Bør en psykisk syg patient have lov at bestemme, at hun fortsat selv vil tage sin medicin derhjemme i stedet for at få den af professionelle – selvom hun er blevet dårligere, og selvom hun har en tendens til at dosere medicinen forkert? Må en læge på skadestuen insistere på at sy et sår på en voksen, men svagt begavet mand, når han selv vil gå sin vej uden behandling?
De to spørgsmål er konkrete eksempler fra sygehuset i Aabenraa. De er også typiske for de etiske dilemmaer, de sundhedsprofessionelle jævnligt møder, og som ofte opstår i krydsfeltet mellem en patients ret til selvbestemmelse sat over for den lægefagligt mest forsvarlige behandling, siger Henriette Bruun, psykiater og formand for Klinisk Etisk Komite i psykiatrien i Region Syddanmark.
Nu har hun gjort én akutmodtagelse og en række psykiatriske afdelinger på tre hospitaler i regionen til Danmarks første laboratorium for systematisk refleksion blandt medarbejderne over hverdagens etiske dilemmaer i forbindelse med et ph.d.- projekt, der begyndte sidste sommer.
”Det karakteristiske for et dilemma er jo, at der ikke er nogen god løsning, men at du er nødt til at træffe et valg. Dit valg har betydning for andre mennesker. Etiske dilemmaer er værdikonflikter, og meningen med mit projekt er at undersøge effekten af et forum, hvor medarbejderne får støtte til at folde dilemmaet ud og se de værdier, der er på spil,” siger hun.
Såkaldte kliniske etiske komitéer er kendt fra hospitaler landet over, dog overvejende fra somatiske afdelinger. Komitéerne behandler spørgsmål om genoplivning til livsforlængende behandling og brug af tvang.
Men i fire afdelinger på to sygehuse i Sønderjylland er debatterne nu flyttet helt ind på personalegangen i form af skemalagte møder hver 14. dag i stedet for at foregå centralt blandt medlemmer i en udpeget komité. De udvalgte afdelinger er akutmodtagelsen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa samt de psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Haderslev og lokalpsykiatrien i Haderslev, der alle hører under Psykiatrien i Region Syddanmark.
”Det tærer på de sundhedsprofessionelle at stå i de her dilemmaer. Vi har alle angsten med i bagagen. Det kan jo ende grueligt galt, hvis vi for eksempel undlader at tvinge mennesker, der har brug for det, og på den måde risikerer vi i sidste ende at svigte som læger,” siger Henriette Bruun om nødvendigheden af at træne den etiske refleksion blandt de sundhedsprofessionelle.
Projektet læner sig op ad erfaringer fra blandt andet Holland og Norge. Her har lokale refleksionsgrupper ført til, at sundhedsprofessionelle er blevet bedre til at se alternative løsninger på et dilemma, og at de undgår at privatisere de svære situationer og ende med det, Henriette Bruun kalder ”etisk stress”.
”Jeg mærker selv, når jeg sidder med i grupperne, hvordan refleksionen desuden giver et nyt engagement. Sygdom skal jo ikke behandles ens. Refleksionen arbejder præcist med den enkelte patient og hans særlige situation. På den måde bidrager debatten i grupperne også til, at medarbejderne generobrer faglighed og kvalitet i behandlingen i en virkelighed, der i stigende grad af styret af overordnede retningslinjer, der ikke nødvendigvis fungere bedst i behandlingen af den enkelte patient,” siger Henriette Bruun.
Hun ser gerne, at det syddanske projekt på sigt kan fungere som rollemodel for refleksionsgrupper i resten af landet.
”Jeg mener, det er realistisk og endda nødvendigt. Sundhedsområdet har mange interessenter med meget forskellige holdninger til, hvad vi vil med vores sundhedsvæsen, og hvad som er bedst. Vi har brug for refleksionen om, hvilke værdier der er på spil.”
Det perspektiv vækker dog skepsis hos læge Johs Gaub, formand for den Nationale Videnskabsetiske Komité, hvis opgave det blandt andet er at diskutere de etiske problemstillinger i den medicinske forskning:
”Hvis der er indlysende lavthængende frugter at hente ved lokale etiske reflektionsgrupper, mener jeg selvfølgelig, at man skal være åben for idéen. Men i øvrigt er min erfaring, at sundhedspersonalet næppe har tid til en bureaukratisk mødestruktur med møder hver 14. dag. Hospitalernes centrale etiske komitéer varetager i dag opgaven godt. Idéen mister enhver nytte, hvis den etiske refleksion overbureaukratiseres.”