Hans Egede, kolonisering og ekspeditionshistorie. Det er nogle af de nøgleord, der kendetegner Grønland i år, hvor det både er 300-året for den danske kolonisering af landet og 100-året for begyndelsen på 5. Thule Ekspedition. En ekspedition, der havde en vigtig betydning for viden om arktiske folk.
Den historiske anledning bliver af flere aktører i Grønland brugt til at se på grønlænderes rolle i historien gennem ph.d.-afhandlinger, foredrag og bøger. Det er en udbredt tendens i det grønlandske samfund, da der er et ønske om at kende sin historie bedre, fortæller rektor på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, Gitte Adler Reimer, der forsker i Grønlands kulturhistorie.
”Generelt har det været koloniherrer, lærere og andre udsendte, der er blevet afsendere på Grønlands historie, fordi de har nedskrevet de historiske kilder. Derimod har grønlænderne haft en tradition for mundtlige fortællinger, så det er ikke fordi, de ikke har videregivet fortællinger om landets historie, de har bare ikke været nedskrevet i samme omfang,” siger hun.
Tendensen mærkes særligt på universitetet, hvor de studerende har fokus på historiefortælling fra et grønlandsk perspektiv. Men det er også en tendens, der har bølget frem og tilbage gennem årene, fortæller Gitte Adler Reimer:
”De mange debatter om rigsfællesskabet og samtaler om forholdet mellem Grønland og Danmark gør, at de har brug for at skrive deres egen historie og blive central for den historieskrivning. Det er helt naturligt, at man ønsker at kende sine forfædres historie.”
Kirstine Eiby Møller, der skriver ph.d.-afhandling om hverdagen for kalaallit (grønlændere, red.) under koloniseringen, peger også på, at det er en tendens, der har taget fart de senere år.
”Nu har der kun eksisteret en ph.d.-skole ved Ilisimatusarfik i 10 år, så de første grønlandske ph.d.’er er inden for en ganske særlig kort årrække begyndt at blive udklækket og har det til fælles, at de fokuserer på egen historie og kultur. Det er en del af den tendens, vi også ser i resten af verden, hvor der generelt er mere fokus på ufortalte historier, som eksempelvis kvinders historie,” siger hun.
Arkæolog og kulturhistoriker ved Ilisimatusarfik Mari Kleist har for nyligt udgivet en artikel, der handler om de grønlandske ekspeditionsdeltagere ved den 5. Thule Ekspedition.
”Grønlændere har gennem historien været mere eller mindre overset eller undervurderet, uanset at de havde en afgørende betydning for ekspeditionernes gennemførelse og succes. De er typisk blevet nævnt på overfladisk vis, enten ved navns nævnelse eller meget kort, hvis de i det hele taget nævnes,” siger hun.
Ifølge Mari Kleist er det vigtigt, at der i dag bliver sat fokus på grønlænderes bidrag til forskningen om Arktis, da grønlandske ekspeditionsdeltagere bliver fastholdt i en ubetydelig rolle:
”Ofte bliver historien fortalt som om, at det var vestlige ekspeditionsdeltagere alene, der gennemførte ekspeditionerne. Det skyldes, at historierne om udforskning og forskning i Arktis hovedsageligt er skrevet af europæere og hvide nordamerikanere gennem tiden. De skrev typisk efter vestlige standarder, der tager udgangspunkt i et koloniseringsperspektiv, hvor kun den akademiske viden bliver anerkendt som havende validitet og værdi.”
Også Ivalo Olsvig, der arbejder som konsulent og foredragsholder inden for Arktis og Grønland, arbejder for at fremme grønlænderes rolle i historien, som hun særligt i år oplever, at der er efterspørgsel på.
”Det er et kæmpe problem, at der ikke er flere grønlændere repræsenteret i landets historie, for det har en vigtig betydning, at befolkningen kan spejle sig i landsfolk og nationale helte. Det fik mig ind på emnet, fordi jeg savnede nogle grønlandske rollemodeller. Det fremmer stoltheden af ens folk,” siger hun og fortsætter:
”Jeg tror, at vejen frem for den nationsopbygning, der foregår i Grønland, er at lære sin egen historie at kende. Det betyder meget for ens identitetssøgning,” siger hun.