Den 27. december er det præcis et år siden, at Carl-Einar Jørgensen som en af de første danskere blev vaccineret mod corona på plejehjemmet Fælledgården i København.
I forbindelse med årsdagen for de første coronavacciner konstaterer den tidligere modstandsmand, at vaccinen formentlig har givet ham et længere liv og mulighed for at se de pårørende, som han var afskåret fra at møde på grund af de stramme besøgsrestriktioner på plejehjem sidste år.
”Jeg har lige fået tredje stik, og det er jeg meget glad for. Jeg regner med, at jeg er nogenlunde garderet. Jeg er trods alt 93 år, så det går jo meget godt,” siger Carl-Einar Jørgensen, der har holdt jul sammen med en lille del af sin familie.
Samme dag, som Carl-Einar Jørgensen blev vaccineret, fulgte statsminister Mette Frederiksen (S) vaccinationen på omsorgscentret Kærbo i Ishøj Kommune virtuelt fra Marienborg. Mette Frederiksen konstaterede, at vaccinen var en ”månelanding” i kampen mod corona:
”Det er et kæmpe vendepunkt for os i Danmark, for Europa og for hele verden,” lød det fra Mette Frederiksen.
Men et år efter de første vaccinationer, har den nye variant omikron fået smittetallene til at eksplodere, selvom 8 ud af 10 danskere er vaccineret.
Forestillingerne om, hvad vaccinen kunne udrette, var for optimistiske. Samtidig er der ingen tvivl om, at netop vaccinationer har reddet mange liv og beskyttet mod alvorlig sygdom. Sådan lyder vurderingen fra tre eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med.
Lektor og afdelingslæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Christian Morberg Wejse, fortæller, at han ikke for et år havde forestillet sig en situation som i dag, hvor smitten er højere end nogensinde.
Samtidig pointerer han, at der færre indlagte på hospitalerne end sidste år ved samme tid. Den 27. december sidste år var der 817 indlagte med covid-19, hvoraf 102 var indlagt på intensiv.
”Da vaccinerne kom, tænkte jeg, at vi var godt på vej. Vi vidste ikke, hvor langvarig immuniteten ville blive. Jeg havde troet, at vaccinen ville beskytte mere end de 20 procent, den beskytter, når der er gået seks måneder efter andet stik,” siger Christian Morberg Wejse, som understreger, at succeskriteriet for vaccinen ikke kun er smittespredningen.
”Vaccinerne har trods høj smittespredning forhindret os i at få mange hårde forløb med corona. Hvis man tænker på, hvor åbent vores samfund har været i år sammenlignet med sidste år, så giver det mening, at vi har så mange smittede,” lyder det fra Christian Morberg Wejse.
Han mener, at den høje smitte blandt andet hænger sammen med, at der i efteråret har været en meget stor smittespredning blandt de 6-11-årige, der først for nylig har fået tilbud om vaccine. Samtidig har smittespredningen af deltavarianten i efteråret delvist været drevet af uvaccinerede voksne.
Professor i virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, havde også håbet på en større effekt af vaccinerne. Han understreger, at de i begyndelsen havde god effekt og bremsede de mindre aggressive varianter.
”Virkningen er så gradvist trappet af, efterhånden som vi har fået nye varianter. Det ser dog stadig ud til at halvere antallet af smittede med omikron, hvis man får et tredje stik. Hvis man er optimistisk uden at være urealistisk, så ved vi fra tidligere, at vaccinerede, der bliver smittet, ikke udskiller virus i en lige så lang periode som de ikke-vaccinerede. Hvis det holder for omikron, ser det hele ikke helt så håbløst ud,” siger Allan Randrup Thomsen.
Professor Søren Riis Paludan fra institut for biomedicin ved Aarhus Universitet havde forestillet sig en længerevarende effekt af andet stik med vaccinerne. Men han vurderer samtidig, at samfundet uden vacciner og med omikron ville stå i en ”ubegribelig” situation med mange flere indlagte og døde.
”Jeg har dog ikke på noget tidspunkt troet, at pandemien ville forsvinde. Af samme grund talte jeg allerede i foråret for, at vi straks efter sommerferien skulle i gang med at give tredje stik," lyder det fra Søren Riis Paludan.
Spørgsmålet er, om vi de kommende år skal vaccineres igen og igen. Eller om corona gradvist vil udvikle sig i retning af at blive betragtet som influenza.
Allan Randrup Thomsen mener på nuværende tidspunkt, det er for tidligt at sige, om vi i fremtiden skal vaccineres mod corona med faste intervaller.
”Israelerne er allerede begyndt at give et fjerde stik. Vi kan håbe på, at effekten af et tredje stik holder vinteren over. Og så hælder jeg umiddelbart til, at vi venter med det fjerde stik til næste efterår, så vi får en optimal beskyttelse næste vinter. Vi plejer at klare os godt om sommeren, så det kunne være en fordel at trække det lidt,” lyder det fra Allan Randrup Thomsen.
Han vurderer, at vi på et tidspunkt kommer i en situation, hvor corona vil blive betragtet som en slags influenza.
”Om det sker inden for de næste to år, kan jeg kun gætte på. Men der sker en gradvis udvikling i retning af en normalisering,” vurderer Allan Randrup Thomsen.
Ifølge Allan Randrup Thomsen er vi nødt til at dæmme op for virus globalt set for at reducere risikoen for nye varianter.
”Indrømmet, at det kan være svært som offentlig myndighed, når man samtidig har sin egen befolkning, man skal holde oven vande. Men det er en forpligtelse og en nødvendighed, at vi i de vestlige lande sørger for at hjælpe de lande, der ikke har råd til vacciner eller har brug for hjælp rent logistisk,” mener Allan Randrup Thomsen.
Professor Søren Riis Paludan understreger, at det er meget svært at spå om denne pandemi.
”Men baseret på, at mange nu bliver smittet med omikron, og dermed får en vis immunitet, og at vaccinerne virker meget effektivt i hvert fald op til seks måneder, og at der nu er udviklet antiviral behandling, så er mit bud, at vi næste vinter, vil have en vinter-bølge i Danmark, som bliver betydeligt mildere end i år,” lyder hans forsigtige bud.