Danmark er blevet rigere, renere, sundere og mere arbejdsomt det seneste årti. Det er i hvert fald nogle af de konklusioner, man kan drage af Statistisk Tiårsoversigt 2021, som Danmarks Statistik udgav for nylig. Der er bare altid et ”men” til den slags konklusioner. Kristeligt Dagblad har her plukket i det godt 200 sider lange statistiske portræt af dagens Danmark. De otte grafer viser den positive historie – med tilføjelsen af det uomgængelige ”men.” Ti år er her en fleksibel størrelse, nogle gange er udgangspunktet 2009, andre gange 2010 og andre igen 2011. Denne variation skal tilskrives publikationen, hvori der er forskel på, hvor opdaterede tal, man har haft til rådighed.
Vi er blevet ekstremt rige
Kærlighed til penge er en rod til alt ondt, skrev Paulus. I så fald må man jo håbe, at det er en anden drivkraft end kærligheden til penge, der har drevet danskernes enorme velstandsfremgang det seneste årti. Bortset fra pandemiåret 2020 er bruttonationalproduktet vokset hvert eneste år fra 2010 og frem. Betalingsbalancen var sammen med arbejdsløshed et af 1970’ernes og 1980’ernes store kriseord, men siden 1991 er det imidlertid kun gået fremad med overskud over for udlandet hvert eneste år, bortset fra i 1998. Fra 2010 til 2019 har overskuddene været ekstremt store. Danmark er gået fra at skylde omverden penge til at have et kæmpemæssigt tilgodehavende.
Men: Rigdommen er blevet mere ulige fordelt. I løbet af de ti år er den såkaldte gini-koefficient, et mål for indkomst-ulighed, vokset fra 0,267 til 0,298 – jo højere tal, jo større ulighed.
Familierne lever mere klimavenligt
Aldrig har vi haft så mange biler og kørt så meget i dem som nu. 600.000 flere biler blev det til på ti år til i alt 2,7 millioner biler. Rart for familiernes og arbejdskraftens mobilitet, men trist for byerne, hvor trængsel bliver et stadig større problem. Klimamæssigt er den gode nyhed, at væksten ikke har kunnet ses i energiforbruget, fordi bilerne kører længere på literen. Den endnu bedre nyhed er, at hvis man ser på borgernes samlede CO2-udledning, er den faldet dramatisk, ikke bare de sidste ti år, men faktisk igennem godt 20 år. Den samlede udledning fra transport og boliger er halveret fra 19.603 tons CO2 i 2010 til 11.523 tons i 2019.
Men: Til de CO2-neutrale energikilder regnes i statistikken biomasse, det vil sige blandt andet træ og træpiller. Internationalt er det omdiskuteret, om biomasse kan kaldes klimaneutral, især fordi en del af træet ikke produceres bæredygtigt.
Aldrig har flere været i job
I disse dage tales der meget om manglen på arbejdskraft, men den er der faktisk bygget op til over mange år. I november 2019 mødte 2.924.122 mennesker på arbejde. I den samme måned ti år tidligere var der cirka 200.000 personer færre på arbejdspladserne. Fra 2009 til 2014 var tallet stort set uændret, men så gik det stærkt. Der er også blevet flere indbyggere i Danmark i perioden, men alligevel var den såkaldte erhvervsfrekvens i 2019 den højeste i ti år, nemlig 77,7. Både historisk og internationalt er det et meget højt niveau.
Men: Dykker man ned i statistikken, kan man se, at arbejdsløshed fortsat rammer skævt i forhold til aldersgrupper. For eksempel er antallet af arbejdsløse i alderen 25-29 år steget fra 2011 til 2020, nemlig fra 21.145 til 25.007.
Ikke-vestlige indvandrere får jobs
Smertensbarnet i beskæftigelsespolitikken har i årtier været at få indvandrere, især ikke-vestlige indvandrere, i arbejde. Der er stadig et godt stykke vej til, at de får samme beskæftigelsesgrad som etnisk danskere, men det er gået den rigtige vej de seneste år, særligt siden 2015. Umiddelbart efter finanskrisen faldt beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere. Deres erhvervsfrekvens var i 2009 på 58,7 og faldt de følgende seks år til 53,7, men siden da er det gået fremad, og i 2019 nåede den op på 62,7. Det vil sige, at få hver 100 indvandrere i den erhvervsaktive alder, var knapt 63 i arbejde.
Men: Statistikken viser, at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere har en lidt højere erhvervsfrekvens end deres forældre, men den ligger stadig et godt stykke under erhvervsfrekvensen for resten af samfundet.
Der bliver udgivet mere skønlitteratur
Kulturen har lidt hårdt under coronakrisen, men noget har der alligevel været at glæde sig over. Museer og idrætsforeninger havde for eksempel massiv besøgs- og medlemsfremgang lige indtil pandemien ødelagde billedet. Antallet af bogudgivelser steg til 2016, men er siden faldet. Med 17.228 titler udgivet i 2019 lå niveauet dog fortsat næsten 4000 titler højere end i 2009. Man kan desuden bide mærke i, at andelen af skønlitterære bøger er vokset i forhold til fagbøgerne. Udgivelsen af romaner og noveller er godt og vel fordoblet, ligesom der udgives mange flere bøger om historie.
