Prøv avisen

Et skæbneår for højskolerne

HØJSKOLEREFORM: En længe ventet ændring af højskoleloven kommer til foråret. Tre af nøgleordene for fremtidens folkehøjskoler bliver demokratisk dannelse, kurser for afgrænsede grupper og eksamensforberedende undervisning

Den 17. december 2004 var en mærkedag i den danske højskolebevægelses 160-årige historie. På denne kolde vinterdag barslede Regeringens Højskoleudvalg med en betænkning, som udvalget havde brugt det meste af et år på at udarbejde, og som havde det erklærede formål at sikre højskolernes overlevelse i en tid med faldende elevtal og benhård konkurrence fra såvel de formelle uddannelser som alle de andre tilbud, det moderne samfund har til unge i alderen 18-25 år.

Såvel Højskoleudvalget som daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) lagde op til, at 2005 skulle være året, hvor politiske reformer skulle hjælpe højskolerne på ret køl, og udvalget havde masser af konkrete idéer. Ikke mindst var højskolerne nået til en erkendelse af, at man måtte gøre op med princippet om, at højskoleundervisning ikke må være direkte kompetencegivende.

– Vi ønsker ikke, at højskolebevægelsen skal drukne ved at gøre den lig med de andre uddannelser. Men vi mener, at højskolen skal gå på to ben ved både at have et dannende og uddannende element.

– Vi skal have respekt for, hvad højskolen er, samtidig med at det er nødvendigt at åbne for det formelle uddannelsessystem, sagde Højskoleudvalgets formand, Carl Holst (V), amtsborgmester i Sønderjyllands Amt, ved den lejlighed.

Undervisningsministeren bakkede de mange idéer op, men betonede dog, at hun "i udgangspunktet" ville "se på de ændringer, der er udgiftsneutrale". Altså et ja til reformer, bare de ikke koster penge.

Trods ministerens forbehold var forventningerne store ude på højskolerne. Flere penge i statstilskud pr. elev er altid et ønske, men det, højskolerne tørstede efter, var først og fremmest reformer. Reformer som kunne forbedre højskolernes omdømme og give flere kunder i butikken. Og reformer, som kunne gøre op med myten om højskoleopholdet som en gang kreativt tidsspilde, der ikke er tid til i en moderne tidsalder, hvor det haster med at få de unge succesrigt igennem en videregående uddannelse.

Men reformerne lod vente på sig, og inden 2005 var omme, var tre højskoler lukket – i Kerteminde, i Skælskør samt Ask Højskole ved Århus. Sidstnævnte efter en sag om 51 kinesere, der tilsyneladende ikke var elever på højskolen, men blot brugte den som middel til at få visum til Vesten. Også verdens ældste højskole, Rødding Højskole i Sønderjylland, fik dårlig presse. Dårlige regnskaber skabte forlydender om, at højskolen var ved at gå fallit. Men takket være hjælp udefra lykkedes det at klare skærene.Tilmed viste efterårets opgørelse af det såkaldte årselevtal, at der i 2004/2005 havde været det laveste antal højskoleelever i 30 år. I 1993/1994 havde der været et elevtal svarende til 7282 personer på højskole i 40 uger. 11 år efter var tallet faldet med en tredjedel til 4838.

Nu bliver 2006 efter alt at dømme året, hvor højskolerne for alvor skifter kurs. Som omtalt på forsiden påtænker undervisningsminister Bertel Haarder (V) til foråret at fremlægge en ny højskolelov – og "hver en krog" af betænkningen fra Højskoleudvalget vil indgå i det lovforberedende arbejde. Derned har ministeren dog ikke sagt, at alle forslag bliver ophøjet til lov, og i tråd med sin forgænger har Bertel Haarder lagt op til, at de forslag, som indebærer øget statstilskud, ikke vil blive ført ud i livet.

Derimod bliver tre af de afgørende forandringer af mere principiel end udgiftskrævende art. Der bliver et opgør med princippet om højskolen som et uddannelsessted uden pensum og eksamen, et uafhængigt modstykke til de formelle uddannelser. Og der bliver et opgør med princippet om, at ethvert højskolekursus skal være åbent for alle.

Desuden søger Folkehøjskolens Forening at få ændre selve formålsbeskrivelsens betoning af "folkelig oplysning" til "livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse". Hensigten er at sende tydelige signaler om, at folkehøjskolernes undervisning ikke hører hjemme i kategori med hobbyprægede husflidskurser på aftenskole, men er en vigtig del af samfundets bestræbelser på at gøre danne opvoksende generationer til såvel hele mennesker som samfundsmæssigt engagerede medborgere.

Bertel Haarder foretrækker en anden formålsformulering, men er også opsat på at nyttiggøre højskolerne – ikke mindst i forhold til at hjælpe flere unge igennem uddannelsessystemet, som ellers ville falde fra.

Netop fordi dette anliggende ligger ministeren på sinde, er der også grund til at antage, at han kan imødekomme et andet ønske fra højskolerne: At de kommer til at spille en mere synlig rolle, når unge mennesker på gymnasier og andre ungdomsuddannelser får vejledning i, hvilke valgmuligheder man har efter studentereksamen. At højskoler deltager i integrationen af flygtninge og indvandrere ser den tidligere integrationsminister også gerne, men han mener dog, at initiativet til dette, bør udgå fra den enkelte højskole.

På mandag mødes ministeren til forhandlinger med formanden for Folkehøjskolernes Forening, Helga Kolby Kristiansen fra Silkeborg Højskole, og fredag den 13. januar samles repræsentanter for de 79 højskoler, der har overlevet krisen, til medlemsmøde om den nye højskolereform.

Selvom reformen har været overraskende længe undervejs, og selvom den ikke ledsages af en pengeregn, forventes forhandlingerne at munde ud i bred tilfredshed. Højskolerne har nemlig ikke råd til at sige nej til det tilbudte. Spørgsmålet er så, om reformen er nok til at gøre højskolernes skæbneår til højskolernes jubelår.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

OVERLEVER HØJSKOLERNE?

162 år efter at den første folkehøjskole opstod, er højskolebevægelsen i dag truet af faldende elevtal og en tidsånd, som kræver målbare kompetencer. I en serie artikler undersøger Kristeligt Dagblad højskolernes muligheder for at overleve.

Med et netabonnement kan alle artikler i serien læses på www.kristeligt-dagblad.dk.