Prøv avisen

Kritik: Etisk uforsvarligt, at 40.000 hjorte køres ihjel hvert år

De mange trafikdræbte dyr har både en biologisk, trafiksikkerhedsmæssig og etisk dimension. Samtidig med at trafikken stiger, er påkørte hjorte efterhånden et stort problem. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Det er højsæson for påkørsler af de største dyr, der lever vildt i den danske natur, hjortene. Tallet stiger hvert år, og ud over hensynet til trafiksikkerheden er det uetisk, at der ikke gøres mere for at nedbringe omfanget, mener biologer og Det Dyreetiske Råd

Lige nu er det højsæson for kollisioner mellem biler og hjorte. Og mens bilerne ofte klarer sig med et par buler, ligger dyrene døde tilbage eller flygter sårede til et pinefuldt endeligt.

Biologisk klarer bestanden sig, men det er et stort etisk problem, at der ikke gøres mere for at undgå så mange påkørsler. Især fordi det voldsomme antal kan reduceres, hvis man vil. Seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson estimerer, at mellem 30.000 og 40.000 hjorte rammes af biler hvert år.

”Det er store dyr, og langtfra alle dør på stedet, de kan lide længe,” siger Bo Håkansson, der efterlyser politisk vilje til at nedbringe antallet.

”Man kan reducere risikoen ganske meget blot ved at sætte fartgrænsen ned om natten og på de strækninger, hvor der er overhængende fare for at ramme dyr. Det har vi også tidligere foreslået, men der var ingen interesse for det. Og det er ærgerligt, for der skal ikke andet til, end at man letter foden fra speederen. Færre påkørsler vil også give færre forsikringsskader, og så rart er det jo heller ikke at køre et stort dyr halvt eller helt ihjel,” siger Bo Håkansson.

Det anslåede antal døde og lemlæstede hjorte bakkes op af specialkonsulent Viktor Pedersen, Miljøstyrelsen, som har med Schweiss Registret at gøre. Det er her, de hundeførere og hunde, som finder påkørte eller anskudte dyr, er opført.

”Vi har årligt omkring 12.000 meldinger om ramte hjorte, hvor hundeførere må ud at lede efter det sårede dyr. Lægger man dertil de uheld, hvor dyret dør med det samme, og dem, hvor føreren af bilen ikke melder påkørslen til os, er det mit skøn, at 35.000-40.000 stykker hjortevildt bliver ramt i trafikken årligt. Måske op til 50.000. Jeg skal ikke male fanden på væggen, men det er rigtig mange, der bliver slået ihjel på den måde. Og med den voksende bestand af især rådyr, mere trafik og højere fart er det antal stigende,” siger Viktor Pedersen.

I Sverige er der vildthegn langs de fleste motorveje og motortrafikveje. Men den løsning dur ikke alle steder i Danmark, siger biolog Marianne Ujvári. Det er der simpelthen for lidt natur til.

”Man risikerer at indhegne dyrene. Så hegning skal altid kombineres med faunapassager, og de koster kassen. Derfor er det en politisk beslutning.”

Marianne Ujvári er en af de danskere, der ved mest om dyr i trafikken. I dag er hun sekretariatschef i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Men i sine 10 år i Vej- direktoratet deltog hun i flere internationale forskningsprogrammer på området.

”Det er ikke et biologisk problem, at hjorte bliver dræbt på vejene, bestanden kan klare det. Der er andre arter, som er udrydningstruede på grund af trafikken. Men etisk er det problematisk. Dyrene lider, og hvis det er hunnen, der bliver ramt, ligger lammet måske hjælpeløst lige inde i skoven. Sikkerhedsmæssigt er kollisionerne naturligvis også et problem for trafikanterne.”

Nedsat fart og rydning af buskads langs vejene er to muligheder til nedbringelse af påkørslerne. Også øget opmærksomhed vil gøre en stor forskel.