Klokken er halv ni om morgenen, da den gule postvogn ruller ind mellem de store værksteder på Frederiksberg Forsyning. 27-årige Kim Siering modtager to pakker, som han straks transporterer videre i den lille supermarkedsvogn.
Det er trekvart år siden, at Kim Siering rykkede ud fra et beskyttet værksted og blev kollega med de 180 håndværkere og kontorfolk, der forsyner frederiksbergborgerne med fjernvarme, el, gas og vand. Hver morgen klokken lidt i otte cykler han fra sin lejlighed, hvor han bor med andre udviklingshæmmede, til lagerhallen på Frederiksberg. Kim er ikke i tvivl om, at det nye job er guld værd.
– På det beskyttede værksted vaskede jeg kun tøj. Jeg skulle altid lave det samme. Det er meget sjovere at være her, siger Kim Siering, mens han sidder ved computeren iført en grøn kedeldragt.
De to lagermedarbejdere Michael Nielsen og Mogens Kristiansen understreger, at Kims ansættelse på Frederiksberg Forsyning er en solstrålehistorie. Kim er populær, og da han triller rundt med vognen mellem hylderne med store kabelruller, bliver der sagt "hej", og "hvordan har du det Kim" adskillige gange.
Kim deler post ud. Han hjælper med at bestyre lageret, og han har lært at scanne varenumre ind og lave lagerstyring på computeren, selv om han er læsehæmmet. Kollegerne fortæller også, hvordan Kim nærmest har eneret på at betjene den pappresser, der bundter de mange papkasser, som kommer ind på forsyningen. Og så er han med til firmafester og julefrokoster og er i øvrigt også en ivrig bruger af forsyningens motionscenter.
Lagerarbejder Michael Nielsen har hele vejen igennem fungeret som mentor for Kim, og hver anden uge får de begge besøg af en jobformidlingskonsulent.
Hvor et job på et beskyttet værksted i mange år har været det bedste tilbud til en psykisk udviklingshæmmet, ønsker stadig flere at få foden inden for på en almindelig arbejdsplads. Det er erfaringen fra en række af de erhvervsvejledere, der formidler jobs til udviklingshæmmede. Alligevel er det stadig kun et fåtal, der får chancen for at prøve "et rigtigt job".
Det skønnes, at der findes mellem 8000 og 9000 udviklingshæmmede danskere i den erhvervsaktive alder. De fleste arbejder på beskyttede værksteder, og foreningen LEV-Udvikling for Udviklingshæmmede, vurderer, at en tredjedel af de værksteds-ansatte kunne komme ud i et job.
– I forhold til Sverige og Norge har Danmark ret få udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet. Det skyldes flere ting. Manglende visioner for de udviklingshæmmedes liv og systemets egen inerti. Der er nok en tendens til at tænke, at når det nu går så godt på det beskyttede værksted, så er der ingen grund til forandringer, siger formanden for LEV, Sytter Kristensen.
En anden barriere er ifølge Sytter Kristensen, at alt for mange udviklingshæmmede forlader skolen uden basale færdigheder.
– Det er nogle gange en rystende oplevelse at se afgangsbeviserne fra specialskolerne. Der står for eksempel: Peter er stor og er fortsat glad, eller Louise er glad og kan fortsat synge. Undervisningen er ofte slet ikke ambitiøs nok. Årsagen er, at man har et værdibillede af udviklingshæmmede som mennesker, der ikke forventes noget af. Og netop fordi der ikke forventes noget, er det i orden, at en udviklingshæmmet gennem 10 års skolegang primært dyrker svømning og rytmik, siger Sytter Kristensen.
Hun efterlyser, at der indføres en egentlig ungdomsuddannelse for udviklingshæmmede.
– Vi kan se, at tilbuddene til de udviklingshæmmede bliver ringere og ringere. Når amterne skal spare, så udvides vinterferien og sommerferien, og der indføres hjemmedage, siger Sytter Kristensen, der i det hele taget efterspørger større visioner for de psykisk handicappedes liv.
– Hvor vi andre lever et liv med opture og nedture, så er mange udviklingshæmmedes liv lige så forudsigeligt som en lineal. Jeg ved ikke, om deres liv nødvendigvis bliver dårligere af den grund. Jeg mener bare ikke, at vi har retten til at bestemme, at de skal leve sådan, siger Sytter Kristensen.
Jobformidlingen under LEV er et af de projekter, der har forsøgt at få flere udviklingshæmmede placeret i job med løntilskud. Foreløbig har formidlingen skaffet 16 udviklingshæmmede i arbejde.
– Virksomhederne er meget indstillet på at tage imod de udviklingshæmmede. Men hvis det skal lykkes, kræver det opfølgning. Arbejdspladsen har løbende kontakt med en konsulent fra jobformidlingen. Oplæringen er meget vigtig. De bedst fungerende udviklingshæmmede kan tage sig af mange opgaver. For eksempel kan de hjælpe til i en børnehave, stå i køkken eller arbejde på et lager, men det kræver, at arbejdspladsen har tid til at tage sig af den ansatte, og at jobbet baserer sig på faste rutiner og en oplæring, siger lederen af Jobformidlingen, Bettina Popp-Madsen.
Det kan tage tid at finde den rigtige arbejdsplads, men når det lykkes, er ansættelsen som regel en gevinst for både den handicappede selv og kollegerne.
– Vi har for eksempel formidlet et job for en mand, der ikke har noget sprog og taler meget højt. Men han er en utrolig glad mand, og det smitter på alle de andre medarbejdere i den pågældende sportshal. Vi hører ofte, at tonen på arbejdspladsen bliver mindre rå. Det skaber simpelthen en anden omgangsform, når de ansatte skal tage hensyn til en udviklingshæmmet, siger Bettina Popp-Madsen.
På Jobformidlingen spores en stigende interesse for at komme ud på det "rigtige" arbejdsmarked blandt især de yngre udviklingshæmmede.
– Mange af de unge er vokset op hjemme i familien. De har måske venner, som ikke er udviklingshæmmede, og de forventer at være i den samme verden som dem. De har i det hele taget ofte nogle andre drømme end de ældre udviklingshæmmede, der ofte er vokset op på institutionerne, siger Bettina Popp-Madsen.
På Frederiksberg Forsyning er lagermedarbejder Michael Nielsen glad for sin makker. Den ofte meget direkte håndværkerjargon passer fint til Kim. Han kan godt lide at få beskederne uden omsvøb, hvis der er arbejdsopgaver, han gør forkert.
– Det har været meget berigende at se, hvordan Kim har udviklet sig personligt. Da han kom, sad han ofte tavs i et hjørne. I dag taler han med alle, og han går meget op i sit arbejde, siger Michael Nielsen. Kim går hen til skranken i lageret for at betjene en kollega, der skal bruge en dunk rengøringsmiddel. Senere scanner han varenummeret ind på en computer.
– Det er dejligt at have et rigtigt arbejde, siger Kim.