Tror du, at alle kan blive professorer?
Ja, det tror jeg faktisk alle kan. Under forudsætning af at man er stædig nok og bliver ved, så tror jeg på det. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der er tilfælde, hvor man af den eller anden grund bare er for svagt begavet, og så kan det da være svært. Men jeg tror, at langt størstedelen af mennesker kan opnå det, de vil. Man kan blive dygtig ved at blive ved med at kæmpe for det.
Sagen er den, at jeg selv generelt har været langsomtopfattende. Jeg er en af dem, der igennem skolegangen var relativt tung, og det var ikke specielt hurtigt, jeg fandt ud af, hvad det for eksempel vil sige at trække fra og gange.
LÆS OGSÅ: Danske forskere gør sensationel opdagelse
Til gengæld er jeg kreativt anlagt. Jeg siger ikke, at jeg er en Picasso, men jeg har altid været god til at tegne og sådan nogle ting. og når jeg først mestrer en disciplin, selvom det tager mig lang tid, så kan jeg også bruge den på en anden måde, end andre måske gør. Sådan har vi jo alle sammen ting, vi er mere eller mindre gode til.
Men mange mennesker siger det her er jeg god til, det er det jeg fokuserer på, og alt det jeg ikke er god til, det lader jeg bare være. Og det er også fint nok, hvis man er tilfreds med det.
Man skal også kaste sig ud i det, man ikke er god til, det er også en pointe. Og netop på de områder, man ikke mestrer skal man blive ved med at kæmpe. Det gælder alt fra fodbold til at regne. Og derfor tror jeg i princippet, at størstedelen af mennesker kan gå hen og blive professorer, hvis det er det man vil. Men det er under forudsætning af, at man ikke giver op. Og den kamp er hård. Det er ikke en dans på roser, for det er hårdt at lære. Og det er især hårdt at lære at lære. Mig tog det omkring 20 år.
Hvordan lærte du dig selv at lære?
Ved at blive ved. Jeg havde så svært ved det, og jeg kan huske, at det var som om, at der helt fysisk var nervetråde, som ikke var forbundet rigtigt. Jeg kunne bare ikke finde ud af det. Du kan bare ikke komme videre. Men ved at blive ved, var der nærmest som om, der blev dannet en forbindelse i hjernen. Pludselig kom jeg bare gennem den dør, jeg bare havde stået og banket hovedet imod.
På et tidspunkt så jeg et program med en kinesisk skolelærer, som skulle træne nogle børn, der ikke klarede sig særlig godt i skolen. Det, hun sagde, var, at for at blive god skal du lægge en masse timer i det. Og jeg tror, at det er rigtigt. Det at blive god til noget kræver mange timers træning. Og det var det, jeg gjorde. Jeg blev bare ved med at træne, og til sidst knækkede jeg koden. Det var rigtig hårdt og frustrerende, men hvis man bliver ved, så kommer man igennem, og så er glæden enormt stor, for det er jo en tilfredsstillelse.
Det er jo ikke sådan at jeg er god til alt. Jeg er blevet god til de ting, jeg har sat mig for.
Kan man blive for gammel til at blive professor?
Du skal selvfølgelig være realist. Hvis du er 50 år gammel og siger nu starter jeg, og det eneste jeg har er en HF og nu vil jeg gerne være professor," så er det nok op ad bakke. Det kræver tid at nå til professor-status. Og selvom du gør det rigtig hurtigt, så kræver det stadig en vis mængde timer. Du bliver det ikke allerede i morgen. Der skal man måske være realist og sige, at det er nogle af de andre ting, man gerne vil opnå, man skulle prøve at opfylde først.
Men bortset fra de rammer der nu ligger, der hedder, at man bliver pensioneret, og at man dør på et tidspunkt, så mener jeg sådan set ikke, at der er en begrænsning i tiden.