Lige nu er det højsæson for kollisioner mellem biler og hjorte. Og mens bilerne ofte klarer sig med et par buler, ligger dyrene døde tilbage eller flygter sårede til et pinefuldt endeligt.
Biologisk klarer bestanden sig, men det er et stort etisk problem, at der ikke gøres mere for at undgå så mange påkørsler. Især fordi det voldsomme antal kan reduceres, hvis man vil. Seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson estimerer, at mellem 30.000 og 40.000 hjorte rammes af biler hvert år.
”Det er store dyr, og langtfra alle dør på stedet, de kan lide længe,” siger Bo Håkansson, der efterlyser politisk vilje til at nedbringe antallet.
”Man kan reducere risikoen ganske meget blot ved at sætte fartgrænsen ned om natten og på de strækninger, hvor der er overhængende fare for at ramme dyr. Det har vi også tidligere foreslået, men der var ingen interesse for det. Og det er ærgerligt, for der skal ikke andet til, end at man letter foden fra speederen. Færre påkørsler vil også give færre forsikringsskader, og så rart er det jo heller ikke at køre et stort dyr halvt eller helt ihjel,” siger Bo Håkansson.
Det anslåede antal døde og lemlæstede hjorte bakkes op af specialkonsulent Viktor Pedersen, Miljøstyrelsen, som har med Schweiss Registret at gøre. Det er her, de hundeførere og hunde, som finder påkørte eller anskudte dyr, er opført.
”Vi har årligt omkring 12.000 meldinger om ramte hjorte, hvor hundeførere må ud at lede efter det sårede dyr. Lægger man dertil de uheld, hvor dyret dør med det samme, og dem, hvor føreren af bilen ikke melder påkørslen til os, er det mit skøn, at 35.000-40.000 stykker hjortevildt bliver ramt i trafikken årligt. Måske op til 50.000. Jeg skal ikke male fanden på væggen, men det er rigtig mange, der bliver slået ihjel på den måde. Og med den voksende bestand af især rådyr, mere trafik og højere fart er det antal stigende,” siger Viktor Pedersen.
I Sverige er der vildthegn langs de fleste motorveje og motortrafikveje. Men den løsning dur ikke alle steder i Danmark, siger biolog Marianne Ujvári. Det er der simpelthen for lidt natur til.
”Man risikerer at indhegne dyrene. Så hegning skal altid kombineres med faunapassager, og de koster kassen. Derfor er det en politisk beslutning.”
Marianne Ujvári er en af de danskere, der ved mest om dyr i trafikken. I dag er hun sekretariatschef i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Men i sine 10 år i Vej- direktoratet deltog hun i flere internationale forskningsprogrammer på området.
”Det er ikke et biologisk problem, at hjorte bliver dræbt på vejene, bestanden kan klare det. Der er andre arter, som er udrydningstruede på grund af trafikken. Men etisk er det problematisk. Dyrene lider, og hvis det er hunnen, der bliver ramt, ligger lammet måske hjælpeløst lige inde i skoven. Sikkerhedsmæssigt er kollisionerne naturligvis også et problem for trafikanterne.”
Nedsat fart og rydning af buskads langs vejene er to muligheder til nedbringelse af påkørslerne. Også øget opmærksomhed vil gøre en stor forskel.
”Ser man en hjort løbe over vejen, tænker man ’åh, det var godt, den slap over’. Men det, man skal tænke, er, at der kommer to-tre stykker lige efter, og så siger det bang. Man skal være opmærksom på rabatterne, det er her dyrene står, man kan ofte se reflekserne i øjnene lyse lidt op derinde, og sagtne farten,” siger hun.
Hjorte er mest aktive morgen og aften. Ligesom der i månederne maj - og præcis nu i oktober og november måned - er al mulig grund til at være mere på vagt.
”Det kunne man godt tage med i køreprøven,” siger Marianne Ujvári, som nævner Grib Skov, Skagen og Midtsjælland som steder, hvor påkørsler af hjorte er særlig udbredt.
I Vejdirektoratet har man tidligere nedsat arbejdsgrupper om problemet, men dette arbejde er tilsyneladende gået i stå.
”Vi gør, hvad vi kan indenfor de rammer, muligheder og budgetter, vi er stillet til rådighed. I sidste ende er det en politisk prioritering, ” siger Ulrik Millant Larsen, projektchef for Vejplan og Miljø i Vejdirektoratet.
Formand for Det Dyreetiske Råd, Bengt Holst, erkender, at det er en politisk beslutning.
”Men helt basalt er det sådan, at det danske samfund er forpligtet via dyreværnsloven til at sikre, at dyr ikke lider unødigt. Det gælder både det enkelte dyr og i tilfælde hvor en generel lidelse opstår. Så et eller andet skal der gøres for at forhindre, at så mange dyr dør på en måde, som helt klart ikke er acceptabel,” siger Bengt Holst.
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har ikke en kommentar til sagen. Men socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn vil tage problemet op i Den Grønne Forligskreds, en bred politisk aftale om overordnede grønne principper for transport, bane- og vejprojekter.
”Der gøres meget, men vi må finde ud af, hvad vi mere kan gøre både her og nu og på længere sigt. Vi må se, hvad der er af håndtag at dreje på, så vi bliver bedre til at løse det her fremadrettet. Vi kan ikke bare lade stå til,” siger Rasmus Prehn.
Også Karina Due, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti, vil tage sagen op politisk.
”Påkørslerne medfører hvert år store materielle skader, og der må være økonomi i at sørge for at bringe antallet ned. Problemet er stort og må løses. Ikke kun for hjortenes skyld, men også for samfundsøkonomiens skyld,” siger hun.
Forsikringsselskaberne indrapporterer ikke samlet, hvor store udgifterne er i forbindelse med skader på biler efter dyrepåkørsler, men Topdanmark, som er landets næststørste forsikringsselskab, oplyser, at alene hjortepåkørsler beløb sig til over 58 millioner kroner i årlige erstatninger. Hertil kommer udgiften til vagtcentralen og eftersøgning af sårede dyr.