Ofrene for årtiers tvangssterilisation skal have erstatning og en offentlig undskyldning. Sådan lyder det fra et flertal i Folketinget, efter at en 80-årig kvinde, der i 1940?erne blev stemplet som åndssvag og tvunget til at lade sig sterilisere, nu er trådt frem og har krævet æresoprejsning.
Omkring 6000 danskere – hovedsageligt kvinder – blev i perioden 1932 til 1967 steriliseret på grund af svag begavelse, men spørgsmålet om erstatning er hidtil blevet afvist af tidligere regeringer med henvisning til, at indgrebene foregik i fuld overensstemmelse med den daværende lovgivning. Samme melding er kommet fra socialminister Benedikte Kiær (K), men nu former der sig et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti, som vil det anderledes.
"Ministeren bliver nødt til at sætte sig ned og gå i dialog og finde et erstatningsbeløb," lyder den klare melding fra handicapordfører Tina Petersen (DF), der mener, at alle de kvinder og mænd, der ikke underskrev en samtykkeerklæring, har krav på oprejsning.
Men dem vil der formentlig kun være yderst få af, lyder det fra landets fø- rende forsker på området, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab Lene Koch.
"Der er uden tvivl begået fejl, og de sager er der god mening i at undersøge, selvom de udgør et meget lille mindretal. Langt de fleste indgreb har været fuldt lovlige, og jeg kan slet ikke se pointen i en generel undskyldning for noget, der blev udført efter ønske fra et flertal i Folketinget. Skal vi så også udbetale erstatninger til kvinder, der blev nægtet fri abort?", spørger Lene Koch.
Og Lene Kochs spørgmål er relevant, siger Morten Samuelsson, advokat og tidligere professor i erstatningsret ved Copenhagen Business School. For en særlov om erstatning kan åbne for en politisk glidebane.
"Så skaber man jo et præcedens: Aha, det kan lade sig gøre at indføre lovgivning i en sag, som enhver jo må mene er klart retfærdig. Og så kommer nogen andre med en sag, som er klart lige så retfærdig. Og når de har sagt, at nogen kan få, hvorfor kan andre så ikke? Det er det problem, politikere skaber for sig selv, hver gang de laver sådan en lovgivning," siger han og understreger, at politikerne skal sætte helt klare og præcise kriterier op for, hvad der skal til for at opnå en særlov, hvis de vil forsøge at dæmme op for glidebanen.
Allerede nu står det klart, at endnu en gruppe krænkede borgere er klar med et krav om oprejsning og kontant erstatning. De grønlandske børn, der i 1950?erne blev tvangsfjernet fra deres forældre og anbragt i pleje i Danmark som led i et skoleeksperiment, der skulle skabe en ny grønlandsk elite, fik så sent som i år afslag på erstatning. Nu er formanden for det grønlandske Siumut-parti, Aleqa Hammond, klar til at rejse kravet igen i lyset af sagen om de tvangssteriliserede.
"Da vi fik afslag, gik det netop på, at det skete efter gældende lov, selvom samtykkeerklæringerne fra forældrene er stærkt tvivlsomme. Det har åbenbart ændret sig, og vi må konkludere, at hvis de danske kvinder har ret til erstatning, så har de grønlandske børn også," siger Aleqa Hammond.