Prøv avisen

Etnisk kludetæppe kan slå skår i tilliden

Tegning: Peter M. Jensen

Hvad har de seneste 30 års indvandring betydet for danskernes tillid til hinanden, og er der tegn på, at mange nydanskere får samfundet til at brække over? Spørgsmålet optager universitetsforskerne i disse år, og svaret er langtfra entydigt

I den amerikanske storby Los Angeles lever kinesere, latinamerikanere, puertoricanere, libanesere og afrikanere side om side. Den kosmopolitiske storbys etniske kludetæppe underminerer menneskers tillid til hinanden. Kun 10 procent af borgerne i Los Angeles svarer, at de har tillid til personer, de ikke kender.

Ganske anderledes forholder det sig i den etnisk ensartede amerikanske landsbrugsstat South Dakota med et flertal af hvide protestanter. Her svarer 65 procent, at de har tillid til andre.

LÆS OGSÅ: Mange indvandrere kan svække danskernes tillid

Den amerikanske politolog Robert Putnam fra Harvard Universitetet har målt tilliden i de to områder og konkluderer, at etnisk forskellighed i et lokalsamfund kan være med til at underminere menneskers tillid til hinanden.

Konklusionerne er dog kontroversielle. Kritikerne fremhæver, at Robert Putnams konklusion kan være udtryk for, at menneskers tillid til hinanden bliver indsnævret, når de lever adskilt og ikke kender hinanden. De henviser til, at landmanden i South Dakota typisk lever i et samfund med stærke fælles værdier, mens kineseren eller mexicaneren i Los Angeles ofte bor i forskelligartede etniske enklaver.

Herhjemme viser en ny ikke offentliggjort undersøgelse, at danskerne har verdensrekord i tillid, men at danskernes tiltro til andre er lidt mindre blandt borgere i kommuner med mange nydanskere.

Spørgsmålet er, hvad det har betydet for danskernes tillid, at Danmark i løbet af en kort historisk periode på 30 år er blevet forandret fra et meget ensartet samfund til et multietnisk samfund med 200.000 muslimer.

Post.doc. ved Institut for Kultur og Medier på Syddansk Universitet, Kasper Støvring, har i flere år forsket i begrebet sammenhængskraft, og han er ikke i tvivl om, at indvandringen har påvirket danskernes tillid.

Danmark er et fantastisk land, fordi danskerne har så høj grad af tiltro til hinanden. Den største trussel i det danske samfund er den ikke-vestlige indvandring. Danmark opdeles i disse år i en lang række små samfund, hvor mennesker hver især dyrker den kulturbaggrund, de har med fra deres hjemlande, siger Kasper Støvring, som peger på, at der findes både dansk og international dokumentation for, at det flerkulturelle samfund hæmmer den gensidige tillid. Han henviser til en undersøgelse fra den borgerlige tænketank Cepos, som viser, at 90 procent af danskerne har tillid til hinanden, mens 55 procent har tillid til muslimer.

Det har ikke noget at gøre med, at muslimer er upålidelige. Men når man lever i parallelle samfund, så har man mindre kontakt med hinanden og derfor også en mindre tillid, siger Kasper Støvring, der mener, at sammenhængskraften undergraves, fordi muslimske indvandrere har en tendens til at søge sammen i særlige boligområder og fastholde deres egen kultur i stedet for at lade sig påvirke af den danske kultur. En kløft, der ifølge Kasper Støvring kan være livsfarlig for demokratiet på længere sigt.

Lektor Nils Holtug fra Københavns Universitet leder et stort forskningsprojekt om indvandringens betydning for sammenhængskraften i Københavns Kommune, og han advarer til gengæld mod at drage for sort/hvide konklusioner.

Nils Holtug forklarer, at årsagen til sammenhængskraft forstås forskelligt alt efter ideologisk og politisk ståsted.

Den nationalkonservative forestilling om sammenhængskraft er, at danskerne må have en hel kultur til fælles inklusive en bestemt religion, nemlig protestantismen. Over for det står en forestilling om medborgerskab. Det vil sige, at sammenhængskraft bæres af idealer som demokrati, frihed og lighed, og at alle borgere deltager i samfundet, siger Nils Holtug.

Han henviser til en række europæiske undersøgelser, som viser, at den etniske diversitet ikke har mindsket menneskers tillid til hinanden.

Samme konklusion drager professor Lars Torpe fra Aalborg Universitet, som sammen med kollegaen lektor Henrik Lolle har læst en lang række europæiske undersøgelser af, hvordan indvandring påvirker tilliden.

Vores undersøgelse kan ikke dokumentere, at det gør nogen forskel i forhold til tilliden mellem mennesker, at der er lidt flere indvandrere. På verdensplan er billedet mere uklart, for nogle undersøgelser har vist, at indvandringen påvirker tilliden negativt, siger Lars Torpe blandt andet med henvisning til Robert Putnams undersøgelse.

Lars Torpe har også fundet undersøgelser af, hvordan tilliden mellem mennesker påvirkes lokalt i kvarterer med mange af indvandrere.

Heller ikke her kan vi finde nogen entydig negativ effekt. Når der i nogle områder med mange indvandrere er lidt mindre tillid, hænger det sammen med, at indvandrere ofte bor i områder, hvor der i forvejen er store sociale problemer. De dårlige sociale vilkår bidrager til mindre tillid, siger Lars Torpe og henviser til ny norsk undersøgelse, som viser, at der er mindre tillid i områder med mange tosprogede på grund af store sociale problemer.

Lars Torpe har netop afsluttet et projekt, der belyser i hvor høj grad tillid er etnisk og kulturelt forankret. Undersøgelsen, der er baseret på studier i 38 lande, viser for eksempel, at kineserne har en overraskende høj grad af tillid til hinanden. 52 procent af kineserne stoler på mennesker, de ikke kender. Men tilliden er begrænset til kinesere. Tre fjerdedele af de kinesere, der stoler på andre, siger samtidig, at de ikke har tiltro til andre etniske grupper.

I et skandinavisk land som Norge er tilliden højere. 74 procent af nordmændene angiver, at de har tillid til mennesker, de ikke kender. Og kun 12 procent af de tillidsfulde nordmænd siger, at de ikke stoler på for eksempel muslimer.

Danmark ligger nogenlunde på det europæiske gennemsnit. Omkring 80 procent af danskerne har tillid til andre. Og en femtedel af de danskere, der har tillid til andre, siger, at de ikke stoler på mennesker med en anden etnisk baggrund, forklarer Lars Torpe.

Samlet set mener Lars Torpe ikke, at der er belæg for tesen om, at indvandringen undergraver tilliden og skaber nye kløfter i samfundet.

Der er foretaget en lang række undersøgelser gennem de senere år, og der er ikke meget, der tyder på, at indvandringen får samfundet til at brække over. Udviklingen er dog meget forskellig fra land til land. Danskerne har generelt en meget høj grad af tillid til hinanden, og tilliden har været stigende, siden indvandringen for alvor tog fart i 1980. Alle undersøgelser viser, at det, der for alvor bestemmer menneskers tillid til hinanden, er graden af lighed i et samfund ikke indvandringen. Jo mere lighed jo højere grad tillid.