Hvad er din største kulturoplevelse?
– Der er to meget forskellige oplevelser, som jeg gerne vil fremhæve. Den første var mødet med Rembrandts billede "Nattevagten" i Amsterdam for mange år siden. Jeg havde hørt meget om billedet forinden, men blev i første omgang faktisk dybt skuffet. Det sagde mig slet ikke noget. Men så kom jeg til at se på billedet igen 10 minutter senere, mens jeg stod et stykke væk fra billedet. Og pludselig så jeg det helt anderledes. Pludselig kunne jeg se det magiske lys i billedet, som det er så kendt for, og jeg blev meget overvældet, ikke mindst, fordi jeg først var blevet så skuffet.
– Den anden er et par musikalske oplevelser, som jeg har haft som korsanger. Jeg har i mange år sunget i amatørkor og har i flere omgange oplevet, at dirigenter udefra har formået at løfte os til at synge meget bedre, end vi troede, vi kunne. Det lykkedes blandt andet en dirigent at få os til at synge Bach. Det var en næsten magisk oplevelse, for egentlig var vores niveau ikke til det. Men denne dirigent kunne få os til det alligevel.
Hvad er din seneste store læseoplevelse?
– Det er bøgerne "Opmålingen af verden" og "Berømmelse" af den tyske forfatter Daniel Kehlmann. Egentlig ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge læseoplevelserne til, andet end at jeg har haft stor fornøjelse af at give mig hen i dem. Den første er en historisk roman om to berømte tyske naturvidenskabsmænd fra 1800-tallet, og den anden handler om en masse fragmenterede skæbner, som alligevel kommer til at hænge sammen. Det svarer godt til en følelse, som er meget fremherskende i vores tidsalder.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
– Der er jeg igen nødt til at nævne to eksempler. Den ene bog er Henrik Pontoppidans "De dødes rige", som har fulgt mig lige siden min gymnasietid. Han er en af de største prosaister i Danmark, og den bog gengiver et tidsbillede, som er meget uforligneligt. Den udfolder nemlig alle de forudsætninger, der kommer til at betyde noget for det 20. århundrede.
– Den anden er Thomas Manns "Josef og hans brødre". Jeg læste den engang i midten i 1980'erne og har heller ikke kunnet slippe den, fordi Mann på en klog og humoristisk måde beskriver vores moderne tid og dens forudsætninger.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
– Jeg har i denne tid temmelig travlt, så jeg må indrømme, at jeg her næsten er blank. Så jeg vil anbefale noget, jeg gerne vil selv, men altså ikke har prøvet endnu. Her i Herning har vi netop fået et nyt kunstmuseum, Heart, og det ser jeg meget frem til selv at besøge.
Hvad betyder kultur for dig?
– Jeg vil sige, at det er noget, man trækker vejret igennem. Det er svært at forestille sig et liv uden kulturliv. Jeg vil egentlig hellere bruge betegnelsen åndsliv. En tilværelse uden åndsliv vil for mig være utænkelig og meget slem. Jeg kan nogle gange stå med følelsen af at mangle et eller andet indeni, og så er musik eller bøger noget af det første, jeg kommer i kontakt med.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
– Det har jeg svært ved at sige ja til. I forvejen har jeg svært ved at nå at følge med i alt det, hvad der foregår inden for kulturlivet. Engang fulgte jeg meget med i, hvad der skete inden for rock'n'roll, men nu har jeg ikke tid til at følge med længere, og sådan er det gået på flere områder. Jeg har en fornemmelse af, at der bliver produceret for mange værker inden for alle genrer. I virkeligheden er der nok snarere nogle ting, jeg synes fortjener mindre opmærksomhed.
Hvilke aspekter af kulturlivet er det, der ikke siger dig noget?
– Installationskunst og events. Det kan jeg ikke se skulle være værd at se på. For nylig var vi eksempelvis på museet ARoS i Århus at se Jeppe Heins "Sense City", hvor man skulle rende rundt og sanse og føle på alting. Mine børn syntes selvfølgelig, det var sjovt, men for mig mindede det mest om en slags eksperimentarium. Og det siger mig altså ikke noget.