Prøv avisen

Forsker: Politikere ignorerer danskernes gmo-frygt

Tørkeresistente majs, som ikke går til grunde på grund af skadedyr, vokser allerede på marker mange steder i verden. Men er det etisk forsvarligt at blande sig i naturens orden ved at specialdesigne afgrøderne på denne måde? Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Danskerne ønsker større fokus på etik i debat om genmodificerede fødevarer, men politikerne lytter ikke, konkluderer ny undersøgelse. Men gmo-teknologi kan være nødvendig, hvis verdens befolkning skal brødfødes

Tørkeresistente majs, som ikke går til grunde på grund af skadedyr.

Umiddelbart kan det lyde som det svar på sult og klimaforandringer, som hele verden leder efter. Og teknologien til at opnå disse ting findes. Genmodificerede fødevarer med disse egenskaber vokser allerede på marker mange steder i verden. Men er det etisk forsvarligt at blande sig i naturens orden ved at specialdesigne afgrøderne på denne måde?

Det er der mange danskere, som ikke mener, viser en ny undersøgelse, som Jesper Lassen, der er professor ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, står bag. I 25 år har han forsket i danskernes holdning til genmodificerede fødevarer, og holdningen er klar: Danskerne ønsker mere etik i den løbende debat om genmodificerede fødevarer, såkaldte gmo-fødevarer.

85 procent angav i en Eurobarometer-undersøgelse fra 2015, at vi finder genmodificerede fødevarer ”unaturlige”. Og det skal forstås på den måde, at danskerne har et negativt syn på metoden, konkluderer Jesper Lassen ud fra sine kvalitative studier. Men ved at analysere en række folketingsdebatter om emnet er han nået frem til, at ønsket om en mere etisk funderet debat ikke vinder genklang på Christiansborg.

”For politikerne har det stort set kun handlet om nytte og risiko. Og befolkningen og politikerne er enige om at være bekymrede over de miljø- og sundhedsmæssige effekter af de genmodificerede fødevarer. Men helt grundlæggende etiske spørgsmål for eksempel om, hvorvidt man bør blande sig i naturens egne processer eller ’pille ved Guds skaberværk’, som jeg også hører folk bekymre sig om i mine undersøgelser, diskuterer politikerne stort set ikke,” siger Jesper Lassen.

Der er aldrig blevet dyrket gmo-afgrøder på danske marker, selvom EU faktisk har gjort det muligt for medlemslandene at begynde deres egen gmo-produktion. Indtil videre er det dog kun Spanien, som har sat forsøg i gang, men fra flere danske politikere samt fra landbrugets aktører har der gentagne gange lydt et ønske om at følge Spaniens eksempel. De gange, hvor debatten har været rejst, har der dog været et politisk flertal imod. Men man har altså ikke hentet argumenterne i den etiske bekymring, som findes blandt befolkningen.

”Jeg siger ikke, at politikerne skal følge befolkningen i et og alt, men de bør i et eller andet omfang i deres diskussion forholde sig til befolkningens bekymringer om eksempelvis naturlighed. Etik og moral er svære emner, men vi skal turde tale om det, også på et politisk niveau, for den generelle debat om genteknologiens vil komme til at blusse op mange gange i fremtiden - og der er ikke noget, der tyder på, at danskerne ikke fortsat vil finde gmo-fødevarer unaturlige,” siger Jesper Lassen, der desuden undrer sig over, at der ikke er flere organisationer, som bringer etik-debatten frem i lyset.

Jakob Lave, udviklingschef i Landbrug og Fødevarers innovationshus Seges, er til dels enig i Jesper Lassens betragtninger. Det kommer ikke bag på ham, at befolkningen ønsker mere etik i debatten, og det skal der lyttes til, mener han. Men kun så længe, at en etisk debat ikke betyder en for hurtig afstandtagen til nye teknologier.

”Jeg vil tro, at fremtiden for gmo-afgrøder er lagt politisk død i Europa, men der vil komme nye teknologier inden længe, som vi skal forholde os til på en åben og fordomsfri måde. For verden bliver hele tiden tættere befolket og vi er nødt til at se på, hvordan vi kan optimere vores fødevareproduktion, fordi vi skal producere så enorme mængder mad og mad med nye egenskaber. Det er for naivt at tro, at vi kan dyrke alle vores afgrøder lokalt i kasser på byens tage,” siger Jakob Lave.

Hos Bæredygtigt Landbrug er man opmærksom på behovet for en etisk debat om gmo, men direktør Hans Aarestrup mener heller ikke, den må stå i vejen for fremskridt, der kan gavne fødevareoptimeringen.

”Her i Danmark er der mad nok til alle, så derfor kan vi sagtens sidde på den høje moralske hest og gøre os til dommere over, hvad man må udsætte naturen for. Faktum er, at der kommer til at mangle mad til verdens befolkning, hvis ikke vi øger produktiviteten på agerjorden, som skal brødføde stadigt flere. Vi kan ikke melde os ud af den proces, som er i gang for at imødegå det. For dem, som bor et sted, hvor der er meget tørt, ville det jo være en fordel, hvis man kunne lave gmo-afgrøder, der bedre kan modstå tørke,” siger han.

Og selvom Bæredygtigt Landbrug og Greenpeace sjældent er enige om ret meget, erklærer Jan Sønder- gaard, politisk rådgiver i Greenpeace Norden, sig delvist enig med Hans Aarestrup – i hvert fald så langt, at det er vigtigere at tage hensyn til verdens sultende befolkning end til danskernes følelse af, at noget er etisk forkert. Men:

”Vi har endnu ikke set, at gmo-afgrøder kan bidrage til en bedre fødevaresikkerhed. Tværtimod har det vist sig, at multinationale selskaber udvikler planter, der kan tåle en ordentlig omgang kemi, som de samme virksomheder tager patent på at producere. Jeg synes snarere, vi skal diskutere, om vi vil gøre os afhængige af de virksomheder. Mit etiske udgangspunkt i det her spørgsmål er altså snare-re, at vi får en global diskussion om, hvordan vi sikrer mad til hele verdens befolkning.”