Etisk hovedbrud i Europas byer: Skal vi spare på strømmen eller på juleglæden?

Voksende el-regninger og den fælles indsats for at klare sig uden den russiske gas får nogle europæiske byer til at helt at aflyse juleudsmykningen. Men de fleste finder et kompromis

Champs-Elysees (med Triumfbuen i baggrunden) er et af de europæiske hovedstrøg, som har fået lov til at beholde lysudsmykningen denne jul, trods de høje el-priser.
Champs-Elysees (med Triumfbuen i baggrunden) er et af de europæiske hovedstrøg, som har fået lov til at beholde lysudsmykningen denne jul, trods de høje el-priser. . Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix.

Julebelysningen i de europæiske byer er blevet fanget i et etisk og økonomisk dilemma: Er tusindvis af tændte lyspærer i bymidten et frivolt og uansvarligt signal midt under energikrisen, hvor alle opfordres til at spare på strømmen?  Eller har de inflationsramte europæere netop særlig brug for julens lysvæld midt i vintermørket og krigsekkoet fra øst?

Det spørgsmål har storbyer over hele Europa stillet sig selv. Fra Paris til London og fra Bruxelles til Berlin har de europæiske hovedstæder i vid udstrækning skruet ned for juleudsmykningen.

Det er både regningens størrelse i lyset af de voksende el-priser og hensynet til den samlede indsats for at spare på energien, som får et lille mindretal af byer over hele Europa til helt at opgive juleudsmykningen. Det gælder for eksempel den tyske by Bamberg i Bayern.

”På baggrund af energikrisen er vi enige om, at der i år ikke kan blive tale om julebelysning,” siger en talsmand for Bamberg til lokalavisen Südwest Presse.

Den tyske forbundsregering har ellers undtaget juleudsmykningen fra forbuddet mod oplysning af offentlige bygninger som led i den nationale energispareplan, der også indebærer lavere temperaturer i offentlige bygninger.

Alligevel var julen i fare, også i Berlin, efter at hovedstadens regionale styre, Senatet, inddrog tilskuddet til juleudsmykningen. Det var alene takket være private sponsorer, at der den 22. november klokken 18 kunne tændes for 140.000 lyspærer og en kæmpemæssig oplyst snemand på Berlins fornemmeste hovedstrøg, Kurfürstendamm. 

Helt anderledes har man reageret i den nordspanske havneby Vigo, som har valgt at ignorere både svulmende el-regninger og energispareråd. Her blænder man op for juleudsmykningen for fuldt blus for at bevare sin status som Spaniens mest juleoplyste by. 

Det moralske argument er, at det vil være en sejr til den russiske præsident Vladimir Putin at henlægge julen i mørke, som borgmester Abel Caballero siger til det nyhedsbureauet AP.

400 gader, 30 flere end sidste år, oplyses på fuldt blus af 11 millioner pærer. Til gengæld er der tale om energibesparende led-pærer, som vil være tændt en time mindre hver dag sammenlignet med sidste år.

Og langt de fleste europæiske storbyer har netop forsøgt at finde et holdbart kompromis mellem hensynet til energikrisen og en juleudsmykning, der spreder lys i en mørk tid.

I London svæver lysengle henover Regent Street, men indkøbsgaderne i hele kvarteret omkring Oxford Street håber at kunne skære to tredjedele af el-forbruget ved at skifte til led-pærer, som kun vil være tændt til klokken 23.

På Champs-Elysées i Paris har bystyret helt gentænkt juleudsmykningen med en ny scenografi og en titel, Sobrillance, der kombinerer de franske ord for nøjsomhed og glans. Færre lyspærer, alle energibesparende, og et lysshow, som slukkes klokken 23.45, hvor man tidligere kunne nyde julestemningen på den berømte avenue helt til klokken 2 om natten.

Enkelte byer har fundet løsningen og er gået over til solcelledrevne lyskæder. Og i Norditalien har byen Borno også besluttet at satse på en bæredygtig energikilde. Her skal beboerne trampe i pedalerne på de cykler, som er stillet op for at levere energien til lysene på byens juletræ.