Et bredt flertal i Folketinget er blevet enigt om en plan for genåbningen af Danmark. En hjørnesten i planen bliver coronapasset, det vil sige, at borgeren kan fremvise dokumentation for, at man er færdigvaccineret, har en overstået infektion eller er testet negativ for corona inden for de seneste 72 timer.
Kun med passet i hånden kan man få lov til for eksempel at blive klippet hos frisøren, spise på restaurant, gå på museum eller dyrke indendørs idræt.
Senere på ugen vil Det Etiske Råd lægge sidste hånd på en udtalelse om coronapasset. Kristeligt Dagblad har bedt Anne-Marie Gerdes, formand for Det Etiske Råd, om at vurdere planen, som den ligger nu.
Hvad mener du om den rolle, coronapasset skal spille i genåbningen af Danmark?
”I rådet har vi arbejdet med tre søjler, som bør tages i betragtning og afvejes i forhold til hinanden, når man vil indføre et coronapas. Den første søjle handler om folkesundhed, solidaritet og økonomi. Den anden om frihedsrettigheder og fri bevægelighed. Den tredje om frivillighed og autonomi. Vi har i rådet haft stor opmærksomhed på forhold som indirekte tvang, og at man risikerer at opdele befolkningen i et a- og et b-hold: Dem, der får privilegier og rettigheder, fordi de kan fremvise et grønt coronapas, over for dem, der ikke kan. Det har aftaleparterne i Folketinget i nogen grad taget højde for, fordi man ikke har lavet et vaccine -pas, men et corona- pas, hvor en negativ test giver adgang til de samme ting, som hvis man er færdigvaccineret. På den måde udligner man forskellene mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede og får også de sårbare grupper med, som ikke kan tåle vaccinen. Det er positivt.”
Hvad er de vigtigste etiske bekymringer omkring coronapasset?
”Vi har haft et kritikpunkt omkring a- og b-hold, som er forværret af, at man er forsinket i forhold til vaccinationsplanen, men den bekymring har man altså taget højde for ved at sidestille tests med vaccination. I den sammenhæng er det afgørende, at man kan blive podet nemt, hurtigt og gratis, for coronapasset er en indskrænkning af individets frihedsrettigheder, og det kommer vi ikke uden om.”
”Vi har stadig en bekymring omkring personfølsomme data. Ifølge den politiske aftale vil appen MinSundhed.dk fungere som coronapas indtil slutningen af maj, hvor en ny løsning forventeligt er udviklet. Man skal altså vise personfølsomme data frem, når man for eksempel skal en tur i Zoologisk Have, og det er vi ikke vant til. Det er vigtigt, at man fra myndighedernes side er helt sikre på, at de data ikke kan misbruges, og at de slettes igen.”
På en skala fra 1 – 10, hvor godt har aftaleparterne da ramt balancen mellem epidemibekæmpelse og etiske hensyn?
”Det er et 8-tal. Det er en flot karakter set i lyset af, at coronapasset ér en indskrænkning af borgernes frihed. Men jeg mener, at politikerne mangler at udfolde problemet omkring indirekte tvang. Ét er, at du ikke kan gå på restaurant uden et coronapas. Men hvordan vil man forholde sig til borgere, der arbejder i erhverv med stor berøring med andre borgere, for eksempel en buschauffør eller en politibetjent, men som måske ikke vil lade sig vaccinere eller teste flere gange ugentligt – skal de udelukkes fra deres job?”
Coronapasset skal genforhandles til august, når alle, som ønsker vaccinen, er vaccinerede. Desuden skal det evalueres i maj og juni. Hvad mener du om den plan?
”Jeg mener, at man skal være meget opmærksom på, at man inviterer andre fagligheder end kun naturvidenskaben ind i de drøftelser og gerne på et tidligt stadie. Det er hidtil kun sket i beskedent omfang. Etikere, humanister og personer inden for samfundsvidenskaberne kan bidrage til at sikre den brede, folkelige involvering, der er nødvendig, fordi et coronapas ikke kun handler om at bekæmpe epidemien, men også om for eksempel frihedsrettigheder og trivsel.”