Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Sundhedsministeren vil sætte skub i debat om hjertedødskriterie

"Vi skal have grundige debatter om etiske spørgsmål. Jeg er tilhænger af, at danskerne melder sig som organdonorer. Det er hævet over enhver tvivl, at vi kan redde flere liv, hvis vi skaffer flere organer," lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i debat om, hvornår hjertet er dødt og dermed også hvornår kroppen kan bruges til organdonation. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix

Genindførelsen af hjertedødskriteriet ved donation må ikke ske uden diskussion af de etiske dilemmaer, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Han lægger op til, at Det Etiske Råd tager fat på en diskussion af den nye form for organdonation

Skal den dansker, der melder sig som donor, fremover kunne fravælge donation, hvis indgrebet skal foregå, efter at hjertet er holdt op med at slå? Sådan lyder et af de mange og foreløbig ubesvarede spørgsmål, der rejses i kølvandet på beslutningen som at genindføre det såkaldte hjertedødskriterium ved donation fra næste år.

Siden 1990 har læger på danske sygehuse brugt organer til transplantation fra patienter, der er konstateret hjernedøde. Men i et forsøg på at øge antallet af donorer med mellem 20 og 40 procent, aftalte et bredt flertal i Folketinget i april at genindføre det såkaldte hjertedødskriterium ved donation. Det skyldes, at det på grund af ny teknologi i dag er muligt at transplantere organer fra patienter, efter at åndedrættet er ophørt, og hjertet er holdt op med at slå.

Hvis befolkningen skal bakke op om den nye form for donation, er det altafgørende, at der foregår en grundig debat om emnet. Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) efter, at tre medlemmer af Det Etiske Råd forleden i Kristeligt Dagblad kritiserede den manglende debat om den nye organdonation. Derfor skal Det Etiske Råd nu i gang med at sætte emnet på dagsordenen. Samtidig sender Sundhedsstyrelsen i løbet af de kommende måneder retningslinjerne for hjertedødskriteriet ved donation i høring. Det skønnes derfor, at de nye retningslinjer først kan træde i kraft i midten af 2020.

”Vi skal have grundige debatter om etiske spørgsmål. Jeg er tilhænger af, at danskerne melder sig som organdonorer. Det er hævet over enhver tvivl, at vi kan redde flere liv, hvis vi skaffer flere organer. De input, der kommer fra Det Etiske Råd og høringsindsigelserne, vil indgå i den måde, som den nye donorordning præcist bliver tilrettelagt på. Når alle danskere opfordres til at melde sig som donorer, kan det ikke være meningen, at samfundet ikke er parat til at tage debatten,” siger Magnus Heunicke, der frygter, at manglende debat kan føre til misforståelser i forhold til donation ved hjertedød.

Både Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti finder det positivt, at der bliver mere tid til at diskutere den nye ordning.

”Jeg er stærk tilhænger af mest mulig åbenhed ved ændringer af gældende lov eller praksis. Det gælder bestemt også i denne sag, hvor det er væsentligt, at alle synspunkter kommer frem, ” skriver Det Konservatives Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, i en mail.

Enhedslistens sundhedsfører, Peder Hvelplund, finder det ”fornuftigt” med en debat. Han forventer dog ikke den store uenighed om de nye kriterier.

”Problemet var større, da man gik over til hjernedødskriteriet. Hjertedødskriteriet er ikke nyt. Det nye er, at man på grund af ny teknologi i nogle tilfælde kan transplantere fra hjertedøde,” siger Peder Hvelplund.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, finder det også væsentligt at undgå hastværk.

”Men samtidig må der ikke gå for længe. Jo, længere tid, vi venter, jo færre vil få gavn af de organer, de kunne have fået,” siger Liselott Blixt.

I 2018 donerede 100 danskere deres organer efter at være blevet erklæret for hjernedøde. Samme år stod 477 personer på venteliste til et organ.