Det kan godt betale sig at nægte at give kvinder hånden. I hvert fald tilkendte Ligebehandlingsnævnet forleden en muslimsk chauffør fra Taxa 4x35 10.000 kroner i erstatning, fordi manden havde følt sig diskrimineret af sin kvindelige chef.
Chaufføren havde på grund af sin tro nægtet at give sin kvindelige chef hånden, og på den baggrund havde taxafirmaet valgt en anden chauffør til en særlig opgave. Men det var religiøs forskelsbehandling, mente chaufføren, og Ligebehandlingsnævnet var enige.
Den afgørelse undrer Jørgen Carlsen, idéhistoriker og forstander ved Testrup Højskole, som i stedet betragter dommen som udtryk for et misforstået hensyn til religionsfriheden.
”Man skal passe på, at man ikke overreagerer i en form for misforstået tolerances navn. Hvis man har det sådan med personer af det modsatte køn, at man ikke vil give dem hånden, burde man måske vælge en anden metier end at være i servicebranchen som taxachauffør,” siger Jørgen Carlsen.
Christian Borrisholt Steen, der er cand.mag. i etik og værdier i organisationer og ligesom Jørgen Carlsen er medlem af Det Etiske Råd, mener, at sagen ikke først og fremmest handler om religionsfrihed.
”I en dansk sammenhæng er det svært at se, hvad det har med religionsfrihed at gøre. Jeg synes, at det er et mærkeligt signal at sende fra Ligebehandlingsnævnet, når man med en afgørelse som denne blåstempler, at det er okay ikke at hilse på kvinder. Jeg tænker umiddelbart, at det er ganske almindelig god kutyme, at man hilser på folk, uanset hvilket køn de har,” siger Christian Borrisholt Steen.
Når en sag som denne vækker opsigt, skyldes det også værdispørgsmålet om islam, der ligger i baggrunden og spøger. Det siger Sune Lægaard, lektor i filosofi ved Roskilde Universitet.
”Man kan sige, at afgørelser som denne kan blive set som udtryk for, at ligestillingen i forhold til religiøse mindretal er gået for langt. Men selv hvis man er bekymret for den måde, der bliver talt om muslimer på i Danmark, så kan man overveje, hvilke kampe der skal kæmpes. Måske er det spørgsmålet om tørklæder, man skulle diskutere, og ikke muslimer, der har en særlig ortodoks fortolkning af islam, som taxachaufføren har, man skulle beskytte. Skulle man prioritere indsatsen for muslimer i Danmark, var det måske ikke her, man skulle gå ind og diskutere ligestilling,” siger Sune Lægaard og uddyber:
”Problemet er, at manden her selv vælger at reagere på en bestemt måde over for kunderne, der kan gøre, at det giver et dårligt indtryk. Spørgsmålet er, om man finder, at hans handling er noget, han selv kan holdes ansvarlig for. Det vil nogle mene, hvorimod andre vil mene, at man ikke rimeligvis kan forvente, at folk ændrer på dybfølte overbevisninger - her hans fortolkning af islam. Men hvis man skulle prioritere indsatsen for at fremme ligebehandling af muslimer, så er denne slags marginale sager nok ikke det vigtigste eller det bedste sted at lægge indsatsen,” siger Sune Lægaard.
En sag som denne afføder en principiel diskussion om, hvilke religiøse forhold vi kan respektere i samfundet. Det siger Brian Arly Jacobsen, lektor ved institut for tværkulturelle og regionale Studier på Københavns Universitet, der bemærker, at vi i Danmark generelt har praktiseret en udstrakt grad af tolerance over for religiøse forskelligheder.
Men i de senere år er udviklingen gået i retning af en mindre åben tilgang til religiøse mindretal, siger Brian Arly Jacobsen og nævner forbuddet mod rituel slagtning og modstanden mod drengeomskæring som eksempler.
”Derfor kan det virke overraskende, at Ligebehandlingsnævnet i dette tilfælde afgør til fordel for en religiøs praksis. Vi ser nemlig generelt flere, der kræver en begrænsning af religiøse frihedsrettigheder. Det gælder både i Folketinget og i debatten om religiøs forskellighed generelt. På den anden side virker afgørelsen her logisk nok, når man ser på tidligere sager, hvor man har vægtet friheden til at være forskellige i religiøse henseender,” siger Brian Arly Jacobsen med henvisning til Dansk Supermarked, der i 2013 gav muslimske kvinder ret til at bære tørklæde, når de sidder bag kassen i et af koncernens supermarkeder.
I Dansk Folkeparti betegner Martin Henriksen afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet som ”grotesk” og argumenterer samtidig for, at taxachaufføren burde fyres frem for at blive belønnet med en erstatning.
Fra Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Rasmus Horn Langhoff, er der heller ikke opbakning til den muslimske taxachaufførs frihedskamp.
”Det er da lidt af et tilbageslag, at man her mener, at man skal opføre sig sådan over for kvinder ud fra en religiøs skik. Det ville jeg ikke selv finde mig i, og jeg synes ikke, vi skal acceptere det hensyn,” siger Rasmus Horn Langhoff.
Men den muslimske taxachauffør har i virkeligheden handlet pragmatisk ud fra sit trosforhold. Det siger Fatih Alev, imam fra Dansk Islamisk Center.
For selvom den omtalte taxachauffør helst vil ”undgå at give hånd til kvinder,” som det fremgår af afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet, bemærker Fatih Alev, at chaufføren normalt giver hånd til kvinder, hvis han møder dem for første gang. Der vil han helst ikke skabe en dårlig stemning, påpeger Fatih Alev.
”Som jeg forstår hans argumentation, begrænser hans manglende ønske til at give hånd sig kun til kvinder, han har løbende kontakt med. Der viser han, at det ikke handler om et negativt syn på kvinder, eller at det er ønske om at diskriminere, når han ikke vil trykke kvinder i hånden. Dermed viser han faktisk, at han er pragmatisk indstillet, og det synes jeg er en god ting,” siger Fatih Alev.