Når de 17 medlemmer af Det Etiske Råd mødes til rådsmøde på torsdag, er det omskæring af raske drenge under 18 år, der står på dagsordenen. For hvad er egentlig rådets officielle holdning til det borgerforslag, som lægger op til et forbud mod at omskære drenge?
Det Etiske Råd har ikke før taget officiel stilling til omskæring, men på baggrund af en forespørgsel fra Folketingets sundhedsudvalg mødes rådet nu for at diskutere forslaget. I går kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at ingen af regeringspartierne har taget stilling til borgerforslaget, og at partiernes holdning kan blive påvirket af rådets udmelding – hvis en sådan kommer.
Anders Raahauge, der er sognepræst, kulturjournalist og medlem af Det Etiske Råd, kan ikke udtale sig på rådets vegne, men han har selv gjort sig tanker om den debat, som borgerforslaget har skabt. Han synes, at debatten er blevet ”mediebåren”, og at debatten kommer af en ”hang til at forsvare rettigheder for grupper, der ikke selv kan komme på barrikaderne”. Men den ”hang” er på kollisionskurs med elementer, der er dybt forankrede i religionerne, i dette tilfælde især jødedommen.
”Det er vigtigt at fastholde, at der ligger en visdom i jødedom og kristendom om, at vi aldrig bliver gamle nok til at tage myndig stilling til vores gudsforhold. Selvom du er voksen, er du ikke meget klogere end et spædbarn i forhold til Gud. Derfor døber vi spæde. Og jøderne omskærer spæde,” siger Anders Raahauge, hvis egen holdning bunder i den opfattelse, at man skal tage hensyn til religioner.
”For jøderne er omskæring en vigtig del af deres religion, pagtstegnet fra Gud. Måske forlader de Danmark, hvis forbuddet indføres. Derfor er jeg personligt modstander af et forbud,” siger han.
Heller ikke rådsmedlem Signild Vallgårda, der er historiker og professor i sundhedspolitiske analyser på Københavns Universitet, ønsker et forbud.
”Jeg synes ikke om omskæring af drengebørn, men jeg synes heller ikke, det skal forbydes,” siger Signild Vallgårda, der lægger vægt på, at et forbud er ”et problem for religionsfriheden”, og at der kan være sundhedsfordele ved omskæring.
”Det er ikke et omfattende indgreb, og nogle gange kan det nærmest være godt for sundheden. Der er mange andre ting, der er værre, for eksempel passiv rygning eller forældre, der drikker foran deres børn. Men vi kan ikke lovgive os ud af det hele,” siger Signild Vallgårda.
Rådsmedlem og velfærdspolitisk chef i tænketanken Cepos Mia Amalie Holstein foreslog sidste sommer, at debatten blev taget op i rådet. Hun mener modsat Anders Raahauge og Signild Vallgårda, at der bør være et forbud mod omskæring.
”Hvis man koger det helt ned, er spørgsmålet, om barnet skal optages i en kultur for at blive menneske, eller om det er menneske, før det indtræder i en kultur. Jeg mener, at barnet er et menneske, før det indgår i en kultur. Kroppen er ens egen, og det er et overgreb, hvis man går ind og omskærer børnene. Det bør vente, til barnet er myndigt,” siger Mia Amalie Holstein.
Hun er klar over, at der er mange elementer at tage stilling til. Hun fremhæver selv, at hun som liberal lægger stor vægt på rettigheder, for eksempel som de fremstilles i FN’s børnekonvention.
”Rettighedsargumentet vejer tungere for mig end de sundhedsmæssige og religiøse aspekter. Vi skal selvfølgelig have kulturelt frisind, men omskæring er et overgreb, og kulturel frihed bør ikke ske på børnenes bekostning,” siger hun.
Hvis rådet beslutter sig for at tage stilling til borgerforslaget, bliver det ikke med én samlet holdning.
”I rådet kommer vi med en delt indstilling, for vi er jo ikke enige. De mener dét, nogle andre mener dét, og så begrunder vi hvorfor. Jeg tror, at vi ender med at tage stilling, men nu må vi jo se, hvad der sker,” siger Signild Vallgårda.