Danmark kan stå til en juridisk lussing med store konsekvenser, når EU-Domstolen om en måned danner ramme om et principielt slagsmål om tusindvis af afslag på familiesammenføringer.
Nye EU-dokumenter forud for retssagen tyder ifølge en ekspert i udlændinge- og EU-ret på, at Danmark vil tabe sagen. Dermed skal myndighederne givetvis genoptage tusindvis af sager om tyrkiske familiesammenføringer i Danmark på grund af en særlig aftale mellem EU og Tyrkiet.
Det er en alvorlig sag, siger Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye:
”I værste fald skal tusindvis af sager gå om, og det vil være virkeligt ærgerligt. Derfor håber jeg, at regeringen er bevæbnet til tænderne med argumenter, der skal forsvare de afgørelser, som er truffet af de danske myndigheder. Jeg har en forventning om, at regeringen prioriterer sagen meget, meget højt, fordi det kan være en mindre bombe under dansk udlændingepolitik,” siger han.
De nye dokumenter fra EU-Domstolen og EU-Kommissionen, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i, er henholdsvis spørgsmål, som EU-Domstolen har ønsket at få besvaret af Danmark, og kommissionens juridiske vurdering af sagen. De viser, at kommissionen har fundet dansk praksis på udlændingeområdet ulovlig, og at kommissionen har en helt anden tolkning end regeringen af, om familiesammenføring kan gavne integrationen.
Derfor kan Danmark meget vel stå til at tabe sagen ved EU-domstolen, vurderer lektor Peter Starup, som forsker i udlændinge- og EU-ret ved Syddansk Universitet.
”Skulle jeg sætte mine penge på udfaldet, ville jeg sætte dem på, at Danmark tabte sagen, hvilket vil udmønte sig i et retsligt efterspil,” siger Peter Starup, som har læst de nye dokumenter fra dels EU-kommissionen, Udlændinge- og Integrationsministeriet, EU-domstolen og Njord Lawfirm, der repræsenterer flere dansk-tyrkiske familier, som føler sig uretfærdigt behandlet af Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Peter Starup peger på, at EU-Kommissionen i et nyt dokument har vurderet det danske tilknytningskrav, der blev skrottet sidste år, som værende i strid med EU-retten. Det er dette krav, som de danske myndigheder indtil sidste år har brugt som begrundelse for at give afslag på en lang række ansøgninger om familiesammenføringer. Den danske regering og EU-myndighederne har desuden vidt forskellige opfattelser af, om familiesammenføring gavner integrationen eller ej, siger Peter Starup og henviser til det nye dokument fra EU-kommissionen, hvor man skriver, at ”familiesammenføring med en ægtefælle kun indebærer fordele for familielivet, for kvaliteten af opholdet og for integrationen af den tyrkiske arbejdstager i den medlemsstat, hvor vedkommende arbejder.”
”EU-Kommissionens opfattelse bygger på retspraksis fra EU-Domstolen og er for så vidt ikke overraskende. Men det er to vidt forskellige politiske opfattelser, som kolliderer. I Danmark har vi regler, der bygger på, at integration ikke sker automatisk, selvom man får sin familie hertil, mens EU-Domstolen omvendt mener, at familiesammenføring er et helt uundværligt led i integrationen. Og dybest set kommer en afgørelse an på politiske opfattelser, da de juridiske regler er helt åbne for frie overvejelser. Det er domstolens politiske opfattelse, der bliver udslagsgivende,” siger Peter Starup.
Netop det politiske aspekt er altså endnu en grund til, at Danmark ifølge Peter Starup meget vel kan ende med at tabe sagen.
”Hvis EU-Domstolen skulle give Danmark medhold, ville det være en implicit anerkendelse af, at integration ikke sker helt automatisk,” siger Peter Starup
EU-Domstolen har forud for retsmødet i Luxembourg den 13. december 2018 mellem den danske regering og Njord Law Firm, som repræsenterer flere dansk-tyrkiske familier, rejst en række spørgsmål over for de danske udlændingemyndigheder. Disse skal afklare, hvilke kriterier de danske udlændingemyndigheder har brugt for at vurdere, om der skulle gives afslag på familiesammenføring i Danmark.
”Vi har argumenteret for, at det er noget sludder og elastik i metermål, når de danske regler hævdes at tilgodese hensynet til en vellykket integration. Administrationen af de danske regler er baseret så meget på skøn og urimelige kriterier, at det har svækket retssikkerheden for den enkelte. Det, at EU-Domstolen nu spørger ind til, hvilke kriterier udlændingemyndighederne rent faktisk har lagt til grund, tolker vi som positivt,” siger advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm.
Han repræsenterer – sammen med sin hustru, Charlotte Friis Bach Ryhl, der også er specialist i EU-ret – de dansk-tyrkiske familier, som føler sig uretfærdigt behandlet af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Ud fra tal fra ministeriet vurderer han, at staten kan have afvist familiesammenføring for 7000-8000 tyrkiske personer, måske flere, siden 2004.
Derfor anmoder Dansk Folkeparti ligesom Socialdemokratiet regeringen om at prioritere den kommende retssag højt.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen kalder sagen for ”dybt skadelig for Danmark.”
”EU-Domstolen forsøger at krænke vores selvbestemmelse. Derfor er der ikke andet at gøre end, at regeringen nu meddeler EU, at vi selv bestemmer over vores udlændingepolitik,” siger han.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) meddeler via e-mail til Kristeligt Dagblad, at hun ikke kan kommentere en verserende sag. Men Liberal Alliances udlændingeordfører, Joachim B. Olsen, erkender, at der ”principielt er rigtig, rigtig mange sager, som skal tages om.”
”Det kan være flere tusinde, men det er absolut også det værst tænkelige scenarie. Det er svært at forestille sig, at alle, der har fået afslag, vender tilbage til Danmark, selvom de får muligheden for det,” siger Joachim B. Olsen, som er ærgerlig over den sag, de danske myndigheder nu har over hovedet.
”Jeg synes, at det er frustrerende, at EU på den måde kan blande sig i, hvilken ret tredjelandsborgere har til at komme til Danmark. Der er ganske vist bred opbakning til EU i Danmark, men jeg tror ikke, at sager som denne underbygger opbakningen. Tværtimod,” siger Joachim B. Olsen.