Prøv avisen

EU-landene indgår kompromis om racisme

Ifølge iagttagere er dansk modvilje en hovedårsag til, at det har taget de 27 EU-lande seks år at indgå en rammeaftale mod racisme, som ikke kræver dansk lovændring

EU's justitsministre mødes i dag i Bruxelles for at indgå en aftale om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Forud for dagens møde er gået seks års politiske tovtrækkerier mellem de 27 lande, og en af hovedårsagerne til det lange sagsforløb er, at Danmark ikke har ønsket en EU-aftale, som kræver en ændring af den danske racismeparagraf.

Aftalen indebærer, at de 27 lande har pligt til at kriminalisere visse former for racis-tisk adfærd, herunder tilskyndelse til vold og had, udbredelse af racistisk materiale og benægtelse eller bagatellisering af folkedrab.

Det sidstnævnte indebærer dog ikke, at for eksempel holocaust-benægtelse herefter vil være strafbart i Danmark, hvilket ville være en indskrænkning af ytringsfriheden i forhold til den nuværende straffelovs paragraf 266b.

For at sikre sig, at dansk retspraksis ikke skal ændres, har Danmark lagt stor vægt på at få med i teksten, at benægtelse og bagatellisering kun skal kriminaliseres, hvis det har truende, forhånende eller nedværdigende karakter.

– EU-landene har i mange år været uenige om, hvor langt man skulle gå med hensyn til at kriminalisere racistiske ytringer. Når man nu har kunnet nå frem til en aftale, skyldes det, at man har fundet frem til den laveste fællesnævner, som ikke direkte kræver, at landene forpligtes til at ændre deres egen racismelovgivning eller retspraksis, siger Ben Ward, underdirektør i menneskeretsorganisationen Human Rights Watch med EU-forhold som sagsområde.

Såvel den britiske organisation Commission for Racial Equality som Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC) har tidligere kritiseret Danmark for at forhale processen. Lederen af DRC, Niels-Erik Hansen, betegner ligesom Ben Ward tekstens ordlyd som laveste fællesnævner, men er alligevel tilfreds med aftalen.

– Vi synes, det er en god ide, at EU nu har et fælles grundlag for arbejdet imod racediskrimination, men det er forstemmende, at Danmark sammen med Berlus-conis Italien har været hovedårsagen til, at det har taget så mange år, siger Niels-Erik Hansen.

Han peger direkte på regeringens støtteparti Dansk Folkeparti som årsag til, at Danmark har haft svært ved at tilslutte sig aftalen. DF har tidligere foreslået racisme-paragraffen helt afskaffet og har i øjeblikket et lovforslag til behandling om at omformulere paragraffen.

– Det er oplagt, at et parti, der grundlæggende ikke bryder sig om paragraffen, nødigt ser, at paragraffen udvides, så racistiske ytringer kriminaliseres yderligere, siger Niels-Erik Hansen.

Over for Ritzau bekræfter DF's EU-ordfører, Morten Messerschmidt, at partiet ikke er tilhænger af EU-aftalen.

– Jeg finder det forkert og særdeles foruroligende, at EU søger at indskrænke ytringsfriheden i medlemslandene. Noget kunne tyde på, at justitsministeren er blevet bondefanget af det tyske formandskab. I Europa bør man være eksponenter for ytringsfriheden, og selvom det er både forkert og dumt at bagatellisere eller benægte holocaust, så skal man ikke straffes for at være ubegavet, siger han.

Det danske justitsministerium var dog i går i kontakt med det tyske EU-formandskab for at få slået fast, at aftalen ikke behøver ændre dansk retspraksis, og dermed få bekræftet, at justitsminister Lene Espersen (K) ikke er blevet bondefanget.

– De nye EU-regler vil ikke betyde, at der i Danmark skal ske en kriminalisering af ytringer i videre omfang end, hvad der allerede følger af den danske racismeparagraf i straffeloven. Og det er helt afgørende for mig, siger ministeren.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

AFTALE MOD RACISME

Straffelovens paragraf 266b lyder: "Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år."

Dansk Folkeparti har foreslået en tilføjelse hertil, som lyder: "Udtalelsen eller meddelelsen er dog straffri uanset sin form, såfremt den er sand eller fremsætteren havde rimelig grund til at anse den som dækkende for de faktiske forhold eller var provokeret til at fremsætte den."

Den nye EU-rammeaftale om bekæmpelse af racisme og fremmedhad forpligter landene til at kriminalisere offentlig tilskyndelse til vold eller had mod bestemte grupper, udbredelse af racistiske skrifter, billeder og lignende samt offentligt forsvar for, benægtelse eller bagatellisering af folkedrab, krigsforbrydelser eller holocaust.

I januar foreslog det tyske EU-formandskab direkte at kriminalisere brug af hagekors og enhver form for holocaust-benægtelse. Dette blev imidlertid trukket tilbage, og i den endelige aftale er indskudt det forbehold, at handlinger skal være "truende, forhånende eller nedværdigende" for at være kriminelle.