Prøv avisen

Er det et etisk problem at sætte kroner og øre på overvægtige?

Fedme betragtes af mange som selvforskyldt, og den slags beregninger risikerer at ramme en gruppe, der ikke er den bedst stillede socialt og i forvejen ofte bliver mødt med fordømmelse. Det mener Nanna Mik-Meyer, forskningsprofessor ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Arkivfoto. Foto: Jens Dresling

Svært overvægtige er en ofte udskældt gruppe, og de risikerer yderligere stigmatisering, når det i ny opgørelse beregnes, hvad de koster sundhedsvæsenet i forhold til normalvægtige, lyder kritik

Hver syvende dansker, svarende til 430.000 mennesker, er svært overvægtig og har et BMI på over 30. En ny undersøgelse fra Kora, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse, har netop sat tal på, hvor meget denne gruppe belaster sundhedsudgifterne.

En person med et BMI på mellem 30 og 40 koster cirka 33.000 kroner om året i sundheds- og plejeudgifter eller 10.000 kroner mere end en gennemsnitlig dansker. Analysen viser også, at når en overvægtig runder et BMI på 30, så stiger samfundsomkostningerne med tre procent for hvert BMI-point.

Men det kan være problematisk at sætte en pris på, hvad overvægtige koster samfundet. Fedme betragtes af mange som selvforskyldt, og den slags beregninger risikerer at ramme en gruppe, der ikke er den bedst stillede socialt og i forvejen ofte bliver mødt med fordømmelse. Det mener Nanna Mik-Meyer, forskningsprofessor ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

”Isoleret set er det godt, at sundhedsvæsenet ved, hvad en behandling koster i forhold til at prioritere behandlingen. Men omvendt kan det også give bagslag for de mennesker, det vedrører. De har nu et stempel, der siger, at de koster mere end alle andre. Overvægt er ligesom rygning i manges øjne 100 procent selvforskyldt. Derfor kan man frygte, at en sådan beregning bliver endnu en måde at stigmatisere borgere på, der i forvejen ikke er i den stærkeste position, fordi overvægt er mere udbredt i samfundslag med lavere uddannelse og dårligere økonomi. Mennesker, der ikke har den stærkeste stemme i samfundet, får nu at vide, at de koster mere end gennemsnittet,” siger Nanna Mik-Meyer.

Hun henviser til, at beregninger af, hvad forskellige samfunds- og sygdomsgrupper koster, er meget komplicerede og skal bruges med varsomhed. Ressourcestærke, slanke og veluddannede danskere kan for eksempel give samfundet flere ekstraudgifter end de kortuddannede rygere, fordi de veluddannede får en lang uddannelse og lever længere.

Thomas Ploug, professor i etik og tidligere medlem af Det Etiske Råd, deler bekymringen. Ifølge Thomas Ploug er det vigtigt at hjælpe overvægtige, fordi vægtproblemerne er et sundhedsmæssigt problem for den enkelte. Men udgangspunktet for indsatsen må aldrig blive, at de overvægtige belaster samfundsøkonomien.

”Man skal fokusere på BMI som et sundhedsproblem og hjælpe mennesker med et for højt BMI. Hvis man begynder at fokusere på BMI som et økonomisk problem, så er det staten, der er i fokus og ikke individet. Individet bliver nemlig ofte glemt i økonomiske betragtninger,” siger Thomas Ploug.

Birgitte Hansen, der er formand for Landsforeningen for Overvægtige – Adipositasforeningen, ser det til gengæld som en fordel for behandlingen, at der nu sættes kroner og øre på, hvad de svært overvægtige koster sundhedssystemet.

”Problemet for os er, at der bortset fra fedmeoperationer ikke findes behandlingstilbud til de svært overvægtige. Vi arbejder for at skaffe forståelse for, at fedme er en kronisk og behandlingskrævende tilstand. På den ene side kan man sige, at det er uetisk at sætte pris på, hvad en svært overvægtig koster samfundet. På den anden side er økonomi det eneste argument, der for alvor betyder noget i dagens Danmark, mens etiske argumenter slet ikke har samme vægt,” siger Birgitte Hansen og henviser til, at Danmark i modsætning til blandt andet Canada ikke har anerkendt fedme som en kronisk sygdom.

Formanden for Jordemoderforeningen og tidligere medlem af Det Etiske Råd, Lillian Bondo, skrev for nylig en klumme i Kristeligt Dagblad, hvor hun opfordrede til at holde op med at stigmatisere overvægtige danskere. Lillian Bondo ser det også som en mulig styrkelse af incitamentet til behandling, at det vurderes, hvad svær overvægt koster samfundet.

”Det kan være med til at understøtte, at der iværksættes nogle sundhedsmæssige indsatser på baggrund af evidens og behov. Analysen siger ikke noget om, at overvægtige er dumme, svage og karakterløse. Den siger derimod noget faktuelt om, hvordan fedme belaster sundhedsvæsenet,” siger hun.

Professor i sundhedsøkonomi og programleder ved Kora Jakob Kjellberg, der står bag den nye undersøgelse af udgifterne ved svær overvægt, peger på, at danskerne i forvejen godt ved, at fedme er en ekstraudgift for sundhedsvæsenet.

”I analysen kan vi for eksempel se, at der ikke er så store problemer for overvægtige med et BMI på mellem 25 og 30. På den måde kan vi lægge indsatsen, så den får de største muligheder for at gavne patienterne. Problemerne bliver jo ikke mindre af, at vi ikke måler dem,” siger Jakob Kjellberg.

Han advarer til gengæld mod at lave helt generelle beregninger af, hvad rygning og fedme koster samfundet.

”Den slags analyser skal laves, så vi kan målrette behandlingen,” lyder det fra professoren.

Behandlingen af overvægtige diskuteres på en konference i morgen på Christiansborg.