet den skønhed, at de, som i forvejen arbejder på deltid, ikke skal læres op,” siger han.

Han understreger, at også det kræver et økonomisk incitament, og at det ikke kan lade sig gøre i alle virksomheder, fordi nogle deltidsansatte ikke kan eller vil arbejde på fuld tid.