Prøv avisen
Dansk politik

Et år efter: Har burkaforbuddet gjort en forskel?

Kristeligt Dagblad har bedt Eva Kjer Hansen (V), Naser Khader (K) og forfatter og debattør Geeti Amiri gøre status over det første år med tildækningsforbud. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix og Leif Tuxen

Det er i morgen et år siden, at det såkaldte tildækningsforbud trådte i kraft. Tre markante stemmer fra debatten kigger tilbage og gør status over det omdiskuterede forbud, der især er rettet mod brugen af burka og niqab

Eva Kjer Hansen (V), folketingspolitiker. Truede med at stemme imod burkaforbuddet og bryde med partilinjen. Blev senere minister og endte med at stemme for.

Du stemte for burkaforbuddet, men kritiserede højlydt forslaget, da det blev fremsat. Hvad mener du i dag?

”Jeg synes stadig, at tildækningsforbuddet er trist. Jeg har før kaldt det symbolpolitik, og det vil jeg holde fast i. Med forbuddet går vi på kompromis med vores frihedsrettigheder og med det danske værdigrundlag. For mig er det et meget stort indgreb i den personlige frihed, når ikke man må gå klædt, som man vil.”

Hvordan så du gerne, at man gjorde op med eksempelvis niqab?

”Jeg bryder mig på ingen måde om burka eller niqab, som er noget af det mest undertrykkende og kvindefjendske, der findes. Men i stedet for et forbud, kan vi eksempelvis lovgive om, at et frit ansigt er en forudsætning for at få sociale ydelser som dagpenge og kontanthjælp. Man giver sig til kende i Danmark, og det er en del af at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.”

Venstre kalder sig for Danmarks liberale parti. Er din kritik af burkaforbuddet noget, du igen vil fremføre internt i partiet?

”Bestemt. Vi skal bruge den tid, vi nu får mere af i opposition, til at debattere de grundlæggende værdier og de frihedsrettigheder, som skal gælde i det danske samfund. Her har Venstre et særligt ansvar, og det håber jeg, at vi vil følge op på. Der vil igen komme si- tuationer, hvor vi skal afveje, om indgreb i den personlige frihed tjener et formål eller er ren symbolpolitik. Den debat rejser jeg gerne i Venstre.”

Naser Khader (K), retsordfører. Foreslog allerede i 2009 et burkaforbud og har i årevis været en markant fortaler for loven.

Der er udstedt 23 bøder for overtrædelse af tildækningsforbuddet i det første år. Var debatten og forbuddet det hele værd?

”Om 23 er mange eller få, er svært at sige. Det afhænger af antallet af anmeldelser og af, hvor mange politiet får øje på, når de går på gaden. Jeg fortryder ikke et øjeblik, at jeg stemte for burkaforbuddet. Dialog og samtale fungerer ofte, men der er altså også områder, hvor vi bare er nødt til at lovgive, og det her er et af dem.”

Tror du, at tildækningsforbuddet virker efter hensigten?

”Ja. Selvfølgelig er der nogle konvertitter, som selv har valgt det og vil nægte at tage det af. Men et forbud hjælper de kvinder, som ikke selv har valgt at gå med niqab eller burka, og som nu over for deres mand kan henvise til, at det er ulovligt at gå med.”

Hvorfor virker et forbud mod burka bedre end eksempelvis dialog og rådgivning?

”Vi har før set, at forbud godt kan fremme integrationen. Eksempelvis hjalp 24-årsreglen piger til at få en uddannelse. På samme måde tror jeg, at vi om nogle år vil kunne se, at burkaforbuddet har hjulpet kvinder til at sige fra. Erfaringerne fra Frankrig og Schweiz er også, at nogle kvinder smider burkaen efter forbud. De erfaringer kommer vi også på sigt til at se i Danmark.”

Geeti Amiri, forfatter og debattør. Kaldte for et år siden burkaforbuddet for ”ren symbolpolitik” i Kristeligt Dagblad.

Mener du stadig, at burkaforbuddet var en fejl?

”Ja – burkaforbuddet er efter min mening den mest latterlige lov, som VLAK-regeringen gennemførte. Jeg er fra Afghanistan, hvor burkaer bliver tvunget ned over hovedet på mange kvinder, og jeg så gerne, at burkaer og niqabber forsvandt fra jordens overflade. Men jeg tror simpelthen ikke på, at et forbud er løsningen.”

Hvorfor ikke – 23 bøder er trods alt blevet uddelt, og måske kan det virke afskrækkende?

”Fordi det langt hen ad vejen er pæredanske islamkonvertitter, som tager burka og niqab på som et meget bevidst valg. Jeg frygter, at forbuddet giver beklædningen en martyrlignende status. Det er altså ikke hos konvertitbanderne, vi skal kigge, hvis vi vil emancipere minoritetskvinder fra islamisk undertrykkelse.”

Hvad kunne man i stedet have gjort?

”Vi skal bruge vores krudt på at løse reelle problemer, som forhindrer tusinder af unge minoritetskvinder i at leve det liv, de vil. Den tid og de ressourcer, som burkaforbuddet har kostet, kunne være brugt meget bedre.”

Naser Khader (K). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Geeti Amiri. – Foto: Leif Tuxen

Jeg fortryder ikke et øjeblik, at jeg stemte for burkaforbuddet. Dialog og samtale fungerer ofte, men der er altså også områder, hvor vi bare er nødt til at lovgive, og det her er et af dem

Naser Khader (K), retsordfører