Et år tabt til corona vil præge en hel generation

En række undersøgelser peger på, at følelser af stress, ensomhed og håbløshed vinder frem blandt unge mellem 15 og 35 år. Pandemien kostede ikke kun et forsømt forår, men et helt år med undervisning og social kontakt på vågeblus

Elever fra Aarhus’ ungdomsuddannelser demonstrerede i august sidste år foran rådhuset i Aarhus mod forlængelsen af den virtuelle undervisning. Den aktuelle situation har ikke gjort forholdene bedre for de unge. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Elever fra Aarhus’ ungdomsuddannelser demonstrerede i august sidste år foran rådhuset i Aarhus mod forlængelsen af den virtuelle undervisning. Den aktuelle situation har ikke gjort forholdene bedre for de unge. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

”Den fortabte generation” kaldte man de årgange, som trådte ud af Første Verdenskrigs og Den Spanske Syges hærgen og skulle forme verden i 1920’erne.

Set på den baggrund er årgang 2020/2021 ikke spor fortabt, men det er unge, som er blevet pålagt et stort ansvar og har fået en meget anderledes start på ungdomslivet.

Sådan lyder vurderingen fra Dorte Marie Søndergaard, professor ved DPU Aarhus Universitet og leder af forskningsprojektet ”Ung i coronaens tid”, som løber frem til 2022 og som via interviews samt indsamling af materiale som digte, essays og tegninger fra et stort antal unge forsøger at sammenstykke et billede af, hvordan pandemien former næste generation.

Hun peger på, at den seneste nedlukning har ramt unge, der i forvejen føler, at de har skullet holde ud længe.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg tror ikke, det er blevet sværere at være ung nu, end det var i foråret, men vi ser tegn på træthed og opgivenhed. For mange unge føles det mere og mere håbløst at tænke på, at det bliver et helt år af deres skole, studier og muligheder for nye venner, der er gået tabt,” siger Dorte Marie Søndergaard.

Hun understreger, at det både er den konkrete lærdom og de mange sociale relationer, unge i undersøgelsen begræder tabet af. Og ikke mindst er der for nystartende gymnasieelever eller studerende på videregående uddannelser et tab af den fælles faglige identitet.

Voksende stress og ensomhed er også meldingerne fra såvel landets studenterrådgivninger som den landsdækkende organisation Ventilen, der arbejder på at forebygge unges ensomhed.

”Indholdet af vores samtaler har ændret karakter. Usikkerhed og ensomhed fylder meget mere i samtalerne end før. Bekymringerne for eksamen har fyldt fra dag ét på studiet, og selvom ensomhed i forvejen var et stort tema, er gruppen af udsatte unge blandt de studerende vokset,” siger Marie Husby, psykolog ved Studenterrådgivningen i København, og Ventilens direktør, Rillo Rud, supplerer:

”Vi havde allerede før coronaen en stigende ensomhedsudvikling blandt unge, som vi fandt bekymrende. 125.000 unge gav udtryk for alvorlig ensomhed. Min vurdering er, at det tal nu er fordoblet, og det er vanvittigt mange ensomme unge.”

At den seneste nedlukning har ramt en i forvejen hårdt ramt ungdomsgeneration, viser også tal fra Hope-projektet på Aarhus Universitet, der samler data om, hvordan danskerne håndterer pandemien. Ifølge den seneste måling føler halvdelen af befolkningen mellem 18 og 35 sig stressede, hvilket er markant flere end i foråret og blandt andre aldersgrupper.

”I forhold til svarene fra april måned giver mange flere unge udtryk for at være stressede og ensomme. Det ser ud, som om især unge har reageret på restriktionerne i efteråret,” siger Marie Fly Lindholt, videnskabelig assistent på Hope-projektet.

Hendes kollega fra samme projekt, antropolog Catrine Sundorf Kristensen, har forsket nærmere i, hvad der konkret stresser de unge og angiver, at ikke alene er fænomener som usikkerhed og angst for eksamen blevet forstærket. Frygten for ikke at leve op til voksengenerationens og myndighedernes restriktioner stresser også.

”Jeg mener at kunne se en sammenhæng imellem unges stress og ensomhed og det ansvar, som de bliver pålagt om ikke at holde fester, ikke mødes med andre, om at lade sig teste hele tiden og passe på ikke at smitte den ældre generation,” siger Catrine Sundorf Kristensen.

Også Dorte Marie Søndergaard betoner, at hvis man er 40-50 år og har sit job og sin faste vennekreds, er det noget andet at skulle stå et år igennem med nedlukning, afstand og afsavn, end hvis man er ung.

”Derfor må vi også vise en vis forståelse for, at unge mødes med venner i mindre grupper for at mærke, at de lever,” siger professoren.

Dermed anslår forskerne de samme toner over for en ikke fortabt, men hårdt presset generation af unge, som den norske sundhedsminister Bent Høie. Sidste år blev han berømt langt uden for sit eget lands grænser, da han i en tale før sommerferien takkede de unge for at ofre deres studenterfester, for ”når man er 17 år, findes næste sommer ikke. Næste sommer er for midaldrende mænd, som køber hakket oksekød og toiletpapir på tilbud.”