Et adeligt æble

I anledning af Æblets Dag i dag fortæller en læser om sit sjældne æbletræ, der har tyske, adelige rødder

I Dagmar Borks have i Haderslev står dette Grossherzog-æbletræ. Fremelsket af storhertug Friedrich von Badens hofgartner. Storhertugen er oldefar til Folke Bernadotte. -- Privatfoto.
I Dagmar Borks have i Haderslev står dette Grossherzog-æbletræ. Fremelsket af storhertug Friedrich von Badens hofgartner. Storhertugen er oldefar til Folke Bernadotte. -- Privatfoto. Foto: Privatfoto.

"Har I nu husket jeres Gross-herzog-æbler," spurgte min mor os, når vi søskende var parate til at gå i skole eller på arbejde.

Ja, naturligvis! Store, skønne æbler blev plukket eller samlet op fra plænen tidligt om morgenen i september-oktober, pudset blanke og lagt i tasken. Grossherzog Friedrich von Baden-æbletræet i min have i Haderslev er gammelt, mere end hundrede år, og har sin egen spændende historie.

Haven bag husene i Slagtergade går ned til den gamle jernbanelinje Haderslev-Vojens, og området nedenfor tilhørte i sin tid en gartner Buch, der ejede jord på begge sider af banelinjen med hovedsæde i Vestergade. I 1947 blev gartner Buchs jord nord for banen eksproprieret. Det kom fire husejere til gode, som alle fik en strimmel have i husets bredde ned til banen. På min del – dengang mine forældres – stod der blandt andet et æbletræ af en sjælden sort. Min far fik oplyst, at æblet hed Grossherzog Friedrich von Baden, og alene navnet gjorde det interessant. Det har gennem alle årene båret mange store og velsmagende æbler, der kan gemmes et stykke ind i januar.

Da jeg i sommeren 1991 besøgte blomsterøen Mainau, der ligger i Bodensøen, lyttede jeg med særlig interesse til guidens foredrag om øens daværende ejer, den svenske grev Lennart Bernadotte, en bror til Folke Bernadotte. Greven boede på slottet på Mainau, som han havde arvet efter sin farmor, dronning Victoria af Sverige. Hun var datter af – og nu spidsede jeg øren – Grossherzog Friedrich von Baden.

Efter hjemkomsten skrev jeg til grev Lennart Bernadotte, fortalte om mit æbletræ og spurgte, om der kunne tænkes at være en forbindelse til Mainau og til hans oldefader. Inden der var gået en måned, fik jeg hyggeligste svar. Lennart Bernadotte skrev blandt andet: "När jag först talade med mina trädgårdsinspektorer, sade de sig inte känna till den av Er nämnda sorten, men det lyckades få tag på en äpplefackman i närheten, och kan man tänka sig, han visste besked!"

Med brevet fulgte en lang beskrivelse fra et tysk æbleleksikon om træets og frugtens udseende og egenskaber og oplysning om, at æblet var opkaldt efter oldefaderen, Grossherzog Friedrich von Baden, der havde navngivet den nye sort ved en højtidelighed i 1894.

Det var hertugens hofgartner, der havde fremelsket sorten af en kerne fra "des Bismarckapfels". Måske er æblet kendt i Tyskland, men herhjemme har jeg først for nylig mødt et af samme slags – i Assens. Grev Bernadotte sluttede sit brev med at skrive: "Lycka till med äpplena!"

De mange forskellige frugttræer i min have er langs af sted faldet for aldersgrænsen. Frugtbarheden hørte op, stammerne blev hule, mejser har bygget rede i dem, men – en skønne dag har de måttet fældes. Gross- herzog Friedrich von Baden-æbletræet står endnu støt som det sidste her på stedet, men måske går slægten videre. I den yngre generation af min familie har man netop i år forsøgt at pode æblet til andre træer, og det ser ud til at lykkes.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk