Et hurtigt valg kan blive det mindste onde for regeringen

Efterårssæsonen har før bragt borgerlig ballade, så et hurtigt folketingsvalg kunne ligge i kortene

I 2011 ventede Lars Løkke Rasmussen (V) stort set så længe, han kunne, med at udskrive valget, som han alligevel tabte. Retter meningsmålingerne sig lidt mere, ligger et snarligt valg i kortene. Det kan blive det mindste af de onder, Lars Løkke Rasmussen har at vælge mellem, skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen.
I 2011 ventede Lars Løkke Rasmussen (V) stort set så længe, han kunne, med at udskrive valget, som han alligevel tabte. Retter meningsmålingerne sig lidt mere, ligger et snarligt valg i kortene. Det kan blive det mindste af de onder, Lars Løkke Rasmussen har at vælge mellem, skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Sommerdvalen har sænket sig over Christiansborg og Slotsholmen, men i år er den kommet meget pludseligt. I fredags summede det af hektisk aktivitet i en grad, som man sjældent ser i de sidste dage af juni. Der blev indgået den ene politiske aftale efter den anden.

Der er allerede skrevet en del om, hvor elendigt politisk håndværk processen har været. Et stort, bredt energiforlig, et smalt medieforlig og aftaler om en indsats mod ungdomskriminalitet og nye regler om indfødsret kunne hver især have ryddet mediernes forsider og sendeflader og givet regeringen omtale i dagevis. I stedet druknede det i et politisk bunkebryllup i skyggen af fodbold-VM.

Det har bare været magtpåliggende for regeringen og statsministeren, at aftalerne kom hjem – også selvom det har krævet meget store indrømmelser til oppositionen. Mest bemærkelsesværdigt er energiforliget. Her lykkedes det i sidste øjeblik at få alle partier med på en tekst, der ligger milevidt fra regeringens oprindelige udspil.

Ikke alene bøjede regeringen sig for Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis krav om, at der ikke må bruges en krone fra det såkaldte råderum til at finansiere ”skattelettelser”, det vil sige lavere afgifter på strøm. Man gik også med til, at afgiftslettelserne skulle være meget mindre, end regeringen havde foreslået, og så endte man med tre store havvindmølleparker i stedet for den ene, som regeringen ønskede.

Venstre har de seneste måneder haft meget travlt med at markedsføre sig som et grønt parti. Vælgeranalyser har vist, at miljø og klima er rykket højere op på vælgernes dagsorden, og Socialdemokratiet har gjort det grønne til en af sine hovedprioriteter til næste valg. Så den flanke skulle lukkes for enhver pris, og det blev den. Oppositionspolitikerne fik omtrent, hvad de pegede på.

Der er stadig mange uløste klimaudfordringer inden for transport, landbrug og opvarmning, og Socialdemokratiet og De Radikale kappes for eksempel fortsat om at sætte det højeste mål for antallet af elbiler i Danmark frem til 2030.

Regeringen har lovet en klimaplan til efteråret. Ifølge centralt placerede kilder skulle den plan oprindelig have været med allerede i energiplanen, men regeringen kunne ikke internt enes om, hvor ambitiøs den skulle være. Bliver det mon lettere til efteråret?

Netop efteråret var både i 2016 og 2017 en vanskelig årstid for de blå partier. I 2016 endte Liberal Alliances topskattekamp i en voldsom parlamentarisk krise, som statsministeren kun klarede med det yderste af fingerspidserne ved at invitere Liberal Alliance og De Konservative med i sin regering.

Sidste efterår blev krisen genopført, da Liberal Alliance såede tvivl om, hvorvidt det ville stemme for regeringens egen finanslov. Det forværrede det i forvejen anstrengte forhold mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Dette efterår har regeringen på papiret flere penge til at imødekomme ønsker fra Dansk Folkeparti med i en ny finanslovsaftale, men dets tætte parløb med Socialdemokratiet kan føre til nye ydmygelser, ligesom stridighederne mellem DF og LA kan eskalere igen.

Til gengæld kan statsministeren lige nu lune sig ved alvorlige sprækker i oppositionen, hvor Alternativets Uffe Elbæk har meldt sig som en tredje statsministerkandidat. Socialdemokratiet har profileret sig som et strammerparti i udlændingepolitikken, der vil være helt fri af De Radikale, men en nylig meningsmåling viser, at flertallet af vælgere fortsat mener, at de borgerlige er bedst til at føre hård udlændingepolitik.

Alt sammen taler det for, at et hurtigt folketingsvalg kan vise sig at være regeringens bedste chance for at fortsætte. Den borgerlige blok er godt nok stadig bagud i meningsmålingerne, men ifølge en tommelfingerregel kan man flytte op til tre procent af vælgerne hen over midten i løbet af en valgkamp. Den margin ligger de borgerlige inden for i de fleste aktuelle målinger, selvom valgkampen selvfølgelig også kan ende med at øge Mette Frederiksens (S) forspring.

I 2011 ventede Lars Løkke Rasmussen (V) stort set så længe, han kunne, med at udskrive valget, som han alligevel tabte. Retter meningsmålingerne sig lidt mere, ligger et snarligt valg i kortene. Det kan blive det mindste af de onder, Lars Løkke Rasmussen har at vælge mellem. Med striben af politiske aftaler er vejen i hvert fald banet.