”Tror du generelt, at religion er vejen til fred eller konflikt?”
Sådan lyder spørgsmålet, som analyseinstituttet YouGov på vegne af Kristeligt Dagblad for nyligt har stillet en repræsentativ gruppe af danskere.
Og svaret er ikke til at tage fejl af. Næsten tre fjerdedele af de adspurgte, 73,1 procent, peger på en sammenhæng mellem religion og konflikt. Knapt hver tiende, 8,4 procent, ser religion som vejen til fred, mens 18,5 procent, svarer ”ved ikke”.
Svarene kommer ikke bag på de eksperter, avisen har forelagt resultatet.
Mogens S. Mogensen er historiker og forfatter, og så har han i mange år arbejdet som interreligiøs konsulent for at skabe større forståelse for religioner generelt og imellem dem. Han ser det som udtryk for frygt og manglende viden, når så mange danskere kobler religion med konflikt i stedet for med fred.
”I takt med, at religion fylder mindre i samfundet, véd vi også mindre og mindre om, hvad tro og religion er for noget. Og når man véd mindre, bliver man lettere bange for det ukendte, og derfor hersker der også en udtalt religionsforskrækkelse herhjemme. Den blev endda blåstemplet fra højeste sted, da den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udtalte, at al religion skulle ud af det offentlige rum,” siger Mogens S. Mogensen.
Men vi glemmer noget meget vigtigt, hvis vi alene ser religion som problematisk og konfliktskabende, siger han.
"Det er jo netop religion, og i vores del af verden, kristendommen, som har været afgørende for vores måde at indrette samfundet på og for den sammenhængskraft, der har præget det. Så hvis man i stedet havde spurgt, om folkekirken var vejen til fred eller til konflikt, var svaret nok blevet et andet,” mener Mogens S. Mogensen, der føler sig overbevist om, at mange danskere har tænkt på islam, når de har svaret, at religion er vejen til konflikt.
”Det er rigtigt, at der findes en radikaliseret udgave af islam, som ligger bag nogle af nutidens konflikter, som for eksempel terrorangrebene i USA og Frankrig. Og selvfølgelig findes der religiøse galninge. Men det er stadig historisk forkert at tillægge religion skylden for de store krige og konflikter i moderne tid. Politiske ideologier er langt mere konfliktskabende, tænk bare på Stalin, Hitler, Pol Pot og Mao. Religion kan selvfølgelig være en komponent i en konflikt, men den står sjældent alene,” siger Mogens S. Mogensen
Drømmen om en religionsfri verden
Nogle af de samme pointer kommer fra religionssociolog Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved Københavns Universitet. Han mener endda, at der i hele Vesteuropa ville være den samme overvægt af folk, der primært ser religion som kilde til konflikt, som svartallene fra Kristeligt Dagblads spørgeundersøgelse viser.
”Jeg tror, svaret stemmer meget godt overens med en udbredt opfattelse i Vesteuropa om religionens konfliktpotentiale. En del mennesker hævder endda, at verden ville være et bedre sted uden religion, præcis som John Lennon sang tilbage i 1971 i nummeret ’Imagine’, hvor han forestillede sig, at alle kunne leve i fred med hinanden – hvis bare religionen ikke fandtes, ” siger Brian Arly Jacbsen, der kalder den form for tænkning for ”en forsimplet måde at se verden på”.
”Det er så nemt at pege på religion som det, der skaber konflikt mellem mennesker. For det er umiddelbart til at forstå og passer ind i manges forestillinger om, at forskellige religioner bekriger hinanden, som for eksempel jøder og muslimer i Israel og Palæstina eller katolikker og protestanter i Nordirland. Men alle disse konflikter handler i højere grad om nationalisme og forskellige syn på nationalt tilhørsforhold. Så måske er det nemmere for os at forstå konflikterne, hvis vi forklarer dem alene ud fra religion. Det er bare ikke et retvisende billede, ” siger han.
At religion faktisk kan være vejen til fred, burde vi derfor have mere fokus på, mener Brian Arly Jacobsen, der peger på skoler og højere uddannelsesinstitutioner som oplagte steder.
”Generelt bruges der nok mere tid på at undervise i konflikter end i fred,” siger han.
”Fredsprocesser indgår sjældent i pensum, men det ville være oplagt at lære elever og studerende, hvordan man historisk set har arbejdet på at skabe en holdbar fred. Og her er ikke mindst indførelsen af menneskerettigheder, og herunder religionsfrihed, en helt afgørende milepæl."
