Prøv avisen

EU-enhed kritiseres for at bremse ytringsfrihed

”Har du en holdning, som går magthaverne imod, så bliver du opført på en liste. Det er totalitært og sovjet- tilstande med omvendt fortegn. Nu er det dem (russerne, red.), der lever i frihed, og mig, der ikke gør,” siger Iben Thranholm. Foto: Leif Tuxen

Ytringsfriheden er igen til debat, efter at et EU-kontor mod misinformation har stemplet et debatindlæg af debattør Iben Thranholm om muslimske flygtninge fra Mellemøsten som værende russisk propaganda mod Vesten

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, blev i sin tid valgt med opbakning fra et demokratisk flertal på 88 procent af den syriske befolkning.

Det var en af de oplysninger, som journalist og debattør Iben Thranholm for godt et år siden bragte i et debatindlæg på hjemmesiden Russia Insider. Formelt set korrekt, men måske ikke et bevis for demokratiets tilstand i Syrien.

Indlægget handlede om, at det kristne Europa er ved at begå selvmord ved at optræde som den barmhjertige samaritaner over for de mange muslimske flygtninge fra Mellemøstens krige og konflikter.

Artiklen blev senere nævnt som et eksempel på russisk propaganda over for den vestlige verden af EU’s såkaldte East Stratcom – et kontor, som skal finde konkrete eksempler på russisk misinformation.

At Iben Thranholms indlæg endte i et af enhedens nyhedsbreve, har chokeret Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup.

Hun stillede i onsdags spørgsmål om sagen til udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Ministeren fandt det dog korrekt, at indlægget kom med på ”listen” som et eksempel på Kremls narrativ om Vestens kollaps.

Marie Krarup mener, at det er ”for langt ude” og en ”propagandistisk tilgang”, at en institution som EU skal vurdere, hvad der er falske og sande nyheder. Det er det ifølge hende, fordi East Stratcom forsøger at associere bestemte holdninger til EU og til islam med landsskadelig virksomhed.

”Man påstår, at modstand mod EU og islamkritik er inspireret fra Kreml. Hvis man som Iben Thranholm har skrevet et islamkritisk indlæg, bliver man nærmest betragtet som landsforræder. Forsøget på at knytte de to ting sammen er uhæderligt,” siger Marie Krarup.

Iben Thranholm er selv rystet over at være kommet på ”listen.”

”Har du en holdning, som går magthaverne imod, så bliver du opført på en liste. Det er totalitært og sovjet- tilstande med omvendt fortegn. Nu er det dem (russerne, red.), der lever i frihed, og mig, der ikke gør,” siger Iben Thranholm til Altinget.dk.

Ifølge direktør for tænketanken Justitia Jacob Mchangama er der ikke i sig selv principielt noget galt i at registrere fejl og fordrejninger i debatten.

”Men jeg begynder at blive bekymret, hvis EU står bag en overstatslig enhed, som vil bestemme, hvad der er sandt og falsk. EU overvejer jo at sanktionere ’fake news’, ( falske nyheder, red.), ligesom man vil i Tyskland,” siger Jacob Mchangama.

”Det bliver meget, meget svært at forene med ytringsfrihed, hvis det samtidig skulle ende med at få juridiske konsekvenser at sprede misinformation, som for eksempel at man bliver blokeret fra at deltage på bestemte hjemmesider eller lignende.”

Han mener, at opgaven med at påvise misinformation ville ligge bedst på et universitet eller i en tænketank og ikke i en overstatslig institution.

Militæranalytiker Thomas Elkjer Nissen fra Forsvars-akademiet mener ikke, at man kan stoppe den russiske misinformation ved at udsende nyhedsbreve over artikler og debatindlæg med falske oplysninger.

”Men når 10-12 personer sidder centralt med forbindelse til mange eksterne kontaktpersoner og kigger efter falske historier, har det den politiske effekt, at man signalerer, at man tager problemet alvorligt. Man viser, at man gør noget,” siger han.

Danmarks daværende udenrigsminister og nuværende udenrigsordfører for De Radikale, Martin Lide- gaard, var en af drivkræfterne, da EU i januar 2015 besluttede at tage initiativ til East Stratcom-enheden.

Det var ifølge ham et forsøg på at skabe en tjeneste som modsvar til ”den massive russiske propaganda”.

”Hvis vi ikke forsøger at skabe modvægt, hvad skal vi så gøre,” spørger Martin Lidegaard i dag retorisk.

Han erkender, at det kan været problematisk at fastslå, om noget er entydigt sandt eller falsk.

”Der er grænseområder. Men når man pumper et forhold kunstigt op, er det i min optik også en fordrejning. At bevæge sig i disse gråzoner kan være farligt, og det er den samme svære balancegang, som når vi giver efterretningstjenesten øgede beføjelser for at beskytte demokratiet.”