Et nyt ”take” på det danske sprog: Engelske låneord vinder frem

Den Danske Ordbog udvides i dag med 500 nye ord, 40 nye betydninger og 56 nye faste udtryk. Ud over alle de smarte engelske indlån, udvides sproget også med ekstra betydninger til almindelige danske hverdagsord som at give, at gå med eller at købe ind

Tegnng: Rasmus Juul.
Tegnng: Rasmus Juul.

Det danske sprog er i hastig forandring, og det officielt registrerede danske sprog vokser eksplosivt.

Da Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i 1990’erne gav sig til at beskrive det danske sprog i Den Danske Ordbog, opbyggede man et såkaldt korpus af 40 millioner ord, som dannede basis for ordbogens trykte udgave.

Så kom digitaliseringen, ordbogen blev til en internet-funktion, og dermed voksede rammerne for, hvor meget af det danske sprog, det var muligt at registrere, beskrive og forklare på skrift. Og siden 1990’erne er ordbogens bagvedliggende korpus vokset til over en milliard ord, fortæller seniorredaktør Henrik Lorentzen.

I dag opdateres Den Danske Ordbog igen og denne gang med knap 600 nye ord, betydninger og faste udtryk.

”Der er sket meget, både med hensyn til, hvor meget tekst vi kan gengive til læserne, og også med de hjælpemidler, vi kan gøre brug af til at kortlægge, hvilke ord som ofte optræder sammen med andre ord,” forklarer han.

Når sproget udvikler sig, er det forholdsvis let at få øje på, at engelske låneord som rawfood, wearable, woke, et safe space eller at gå all in jævnligt indfinder sig, når danskere kommunikerer.

Det kræver straks lidt mere opmærksomhed for dem, der registrerer sproget, når ord, der længe har befundet sig i det danske sprog, sættes sammen på nye måder eller bruges til at udtrykke noget andet end før, og her findes der ifølge seniorredaktøren digitale løsninger, som ikke alene kan scanne tekster for nye ord, men også registrere, hvilke ord der optræder sammen med hinanden.

”Vi har i den senere tid arbejdet med at få flere af de faste udtryk med i ordbogen, også nogle af dem, der slet ikke er så nye. Udtrykket ’Jeg kan ikke høre, hvad jeg selv tænker’ har været i dansk sprog længe, men det er af én eller anden grund fløjet under vores radar — for nu at bruge et andet fast udtryk,” forklarer Henrik Lorentzen.

Ordet digital er ikke alene det helt store nøgleord for de seneste årtiers informations- og ordbogsrevolution. Ordet har faktisk også lidt ændret betydning. Oprindeligt var det snævert knyttet til måden, elektroniske systemer kommunikerer i nuller og ettaller på, og modpol til analog . I dag er betydningen af digital udvidet til et begreb for alt, hvad der har med computere, it og internettet at gøre.

”Og analog bruges i dag i overført betydning om alt det, man prøver at gøre på traditionel vis uden brug af hjælpemidler. På samme måde, som også ordet håndholdt kan bruges,” forklarer Henrik Lorentzen.

Digital indgår også i begreberne digitale indvandrere og digitale indfødte . Dette er betegnelser, der knytter an til generationer — om man er født før eller efter, at internettet slog igennem. Dermed er pc-generationen, der voksede op i 1980’erne og de tidlige 1990’ere, ude, selvom også de har arbejdet meget med nuller og ettaller.

”Det er i øvrigt tankevækkende, at selve ordet indfødt i dag regnes for politisk ukorrekt, når det står alene, men sammen med ordet digital tillægges det noget positivt om at have nogle kompetencer, der er brug for i tiden,” forklarer Henrik Lorentzen.

Også i sammenstillingen indfødt amerikaner er klangen positiv. Det er en modpol til de amerikanere, hvis forfædre var indvandrere, men som ikke desto mindre nu udøver hvidt overherredømme — et andet nyt ordbogsord. Man kan også bruge udtrykket oprindelig amerikaner, mens indianer af mange regnes for lige så lidt gangbart som indfødt.

”I udgangspunktet bestræber vi os på ikke at fortælle, hvad folk skal, men så objektivt som muligt beskrive, hvordan ordene bruges. Her er blandt andre svenske ordbøger nok lidt mere normative,” siger Henrik Lorentzen.

En stor del af de nye ord i det danske sprog har i årevis været amerikanske indvandrere. Ikke kun alle udtrykkene fra den digitale verden, men også for eksempel et udtryk som at tage et take på noget, der også er ny i ordbogen.

”Ordet betyder her en fortolkning, tilgang eller vinkel, og vi har eksempler på dette tilbage til 1998. Samtidig er vi blevet opmærksomme på, at ordet et take også bruges på dansk om en lyd- eller filmoptagelse,” påpeger Henrik Lorentzen.

Han uddyber, at for nogle vil det være ubegribeligt, at man ikke bare bruger de gode danske ord fortolkning, tilgang, vinkel eller optagelse. For disse mennesker vil det blive set som snobberi eller udtryk for kulturel dominans fra USA, at ordene skifter. Andre vil argumentere for, at man ved at føje take til alle de udmærkede danske ord udvider sin formuleringsmæssige spændvidde en smule.

Men de nye udtryk i dansk kommer ikke kun som direkte lån fra engelsk. Dagens ordbogsudvidelse rummer adskillige, hvor man måske undrer sig over, hvad det nye er. For eksempel er det meget anvendte danske verbum at give på listen, fordi de oven i alle de gammelkendte betydninger har fået tilføjet betydningen at indrømme. At købe ind på noget er et relativt nyt udtryk, som ikke handler om indkøbsture, men udtrykker at gå med til noget. Og at gå med noget er i løbet af nullerne kommet til at betyde at vælge noget. For eksempel kan en moderne dansker udtrykke, at hvis hun skal vælge én yndlingsfilm, så går hun med ”Pretty Woman”. Og som Henrik Lorentzen påpeger, er der også her engelsk indflydelse, idet man på engelsk har vendingerne ”to buy into” og ”to go with” i de betydninger, som er nye på dansk.

Og så er der den store corona-nyskabelse, som vakte opsigt efter diverse pressemøder for et år siden, hvor såvel statsministeren som de ledende sundheds-beslutningstagere blev ved med at sige, at vi ser ind i eller vi kigger ind i et bestemt fremtidsscenarie.

”Det udtryk havde gevaldig vind i sejlene dengang og var hyppigt genstand for lytterspørgsmål i radioprogrammet ’Klog på sprog’”, beretter Henrik Lorentzen .

Han føjer til, at et andet udtryk, der er blevet udbredt via de politiske arenaer er, at noget er på månen . Udtrykket har været i dansk i 20 år, men er vundet frem på det seneste. Det udtrykker intet, der har med rumrejser at gøre, men betyder det samme som at noget er ude i hampen. Sidstnævnte udtryk hører mere hippie-generationen til og må derfor i dag anses for verden af i går, som et nyt fast udtryk lyder.

”Verden af i går refererer ikke alene til en bogtitel af Stefan Zweig, men kan både bruges negativt til at udtrykke noget, tiden er løbet fra, og positivt i betydningen de gode gamle dage. For eksempel hvis en elsker af tv-serien ’Downton Abbey’ betegner sig som ’en anglofil, der aldrig bliver træt af verden af i går’,” forklarer Henrik Lorentzen.

Det hele kommer med i ordbogen. Så kan den enkelte læser selv afgøre, hvad der er bedst. Et nyt take på det hele eller verden af i går.