Prøv avisen

EU-dom kan få betydning for over 1000 tyrkiske ægtepar

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) skøn på 138 sager om familiesammenføring er meget lavt sat, vurderer eksperter. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Fra flere sider lyder det nu, at mere end 1000 tyrkiske ægtepar kan få genoptaget sager om familiesammenføring. Minister Mattias Tesfaye (S) vurderede ellers i sidste uge, at det begrænsede sig til 138 sager

138. Så få tyrkere kan som udgangspunkt få genoptaget deres sager, efter at EU-Domstolen i juli gjorde det klart, at danske myndigheder i årevis har givet ægtepar ulovlige afslag på familiesammenføring. Sådan lød det i sidste uge fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der ellers tidligere har kaldt sagen en potentiel ”vejsidebombe” under den stramme udlændingepolitik.

”Selvom jeg selvfølgelig er ærgerlig over, at dommen er gået Danmark imod, så er jeg lettet over, at det af den juridiske vurdering fremgår, at dommen først og fremmest har bagudrettet betydning for en afgrænset personkreds,” skrev ministeren i en orientering til Folketinget.

Men fra flere sider lyder det nu, at skønnet på 138 kan være endda meget lavt sat. Over 1000 tyrkiske ægtepar kan have krav på at få genoptaget deres sager om familiesammenføring, vurderer lektor ved juridisk institut på Syddansk Universitet Peter Starup, en af landets førende eksperter i udlændingeret.

”Ministeren er kommet med en stram og konservativ fortolkning af EU-dommen. Det er tydeligt, at man ikke vil give den en betydning udover det absolut nødvendige. Min vurdering er dog, at mere end 138 sager kan gå om. Helt op til 1000,” siger Peter Starup.

Samme estimat har advokat Thomas Ryhl fra Njord Law Firm. Han repræsenterede de tyrkiske familier i kampen mod de danske myndigheder ved EU-Domstolen og kalder Mattias Tesfayes melding for ”højest overraskende”.

”Den forrige regering og Socialdemokratiet har selv meldt ud, at det her kunne omfatte rigtig mange afviste tyrkiske ægtepar. Derfor undrer det mig, at man kun når frem til 138 sager,” siger han.

I månederne op til EU-Domstolens afgørelse frygtede tilhængere af den stramme udlændingepolitik, at op mod 8000 tyrkiske sager om familiesammenføring kunne gå om. Når den potentielle ”vejsidebombe” ifølge myndighedernes vurdering i stedet ender med at være et mindre kanonslag, skyldes det, at færre tyrkere end forventet har fået afslag på familiesammenføring med henvisning til tilknytningskravet.

Tilknytningskravet trådte i kraft i 2000 og blev sidste år erstattet af det nye integra- tionskrav. EU-Domstolen vurderede den 10. juli, at tilknytningskravet ikke kunne bruges til at give afslag til herboende tyrkiske arbejdstagere. Men kun 138 tyrkiske ægtefæller er siden 2011 blevet afvist på grund af tilknytningskravet, viser myndighedernes gennemgang. De berørte familier vil allerede i denne uge få et brev eller en mail fra Udlændingestyrelsen, som vil oplyse dem om muligheden for at få sagerne genoptaget.

Dertil kommer en bunke på 1818 afslag, som er givet fra 2000 til 2010. Det er denne pukkel af sager, som kan rumme flere ulovligt afviste tyrkiske ægtepar.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ved ikke, hvor mange af de 1818 afslag, der omfatter tyrkere. Det skyldes, at myndighedernes tekniske systemer først i 2011 begyndte at sortere sagerne på baggrund af nationalitet. Kun en manuel gennemgang kan afgøre, hvor mange tyrkiske sager der gemmer sig i bunken. Myndighederne har fundet det uhensigtsmæssigt at gennemgå alle sagerne, blandt andet fordi de foreligger i papirform, og Udlændingestyrelsen har over for Kristeligt Dagblad ikke villet give et bud på, hvor mange tyrkere, der er blandt de afviste.

Det vil Peter Starup fra Syddansk Universitet til gengæld.

”De 1818 sager omhandler gæstearbejdere, og de fleste afviste mellem år 2000 og 2010 er formentlig tyrkere, ikke pakistanere eller eks-jugoslavere. Det kan være 50 procent, men måske også flere sager - over 1000,” siger han.

Selvom kun 138 tyrkere får et brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, kan masser af berørte tyrkiske par mellem 2000-2010 altså ende med at få deres sager genoptaget. De skal dog, i modsætning til sager mellem 2011-2019, selv kontakte myndighederne.

Og det er ikke usandsynligt, at de vil gøre det, mener Thomas Ryhl fra Njord Law Firm. Han drager paralleller til Genc-dommen fra 2016 – en lignende sag, der omhandlede børns ret til familiesammenføring. Her underkendte EU-Domstolen nok engang dansk retspraksis, hvorefter Udlændingestyrelsen fik omkring 300 anmodninger om at genoptage sager om familiesammenføring. ”Efter Genc-dommen kontaktede myndighederne ikke folk af egen drift, og alligevel søgte rigtig mange om at få genoptaget deres sager. Hvis noget lignende gør sig gældende her, er mit bud, at mindst 1000 tyrkiske ægtepar vil ansøge om at få deres sager genoptaget,” siger Thomas Ryhl.

Ifølge Jens Vedsted-Hansen, professor i udlændingeret på Aarhus Universitet, burde den danske stat som udgangspunkt genoptage alle de sager, hvor der er givet afslag på familiesammenføring til tyrkiske ægtepar med henvisning til tilknytningskravet. Ikke kun de 138 sager mellem 2011-2019.

”Men man må tage i betragtning, at nogle af afslagene rækker helt tilbage til år 2000. De tyrkiske ægtepar kan være blevet skilt, have bosat sig i et andet land eller sågar være afgået ved døden. Derfor mener jeg, at myndighederne har en god pointe, når de ikke af egen drift genoptager sager fra før 2011,” siger Jens Vedsted-Hansen.

Han tør ikke spå om, hvor stor en del af de 1818 sager, der omhandler tyrkere. I sidste ende handler det om, hvorvidt de berørte par stadig ønsker at bosætte sig i Danmark, lyder vurderingen.

Både De Radikale og Enhedslisten kritiserer, at Mattias Tesfaye ikke har bedt myndighederne om at granske de 1818 sager og kontakte tyrkiske ægtepar, som har fået ulovligt afslag på familiesammenføring.

”Det er utilfredsstillende. I sager, som muligvis er fejlvurderet, skal de involverede selvfølgelig kontaktes. Det er god praksis,” siger De Radikales udlændingeordfører Andreas Steenberg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mattias Tesfaye. Udlændinge- og Integrationsministeren skriver i et brev til Folketinget, at myndighederne via hjemmesiden Ny i Danmark vil oplyse om muligheden for genoptagelse af sager fra 2000-2010. Integrationskravet, der sidste år erstattede tilknytningskravet, vurderes ikke at være omfattet af EU-dommen fra juli.