Prøv avisen

Et træk i den rigtige retning

14-årige Deniz Bozkurt (forrest til venstre) med tyrkiske rødder har spillet skak, siden han var seks år, for faderen har taget den tyrkiske tradition for skakspillet med sig til Danmark. ”Der er noget matematik over skak, og min mor siger, det er godt for min hjerne og godt til at koncentrere sig med. Jeg tror også, det er godt for mig, for så sidder jeg ikke derhjemme og keder mig,” siger Deniz Bozkurt, som her spiller mod Mikkel Nørgaard, projektleder ved Dansk Skoleskak. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

Er man til fals for fordommen, at skak kun er et spil for nørder med tykke briller, er man galt afmarcheret. I det sociale boligbyggeri Jennumparken i Randers mødes børn hver uge for at dyste i det oldgamle spil, som lærer børnene at koncentrere sig

Efter ganske få træk har De-niz Bozkurt allerede mistet en springer og en løber. Den 14-årige dreng med tyrkiske aner klør sig i håret og slår ud med armene:

Hvad sker der?, mumler han og forsøger at gå i offensiven med sin dronning.

Få træk senere er spillet overstået.

Så har jeg dig, konstaterer Mikkel Nørgaard, projektleder ved Dansk Skoleskak.

I hjørnet af skakbrættet er Deniz Bozkurts konge isoleret uden mulighed for at undvige de angribende brikker.

Deniz skæver til Mikkel og smiler forlegent. Den udfarende dreng har for en kort bemærkning tabt mælet og også koncentrationen. For i det efterfølgende spil skal hans modstander kun bruge fem træk på at sætte ham mat.

Deniz Bozkurt har i en halv time ellers holdt skarpt fokus på skakspillet foran sig. Sammen med knap 20 andre børn er han mødt frem i beboerhuset i det sociale boligbyggeri Jennumparken i Randers.

Det lave boligbyggeri med de grå og blå facader og de mange grønne områder er på vippen til at havne på regeringens netop revurderede liste over særligt udsatte boligområder, og i Jennumparken blander beboere fra Danmark, Bosnien, Afghanistan og Tyrkiet sig.

Også i beboerhuset, hvor Mikkel Nørgaard fra Dansk Skoleskak har trommet børnene sammen. I knap et år har Dansk Skoleskak gennem projektet The Right Move (det rigtige træk) fået hundredevis af Randers-børn til at spille skak både i skolen og i fritiden.

Tre Randers-skoler har i forløb af otte uger benyttet skak i undervisningen, og efter sommerferien udbygger Dansk Skoleskak projektet i Aalborg og Brøndby Strand, for med satspuljepenge er der rum til, at projektet kan løbe i fire år.

På Nørrevangsskolen i Randers har skakundervisningen været en succes, fortæller skolelærer Claus Andersen. Efter skoletid har han ladet cyklen slå et smut forbi beboerhuset i Jennumparken for at spille med børnene.

I skak er du hele tiden nødt til at følge med. Der kommer hele tiden nye opgaver. Så hvis du har dit fokus andre steder, for eksempel at stikke til sidemanden, mister du spillet. Og så taber du. Det gider de ikke.

Og det er ikke bare noget, Claus Andersen siger. Denne dag spiller børnene, som er i alderen 11-14 år, action skak. To hold med otte deltagere på hver tager plads over for hinanden ved et langt bord. En spilleder også et af børnene sætter spillene i gang og råber med få minutters intervaller skift!. Så rykker det ene holds spillere én plads til højre. På den måde skal børnene hele tiden forholde sig til et nyt spil, lynhurtigt overskue skakbrættet og sætte deres angreb ind.

LÆS OGSÅ:Skak involverer familier i udsatte boligområder

Spillene går hurtigt. Brikker ofres konstant i jagten på sejr. Dronningen fjerner en løber. Kongen går i offensiven og høster et par bønder. Brikkerne klikker mod de ternede brætter. En dreng forsøger at snyde sin dronning ind på brættet igen, da rækken rykker en omgang til højre, men intet går ubemærket hen. Hans modstander ryster på hovedet, tager dronningen ud af hånden på ham og sætter den ned på bordet. Ved siden af brættet.

Den ordløse hovedrysten er sigende for de knap tre kvarter, børnene spiller. Der er plads til højlydte følelsesudbrud som Yes, skakmat! og Jeg sværger, du rørte brikken, men ellers er koncentrationen og stilheden bemærkelsesværdig. Det er egenskaber, som skakspillet skal hjælpe børnene med at styrke, forklarer Mikkel Nørgaard fra Dansk Skoleskak.

Skak handler om at løse problemer. Det er en kognitiv øvelse, hvor du reflekterer, og hvor vi leger problemløsninger ind. Leg og konkurrence gør, at børnene får lyst til at spille igen, og en lærer har oplevet, at hans meget urolige klasse blev så bidt af skak, at han nu indleder tæt ved alle opgaver med skak.

Brugen af skakspil har vist sig særlig effektiv over for urolige børn fra udsatte boligområder, men Mikkel Nørgaard fastslår, at man, selvfølgelig, ikke bare kan tage skak med ud i et område med massive sociale problemer og kriminalitet og så tro, at det er gjort med det. Skak er ét af flere sociale værktøjer.

Særligt i tiden med fokus på inklusion, hvor specielle børn skal passes ind i normale klasser. Skak hitter blandt autister og blandt flere børn med ADHD, for det giver dem sejre. En dreng havde normalt en speciallærer til at mandsopdække sig hele skoledagen, men på skolernes skakdag sad han hele dagen og spillede uden en lærer.

Deniz Bozkurt har ikke siddet alene på noget tidspunkt. Efter det hurtige nederlag til Mikkel Nørgaard og det efterfølgende koncentrationskollaps tromler han flere modstandere. Papiret fra præmie-karamellerne fylder godt op i hans bukselomme, da han efter holdkampen fortæller:

Der er noget matematik over skak, og min mor siger, det er godt for min hjerne og godt til at koncentrere sig med. Jeg tror også, det er godt for mig, for så sidder jeg ikke derhjemme og keder mig. Når vi spiller lynskak, kan jeg godt blive sur, hvis jeg glemmer at tænke mig om. Min far har også lidt temperament, hvis jeg vinder over ham. Især hvis jeg gør ham hurtigt skakmat.

Læs flere af børnenes oplevelser med skak på

k.dk