Formand for Det Etiske Råd: Fokus på det nære skaber uretfærdighed i sundhedsvæsenet

Prioritering i sundhedsvæsenet er ”uretfærdig” og til dels styret af interessevaretagelse, skriver Det Etiske Råd i ny udtalelse. Fokus på den enkelte patient skal balanceres af viden om, hvem der lider og dør, når en anden får, mener formand

”Jeg mener, at man i Danmark skal balancere nærhedsetikken, som på det nærmeste har kortsluttet debatten om prioritering. Omsorgen og blikket på det enkelte menneske er en vigtig værdi, men det duer jo ikke at køre et samfund på den måde,” siger Gorm Greisen, der er formand for Det Etiske Råd.
”Jeg mener, at man i Danmark skal balancere nærhedsetikken, som på det nærmeste har kortsluttet debatten om prioritering. Omsorgen og blikket på det enkelte menneske er en vigtig værdi, men det duer jo ikke at køre et samfund på den måde,” siger Gorm Greisen, der er formand for Det Etiske Råd. . Foto: Sara Tinghuus Gøttsche.

Det skal være muligt for borgere og politikere at se, hvilke patienter der kommer til at mangle behandling, når samfundet vælger at bruge penge på en anden gruppe i sundhedsvæsenet, mener formand for Det Etiske Råd, overlæge Gorm Greisen på baggrund af en ny udtalelse fra Det Etiske Råd.

Udtalelsen slår fast, at ”der forekommer betydelig og uretfærdig forskelsbehandling i det danske sundhedsvæsen.”

”Jeg mener, at man i Danmark skal balancere nærhedsetikken, som på det nærmeste har kortsluttet debatten om prioritering. Omsorgen og blikket på det enkelte menneske er en vigtig værdi, men det duer jo ikke at køre et samfund på den måde,” siger han.

Han understreger, at det er et enigt råd, som ønsker, at ”fordelingsetikken” kommer foran:

”Jeg tror, at befolkningen lettere kunne acceptere og forstå upopulære beslutninger om fravalg af behandling til bestemte grupper, hvis det blev sagt åbent: ’Ja, det er korrekt, at du ikke kan få behandling, for hvis du gjorde, ville et antal andre patienter med denne eller hin sygdom dø tidligere.’”

I sin udtalelse ”Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen”, som blev offentliggjort søndag aften, fremhæver Det Etiske Råd blandt andet muskelsvindsygdommen sma og lungesygdommen kol som to eksempler på, hvordan der ”er meget stor forskel på prioritering af forskellige patientgrupper”. Når det gælder kol, tidligere kaldet rygerlunger, kunne samfundet øge overlevelsen ”markant” og samtidig spare penge, hvis der blev investeret i hjælp til vejrtrækning til de svært syge, men de har kun ”begrænset adgang” til den behandling i dag, skriver rådet.

Hvad angår sma kom der sidste år et nyt lægemiddel med dokumenteret effekt for en lille gruppe af de alvorligt syge børn. Disse få børn får i Danmark den ekstremt dyre behandling – men udelukkelsen af de øvrige har ført til et massivt pres fra både interessegrupper og folketingspolitikere for at sikre behandling til flere.

Formand i Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing er enig i rådets konklusion om, at der foregår skjult og uretfærdig prioritering i sundhedsvæsenet og i pointen om, at fordelingsetikken trænger til et løft på bekostning af enkeltsagerne:

”Som pædagogisk redskab vil det være godt at have et sammenligningsgrundlag, der gør det klart, at man ikke kan bruge penge ét sted, uden at der er nogle andre, der skal samle regningen op.”

Folketingspolitikerne bidrager til at skævvride etikken bag prioriteringerne, når de for eksempel har blandet sig i, hvilke børn der skal behandles for sma, siger han:

”Det er for nemt hver gang at kaste sig ud i forsvar for dem, der siges nej til. Der ville det hjælpe, hvis man synliggjorde den skjulte prioritering, det vil sige den afledte konsekvens for andre patienter.”

Det er Medicinrådet, som har anbefalet, hvilke børn med sma der kan få behandling i en afvejning af pris og effekt. Også Steen Werner Hansen, rådets formand og vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital, hilser en åben debat om etik i prioritering på tværs af patientgrupper velkommen:

”Vi har oplevet et meget stærkt pres fra interessegrupper, og at politikerne slet ikke har kunnet holde deres eget princip om at holde en armslængdes afstand til arbejdet i Medicinrådet. Det ville synliggøre forholdet mellem pris og effekt, hvis vi også så på, hvad behandling af flere af disse patienter ville indebære for andre.”