Men: For nogle kulturinstitutioner var årtiet ikke den store opmuntring. Biografer viste færre film, men kan trøste sig med, at antallet af solgte billetter var nogenlunde konstant.
Antallet af rygere styrtdykker
Danskerne ryger mindre, end de har gjort i mange år. I en spørgeundersøgelse svarede 22 procent af mændene i 2010, at de var ”dagligrygere”. Samme svar kom fra 21 procent af kvinderne. Ti år senere var de tal faldet til henholdsvis 15 og 11 procent. For kvinderne var det næsten en halvering. Tilsvarende er der også langt færre, som nu kalder sig selv for ”storrygere”. Tallene for salget af tobak bekræfter, at svarene ikke er helt ved siden af. Salget faldt fra 715 tons tobak i 2010 til blot 410 tons i 2019. I ”coronaåret” steg det dog igen til 516 tons, da der formentlig har været lidt for god tid til at tænde piber og cigaretter på hjemmekontoret.
Men: Rygning er en hovedårsag til, at danskerne i mange år har haft mange kræfttilfælde. På det område er det desværre kun gået den forkerte vej de sidste ti år. Antallet af årlige diagnosticerede kræfttilfælde er steget fra 19.304 i 2010 til 23.521 i 2019.
Kriminaliteten falder
Danmark bliver mere og mere lovlydigt. I hvert fald er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser faldet markant på ti år. Målt pr. 100.000 indbyggere er antallet af dømte mænd også faldet fra 1946 i 2010 til 1536 i 2020. Andelen af kriminelle kvinder er kun omkring en femtedel af, hvad den er for mænd. Statistikerne noterer sig, at det især er såkaldte ejendomsforbrydelser, der er blevet færre af. Populært sagt: Det kontantløse samfund har gjort det nærmest umuligt at røve banken, selv om en del af den kriminalitet er flyttet over på internettet. Muligvis har de mange kampagner for at sikre hjemmene og opsætningen af overvågningskameraer også haft sin virkning.
Men: det store ”men” er, at antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser er steget. Det har også ført til flere sigtelser, og flere har fået betingede eller ubetingede frihedsstraffe for seksualforbrydelser. Derimod er antallet af frihedsstraffe for vold faldet fra 6086 i 2010 til cirka 4837 ti år senere.
Trafikken skader og dræber færre
En af de mest opmuntrende statistikker er – rigtigt forstået - opgørelsen over trafikulykker. Enhver ulykke er selvfølgelig en for mange, men antallet af både ulykker, skadede og dræbte er faldet markant fra 2010 til 2020. Her har det næsten trafikløse corona-år nok vredet kurven ekstraordinært meget ned i 2020, men selv uden den effekt, kommer færre til skade og dør, selv om vi har fået voldsomt mange flere biler. De er blevet sikrere, den tætte trafik har gjort trafikken langsommere, og så er der stadig færre, som blander den uheldige cocktail af alkohol og trafik.
Men: De såkaldt bløde trafikanter – fodgængere, cyklister, knallertkørere og motorcyklister er stadig udsatte i trafikken. De har stort set ikke oplevet noget fald i antallet af personskader
Kriminaliteten falder
Danmark bliver mere og mere lovlydigt. I hvert fald er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser faldet markant på ti år. Målt pr. 100.000 indbyggere er antallet af dømte mænd også faldet fra 1946 i 2010 til 1536 i 2020. Andelen af kriminelle kvinder er kun omkring en femtedel af, hvad den er for mænd. Statistikerne noterer sig, at det især er såkaldte ejendomsforbrydelser, der er blevet færre af. Populært sagt: Det kontantløse samfund har gjort det nærmest umuligt at røve banken, selv om en del af den kriminalitet er flyttet over på internettet. Muligvis har de mange kampagner for at sikre hjemmene og opsætningen af overvågningskameraer også haft sin virkning.
Men: det store ”men” er, at antallet af anmeldte volds- og seksualforbrydelser er steget. Det har også ført til flere sigtelser, og flere har fået betingede eller ubetingede frihedsstraffe for seksualforbrydelser. Derimod er antallet af frihedsstraffe for vold faldet fra 6086 i 2010 til cirka 4837 ti år senere.
Trafikken skader og dræber færre
En af de mest opmuntrende statistikker er – rigtigt forstået - opgørelsen over trafikulykker. Enhver ulykke er selvfølgelig en for mange, men antallet af både ulykker, skadede og dræbte er faldet markant fra 2010 til 2020. Her har det næsten trafikløse corona-år nok vredet kurven ekstraordinært meget ned i 2020, men selv uden den effekt, kommer færre til skade og dør, selv om vi har fået voldsomt mange flere biler. De er blevet sikrere, den tætte trafik har gjort trafikken langsommere, og så er der stadig færre, som blander den uheldige cocktail af alkohol og trafik.
Men: De såkaldt bløde trafikanter – fodgængere, cyklister, knallertkørere og motorcyklister er stadig udsatte i trafikken. De har stort set ikke oplevet noget fald i antallet af personskader.