Og netop det med at se på religionens rolle i fredsprocesser og målet om fredelig sameksistens er også et vigtigt fokus for professor i religiøs historie ved Open University i England John Wolffe.
Britiske John Wolffe har i mange år forsket i religionens historie og skrevet flere bøger om emnet, og så er han for øjeblikket en del af det internationale forskningsprojekt Retopea, (Religious Toleration and Peace), som EU-Kommissionen står bag.
Her skal han sammen med andre forskere blandt andet finde frem til måder at forklare unge mennesker om religion, så de får et mere nuanceret billede af, hvad tro betyder for folk - og på den måde forhåbentlig skabe større forståelse for religioners fredelige sider og fredspotentiale.
Heller ikke han er overrasket over det danske svar, ”og at balancen tipper den vej. Men at det er så massivt, kommer alligevel bag på mig”. John Wolffe kan selvfølgelig kun gætte på, hvad hver enkelt har ment med sit svar, ”men helt generelt tror jeg, at både historikere som jeg selv og journalister som dig er med til at skabe den umiddelbare kobling mellem religion og konflikt hos folk".
"Begge parter er optagede af at fortælle om krige og konflikter, mens de fredelige tilstande rundt omkring eller længerevarende fredsforhandlinger slet ikke får samme opmærksomhed. Jeg tror, det hænger sammen med, at konflikten rummer en ”her og nu”-handling, mens en proces eller en tilstand ikke er ’nyhedsværdig’ på samme måde,” siger John Wolffe.
Religion kun en lille del af forklaringen
Det er netop det ensidige fokus på konflikter, som forskningsprojektet Retopea vil prøve at gøre op med, når det handler om religion. Den britiske professor er med på, at religion reelt set er en faktor i en del konflikter, både historisk set ”med blandt andet korstogene i Middelalderen og deciderede religionskrige efter Reformationen” og i dag.
"Men jeg tror, vi ofte overser, at religion ofte kun udgør en lille del af forklaringen på mange moderne konflikter. Der er som regel andre udløsende elementer,” siger John Wolffe og peger som Brian Arly Jacobsen på nationalisme som den mest udbredte.
I virkeligheden er fred jo et kernebudskab i de fleste religioner, påpeger briten, og netop tolerance og forståelse kendetegner derfor i høj grad religionernes historie, siger han. Og det er netop den pointe, som Retopea gerne skulle få flere unge til at se og lære noget af.
”EU-Kommissionens idé til forskningsprojektet kommer fra en bekymring over, at en minoritet af de europæiske unge i dag bliver radikaliserede. Så hvis vi kunne lære unge noget om, hvordan religiøs tolerance historisk set har ført til fred og trosfrihed, så er håbet, at det vil gøre en positiv forskel,” fortæller John Wolffe og peger på blandt andet på historien om den amerikanske delstat Rhode Island som et af eksemplerne, de unge præsenteres for i forskningsprojektet.
Rhode Island var den eneste af de 13 oprindelige kolonier, som havde fuldstændig religionsfrihed.
”Her advokerede man for et socialt politisk system, der stod for religiøs tolerance. Og fortalerne brugte blandt andet en analogi til skibsfarten i deres argumentation, for måske kunne kaptajnen på skibet godt have en anden tro end besætningsmedlemmerne. Men det betød jo ikke, at han skulle påtvinge dem sin egen tro for at skibet kunne sejle,” siger John Wolffe.
Han har allerede oplevet, at Retopea har ændret de unges perspektiv på religion, ”hvor mange er begyndt at tænke mere kritisk og realistisk om deres eget syn på religion, og flere har fået styrket deres positive holdning til diversitet”.
Netop den positive holdning til religion og religiøs diversitet er også den, Mogens S. Mogensen efterlyser i dag. Og han ser svaret på Kristeligt Dagblads YouGov-undersøgelse som endnu et udtryk for, at mange i stedet hellere ønsker religionen helt væk. I håbet om en fredeligere verden.
”Men hvis man tror, at man får fred ved at rykke al religion op med rode, så har man et syn på mennesket, der ikke har meget med virkeligheden at gøre. De fleste mennesker er religiøse, og alle har en tilværelsesforståelse, som de lever og agerer ud fra. Og når det er tilfældet, må man nødvendigvis også erkende, at vi kun opnår fred, hvis vi giver hinanden plads til at tro og tænke, som vi vil,” siger historikeren.