Prøv avisen
EU-dom

Tusindvis af indvandrerfamilier får en ny chance

Der er brug for damage control (skadesbegrænsning) fra den nye regerings side, siger Inger Støjberg, folketingsmedlem for Venstre og tidligere udlændinge- og integrationsminister. ”Jeg er ærgerlig over, at vi har fået dommen imod os," siger den nye minister Mattias Tesfaye (S). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sag om tyrkisk familiesammenføring er gået imod Danmark. Det har EU-Domstolen netop afgjort. Dommens ordlyd er overraskende vidtgående og åbner for genoptagelse af tusindvis af familiesammenføringssager, siger lektor

Det er blevet kaldt en ”vejsidebombe” under dansk udlændingepolitik, og nu er bomben detoneret. EU-Domstolen har netop afgjort, at Danmark har handlet i strid med reglerne omkring tyrkiske familiesammenføringer.

Sagen drejer sig om et tyrkisk ægtepar, der i henhold til tilknytningskravet fik afslag på ægtefællesammenføring i Danmark i 2010. Med dagens dom har EU-Domstolen erklæret afvisningen ulovlig og dermed åbnet for, at tusindvis af sager af lignende karakter kan gå om.

Louise Halleskov Storgaard er lektor i EU-ret på Aarhus Universitet og har fulgt sagen. Hun kalder dommen bemærkelsesværdig:

”Det er meget generelle og bombastiske vendinger, der ikke overlader noget spillerum til danske domstole til at selv at lave en fortolkning. Den erklærer direkte, at måden, de danske myndigheder har administreret tilknytningskravet, er diffus, upræcis og i strid med retssikkerhedshensyn, som der står,” siger Louise Halleskov Storgaard.

I princippet gælder EU-Domstolens afgørelse kun sager om tyrkiske par, understreger Louise Halleskov Storgaard. Men dommens ordlyd er så karakteristisk, at også udlændinge af anden nationalitet muligvis kan bruge den til at få genoptaget sager om familiesammenføring.

”Hvis jeg var udlændingeadvokat, ville jeg da benytte denne argumentation. Den højeste domstol i EU har sagt, at dette krav er i strid med retssikkerhedshensyn. Dommens ordlyd er bemærkelsesværdigt generel,” siger Louise Halleskov Storgaard.

Derfor er der naturligvis begejstring at spore i stemmen på Thomas Ryhl, advokat hos Njord Lawfirm, som repræsenterer det dansk-tyrkiske par, der har lagt sag an.

”For en, der har arbejdet med EU-ret i 25 år, er det her en stor dag. EU-Domstolen står på retssikkerhedens side, når den underkender tilknytningskravet. Og den lægger ikke fingrene imellem,” siger Thomas Ryhl.

Han kalder det ”en logisk konsekvens af dommen, at den ikke kun gælder tyrkere”. Thomas Ryhls vurdering er, at det kan få betydning for mellem 16.000 og 18.000 sager, hvor familier har fået afslag på familiesammenføring.

”Også eksempelvis pakistanere kan sandsynligvis få genoptaget deres sag, fordi dommen er så klar i sin afvisning af tilknytningskravet,” siger han.

Sagen udspringer af en såkaldt associeringsaftale med Tyrkiet fra 1963. Den betyder, at tyrkiske statsborgere over en bred kam skal behandles på samme måde som EU-borgere.

Herboende tyrkere med arbejde kan søge om familiesammenføring med deres ægtefælle. Men i årevis har danske myndigheder altså ageret i strid med EU-retten, når en sådan ansøgning er landet på myndighedernes skrivebord.

Det skyldes tilknytningskravet, som var en af de centrale udlændingestramninger under daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) første VK-regering, og som i 2018 blev erstattet af det nye integrationskrav. Hvis et pars tilknytning til Danmark ikke var større end deres tilknytning til Tyrkiet, fik de afslag med henvisning til tilknytningskravet.

Tilknytningskravet blev afskaffet i 2018 og erstattet af et nyt integrationskrav, og den aktuelle dom kan derfor kun få betydning for sager, fra før tilknytningskravet blev afskaffet.

Nu er der brug for damage control (skadesbegrænsning) fra den nye regerings side, siger Inger Støjberg, folketingsmedlem for Venstre og tidligere udlændinge- og integrationsminister.

”Jeg vil på det kraftigste anbefale, at regeringen skynder sig at udbedre skaderne af den her dom. Hvis der er opstået et hul, skal det lukkes,” siger Inger Støjberg.

Hos Dansk Folkeparti har man ligeledes igennem længere tid været yderst nervøs for sagen, og det er da også en slukøret EU-ordfører i partiet i form af Morten Messerschmidt, som tager telefonen.

”Det er en alvorlig sag, der stiller en række meget grundlæggende spørgsmål, som Mattias Tesfaye (udlændinge- og integrationsminister fra Socialdemokratiet, red.) må svare på. Et af de spørgsmål er, hvornår Danmark egentlig har overleveret suverænitet til EU til at handle på familiesammenføringer. Jeg mener klart, at det her er – om ikke direkte i strid med – på kanten af Grundloven,” siger Morten Messerschmidt og tilføjer, at der er brug for at dommerne i EU bliver ”sat på plads":

”De (EU-Domstolen, red.) føler sig stadig mere bemægtiget til at lege politik. Det er jo politik, når man bruger reglerne om vandrende arbejdskraft til at blande sig i udlændingepolitikken,” siger han.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) indrømmer, at EU-Domstolen med dagens dom har givet ham en svær begyndelse i det nye job.

”Jeg er ærgerlig over, at vi har fået dommen imod os. Nu skal ministeriet have tid til at nærlæse dommen, før jeg kan udtale mig om de nærmere konsekvenser,” udtaler han i en skriftlig kommentar. Han afviser dog et krav, som Dansk Folkeparti tirsdag kom med om at sætte hårdt mod hårdt og direkte ignorere dommen.

”Uanset hvad respekterer regeringen selvfølgelig dommen fra EU-domstolen. Samtidig vil vi sikre, at vi har stramme regler for familiesammenføring. Det er der bred politisk opbakning til. Det var der før valget, og det er der også efter valget,” lyder det fra udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg vil på det kraftigste anbefale, at regeringen skynder sig at udbedre skaderne af den her dom. Hvis der er opstået et hul, skal det lukkes

Inger Støjberg (V)

Jeg mener klart, at det her er – om ikke direkte i strid med – på kanten af Grundloven

Morten Messerschmidt (DF)