EU-parlamentariker: EU lukker sig om sig selv

EU bliver først et folkeligt baseret projekt, når det sætter borgerne over systemet, mener EU-parlamentariker Rina Ronja Kari

Rina Ronja Kari er ikke imod enhver form for europæisk samarbejde. Det skal bare bygge på mere fornuftige strukturer, eksempelvis som det er tilfældet i Europarådet.
Rina Ronja Kari er ikke imod enhver form for europæisk samarbejde. Det skal bare bygge på mere fornuftige strukturer, eksempelvis som det er tilfældet i Europarådet. Foto: Henning Bagger/Scanpix.

Det er ikke realistisk, at EU nogensinde ændrer sig radikalt nok til, at det bliver et folkeligt projekt, som Europas borgere faktisk føler, de har glæde af.

Det er udgangspunktet for Rina Ronja Kari, som er medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Men når nu samarbejdet er der, og Danmark er med, arbejder hun for at få det bedste ud af det, og det indebærer ikke mindst at gøre EU til et projekt, folk føler, de har direkte glæde af.

Det kræver dog en række ændringer, ikke mindst at skabe en væsentligt mere åben kultur omkring de beslutninger, der tages.

”EU har en tendens til at lukke sig om sig selv. Der bliver eksempelvis holdt rigtig mange møder med lobbyister, som ikke engang vi medlemmer af Parlamentet kan få indsigt i. Og den uigennemsigtighed i forhold til, hvad der egentlig afgør beslutningerne, tror jeg er noget af det, befolkningerne er trætte af. For det skaber en følelse af, at der må være noget, de ikke får fortalt. Og at det formentlig er forbundet med snyd og med at holde magten tæt til kroppen,” siger hun.

En anden væsentlig grund til den stigende skepsis over for EU er EU’s indre marked – altså det marked, der skal sikre fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft inden for de 28 medlemsstater. For når staterne eksempelvis skal beskytte forbrugerne med mærkning af madvarer eller sikre, at underbetalte udlændinge ikke stjæler arbejdspladser, så viser EU-domstolens afgørelser meget tydeligt, at det gang på gang er reglerne for det indre marked, der trumfer beskyttelsen af det enkelte lands borgere, mener Rina Ronja Kari:

”Det indre marked er et stærkt symbol på den grundlæggende prioritering i EU, nemlig systemet over manden, og den tankegang skal vendes på hovedet, hvis befolkningerne skal føle, at de er en aktiv og værdifuld del af samarbejdet. Og så skal ensretningen af regler på alle mulige områder høre op. Der skal være fælles minimumsregler, men det enkelte land skal selvfølgelig have mulighed for at gå endnu længere i en positiv retning. Når man ikke må det, er det netop, at folk siger: Det giver jo ikke mening det her. Min fornemmelse er, at en generelt manglende logik i mange dele af EU-samarbejdet også er noget af det, der gør folk så skeptiske.”

På den måde er det ikke politikernes og mediernes negative omtale af EU, der gør EU så upopulært. Det er heller ikke de nationale politikeres mangel på ansvar over for de beslutninger i EU, de selv har været med til at foretage, sådan som professor Marlene Wind argumenterede for i sidste uges Kristeligt Dagblad. Det er selve EU-samarbejdet og hele dets dynamik, den er gal med, mener Rina Ronja Kari.

Hun er dog ikke bare imod enhver form for samarbejde, understreger hun, det skal bare bygge på mere fornuftige strukturer, eksempelvis som det er tilfældet i Europarådet. Rådet består af 47 europæiske medlemslande, som er langt løsere knyttet til hinanden end landene i EU-samarbejdet. Og nok så vigtigt, så tager samarbejdet udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som rådet vedtog i 1950.

”Hvis EU skal blive et mere folkeligt baseret projekt, må man begynde forfra og bygge samarbejdet op om helt andre præmisser, der minder mere om dem i Europarådet. Det handler især om at sætte menneskets rettigheder først og om, at alle beslutninger har rod i de enkelte landes ønsker,” siger hun.