Prøv avisen

EU-modstandere vil have dansk afstemning trods Brexit-kaos

Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Selv om både Enhedslistens og Dansk Folkepartis vælgere er blevet EU venligere stemt, har ingen af partierne opgivet målet om at få Danmark ud. Det kan dog komme til at tage længere tid, hvis briterne ikke får en aftale med EU, erkender DF’s EU-ordfører

Et flertal af Enhedslistens vælgere er ”store tilhængere” eller ”overvejende tilhængere” af EU. Og blandt Dansk Folkepartis vælgere mener kun lidt over halvdelen ligesom partiet, at der skal holdes en dansk folkeafstemning om EU efter briternes udtræden.

Det er nogle af delresultaterne i en ny meningsmåling, som Kantar Gallup har gennemført for Berlingske, og som i øvrigt viser, at to tredjedele af alle vælgere mener, at Danmark fortsat skal være medlem af EU. Det er den højeste opbakning til unionen i 30 år og lidt over niveauet ved folkeafstemningen i 1972.

Selv om det tyder på, at der er blevet større afstand mellem EU-modstanderpartierne og deres vælgere, får det ikke EU-ordførerne hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti til at ryste på hånden.

”Nej, det kommer ikke bag på mig,” siger Enhedslistens Søren Søndergaard.

”Jeg kan godt forstå, at man med Brexit og Trump og så videre siger, ’Vi ved, hvad vi har, men ikke hvad vi får’.”

Får det også Enhedslisten til at tænke, at vi godt kan bruge EU-samarbejdet i den situation, vi er i nu?

”Nej, vi mener ikke, man kan bruge det, hvis man har store ambitioner. Enhedslistens politik kan ligesom Jeremy Corbyns (den britiske leder af Labour, red.) ikke lade sig gøre inden for rammerne af EU. Så er det ikke kun vores holdning til EU, vi skal ændre, så er det også vores politik vedrørende forbrugersikkerhed, miljøsikkerhed, kontrol med kapital, ja, rigtig mange ting. Det er også Corbyns problem, at hvis han fortsat skal være bundet af EU, så kan han godt love en masse ting i sin valgkamp, men han kan ikke gennemføre det. Så kommer EU og siger stop for det.”

Nogen vil jo sige, at netop på områder som miljø, klima, forbrugerbeskyttelse og kontrol med kapitalen er der sket mange ting i EU, siden Danmark og Storbritannien meldte sig ind i 1972?

”Ja, men det er da primært i den forkerte retning. Det helt afgørende er, at man stadig har det indre marked som gud, og når man har det, så er udgangspunktet den totale harmonisering. Så får man den situation, at nogle lande vil have mere forbrugersikkerhed eller dyrevelfærd end andre lande, som 90 procent af befolkningen vil være enige i, men de må desværre ikke for EU.”

”For os er Brexit et udtryk for, at alternativet skal være meget mere klart. Det skal være mere klart for folk, hvad vi siger ja til, og hvad vi siger nej til. Derfor vil vi gerne have, at den kommende regering tager til Bruxelles og forhandler en ny relation mellem Danmark og EU. Det skal være en relation, der giver Danmark mulighed for at gå foran i forhold til miljø, dyrevelfærd, arbejdsmiljø, forbrugersikkerhed og den slags. Så kommer der en forhandling og et resultat, som befolkningen må tage stilling ved en folkeafstemning,” siger Søren Søndergaard.

Den stigende tilslutning til EU, selv blandt vælgere i de EU-kritiske partier, får heller ikke Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth til at ændre holdning.

”Nej, med al den virak, der har været om den britiske udmelding, er der ikke noget at sige til, at danskerne er blevet en lille smule mere betænkelige ved udsigten til en dansk udmeldelse af EU. Når tingene lejrer sig, og man finder ud af, at det ikke ender i en katastrofe, tror jeg, at tallene retter sig igen,” siger han.

Hvorfor tror du, at det ikke ender i en katastrofe?

”Jamen, det gør det jo ikke. Blandt andet på grund af jeres omtale i medierne har folk en opfattelse af, at briterne nærmest risikerer at gå fallit, og at de allesammen kommer til at sidde ude ved vejen med en tiggerskål. Storbritannien kommer muligvis på den korte bane til at opleve et mindre fald i bruttonationalproduktet. Men på den lange bane vil effekten være minimal. Det skal danskerne bare lige se. Og så tror jeg, der vil være et ønske om at få selvstændigheden tilbage.”

”Jeg er stensikker på, at de mest EU-kritiske partier i Europa kommer til at gå frem ved det kommende Europa-Parlamentsvalg, i hvert fald på europæisk plan,” siger Kenneth Kristensen Berth. Han erkender dog, at Dansk Folkeparti næppe kan gentage sin præstation i 2014, hvor partiet med Morten Messerschmidt som spidskandidat fik 26,6 procent.

Hvornår kan Danmark efter din mening følge i briternes fodspor og stemme om EU?

”Det afhænger jo af, hvilken situation det ender med i Storbritannien. Kommer der en aftale, kan det gå hurtigere, end hvis der ikke kommer en aftale. Det bliver nemmere at svare på om et par måneder. En situation, hvor et land har meldt sig fuldstændigt ud af EU er ikke en situation, vi kan spejle os i,” siger Kenneth Kristensen Berth.