Et år efter afslutningen på krigen mellem Armenien og Aserbajdsjan har parterne i denne uge bevæget sig tæt på en ny krig. Tirsdag eftermiddag gik både Armenien, Aserbajdsjan og de 6500 fredsbevarende russiske soldater, der siden november 2020 har forhindret sammenstød i konflikten om Nagorno-Karabakh-eksklaven, i højeste alarmberedskab.
Den umiddelbare årsag var et aserbajdsjansk angreb mod armenske styrker uden for den kontroversielle eksklave. Altså et angreb mod selve Armenien, der resulterede i voldsomme kampe, hvor mindst syv aserbajdsjanske soldater og seks armenske blev dræbt. Den dybere årsag til de nye kampe tilskrives fortsatte uenigheder og en række brudte løfter efter sidste års våbenhvileaftale.
Store dele af Armeniens kristne befolkning anser desuden krigen for at have et religiøst perspektiv, hvor muslimer bekæmper kristne. Ifølge Raffi Doudaklian, der er programdirektør for hjælpeorganisationen World Vision i Armenien, er følelsen hos mange armeniere, at de omkringliggende muslimske lande – Aserbajdsjan og Tyrkiet – ikke kan affinde sig med Armeniens eksistens. Og selvom kampene er stilnet af, siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, til russiske medier, at ”situationen på grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan endnu ikke er faldet til ro”.
Den generelle opfattelse, især blandt den armenske befolkning i Nagorno-Karabakh, er, at Aserbajdsjan ikke er tilfreds med sit udbytte af sidste års krig til trods for erobring af omkring 40 procent af Nagorno-Karabakh.
”Konflikten vil fortsætte,” siger premierminister Artak Beglaryan, da Kristeligt Dagblad møder ham i byen Stepanakert i Nagorno-Karabakh.
”Aserbajdsjan er ikke parat til nogen dialog eller kompromisser. Derfor varer konflikten ved. Hundredvis af mindre og større hændelser har fundet sted siden krigen, og Aserbajdsjan bliver ved med at presse på.”
Et af de aserbajdsjanske mål, Artak Beglaryan taler om, er oprettelsen af en korridor, der skal skabe territorial sammenhæng mellem Aserbajdsjan og Tyrkiet. Den kan kun oprettes gennem Armeniens territorium. Situationen efter krigen beskrives stadig som ”Kaukasus-knuden”, fordi den ikke gav nogen af parterne et reelt strategisk gennembrud.
Trods gentagne forsøg fra Ruslands side er de involverede parter endnu ikke nået til enighed om en officiel markering af grænserne efter de 44 dages krig i 2020. Armenien beskylder Aserbajdsjan for ikke at overholde løfter om udlevering af krigsfanger og klager med jævne mellemrum over aserbajdsjanske soldaters mishandling af krigsfanger.
I forbindelse med denne uges kampe, hvor mindst 12 armenske soldater blev taget til fange, blev videooptagelser, hvor aserbajdsjanske soldater angiveligt ydmyger og mishandler armenske soldater, offentliggjort på sociale medier. Hændelser, der har fået organisationen Human Rights Watch til at opfordre til en officiel undersøgelse.
”Mishandling af krigsfanger er en krigsforbrydelse,” skriver Giorgi Gogia, der er direktør for Human Rights Watch i Europa og Centralasien, på Twitter.
”Afskyelige videoer, som Human Rights Watch endnu ikke uafhængigt har verificeret, viser tæsk, sparken og trampen på armenske krigsfanger samt fornærmelser mod deres værdighed. Nogle af soldaterne begår overgrebene med stolthed,” fortsætter han.
”Mange armeniere er begyndt at stille spørgsmål om fremtiden,” siger Raffi Doudaklian fra armenske World Vision.
”Civile bliver beskudt af aserbajdsjanske snigskytter. Veje spærres, mens Aserbajdsjan presser på og intimiderer. Ingen ved, hvornår det bryder løs igen,” fortsætter han.
Officielt har Aserbajdsjans udenrigsministerium benægtet, at Aserbajdsjan var initiativtager til ugens militære sammenstød. Fra aserbajdsjansk side beskylder man Armenien for provokationer og for at have skudt først. En anklage, som både Armenien og de russiske fredsstyrker afviser.