Prøv avisen

EU og globalisering er i høj kurs blandt danskerne

83 procent af danskerne har et positivt syn på Den Europæiske Union, viser ny undersøgelse. Foto: Polfoto

Ifølge en ny europæisk holdningsundersøgelse er danskerne den femte mest EU-positive befolkning i Unionen og overgår dermed både belgiere, svenskere og tyskere. Samtidig ser langt færre danskere globaliseringen som en trussel mod den nationale identitet end de fleste andre EU-befolkninger

I de sene junidage sidste år var engelske Nigel Farages humør lige så flyvende som de hekse, der ifølge myten flyver til Bloksbjerg på samme tid af året. Sankthansaften den 23. juni stemte flertallet af den britiske UKIP-politikers landsmænd nemlig for en udmeldelse af EU, og få dage senere forudså den triumferende EU-modstander, at Danmark kunne blive det næste land, der ville smide unionen på historiens bål.

”Vi i Storbritannien har bare æren af at være det første land, der afviste medlemskabet. I kunne blive de næste! Danmark kan være de næste. Det kan blive ’Dexit’,” som Nigel Farage kækt udtalte i et interview med TV 2.

En ny paneuropæisk holdningsundersøgelse, det såkaldte Eurobarometer, som foretages for EU-Kommissionen, kan dog meget vel fungere som en brandslukker for Nigels Farages håb.

Ifølge rapporten, der udkom før jul, er danskerne den femte mest EU-venlige befolkning blandt unionens 28 medlemslande. Således har 83 procent af de danske svarpersoner et positivt syn på Den Europæiske Union, mens 13 procent har et negativt. Den resterende gruppe har svaret ”ved ikke”. For alle EU-befolkningerne gælder i gennemsnit, at 69 procent ser positivt på unionen, mens 27 ser negativt på samarbejdet.

I alt er næsten 28.000 borgere i de 28 EU-lande blevet interviewet, heriblandt 1008 danskere af analyseinstituttet TNS Gallup. Svarene er indsamlet i efteråret 2016, altså under et år efter, at danskerne stemte nej under folkeafstemningen om retsforbeholdet. Resultaterne af Eurobarometer-undersøgelsen kan derfor komme som en overraskelse for nogle. Men ikke for Derek Beach, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i internationale forhold, EU og folkeafstemninger.

”Der er ingen tvivl om, at danskerne er glade for det europæiske samarbejde. Vi vil bare ikke have mere af det. Vi har positive følelser over for EU som institution på det abstrakte plan, særligt den økonomiske del og det indre marked. Det er derimod i forbindelse med politikerne og indholdet i ny politik, at utilfredsheden melder sig. Og når snakken falder på konkrete nedslag som immigration, sundhed og velfærd – områder, som vi selv vare- tager nationalpolitisk – ser vi helst, at unionen blander sig udenom,” siger han.

Så selvom en 83 procent stor opbakning til EU ikke gør danskerne til jubeleuropæere, kan Farage godt spejde forgæves efter et ”Dexit” på denne side af Nordsøen.

”Danskerne kommer ikke til at melde sig ud af EU. Der knytter sig en følelse af tryghed og sikkerhed til EU som institution, som undersøgelsen også viser. Man blev skræmt, da briterne stemte sig ud i juni sidste år. Historierne om unge englændere, der var rasende over at blive begrænset i deres fremtidsmuligheder og det britiske punds hastige fald, gjorde uden tvivl indtryk på danskerne. For ser du på de undersøgelser, der stiller spørgsmål til, hvilke lande der ønsker udmeldelse, ligger danskerne helt i bunden,” siger Derek Beach.

Undersøgelsen vækker glæde hos regeringspartiet Venstre og dets EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

”Jeg synes, det er dejligt. Og det kan måske godt overraske lidt. Jeg tror, at meget af det hænger sammen med, at vi ser en meget polariseret debat, hvor dem, der tager ordet, er yderfløjene. De tager ordet tit og ofte og råber ufatteligt højt, hvor det store, brede flertal af danskerne ikke nødvendigvis gør så meget væsen af sig,” siger han og tilføjer, at ”hvis man kun lytter på sociale medier og diverse bodegaer, så får man altså et skævt billede af, hvad danskerne mener”.

Venstres EU-ordfører kan med egne ord ikke dy sig ”for at komme med en lille stikpille til Dansk Folkeparti, som jo går rundt og hævder, at kun de ved, hvad danskerne mener, og hvad der rører sig i folkehavet”.

Hos netop Dansk Folkeparti medgiver EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth, at tallene kan undre ham.

”83 procent lyder da voldsomt. Men danskerne er givetvis glade for unionen som symbol på et grundlæggende europæisk samarbejde. Men det betyder jo ikke, at folk er ligeså begejstrede for den vedvarende strøm af magtbeføjelser fra Danmark til Bruxelles, som vi så ofte risikerer. Hvis man spurgte mere konkret til, hvad EU skal bestemme, tror jeg ikke, vi ville se det samme mønster, for jeg tror ikke, folk ønsker, at EU skal bestemme mere, end de gør i forvejen,” siger han.

Tilbage hos Venstre finder Jan E. Jørgensen et andet aspekt af undersøgelsen ”utrolig positivt”. Nemlig, at danskerne er det folk i EU, hvor tredje færrest ser globaliseringen som en trussel mod deres lands identitet. Bekymringen for globaliseringen er ofte udlagt som en af årsagerne til modstanden mod EU i store dele af Europa. Men kun svenskerne og finnerne er mindre bekymrede for globaliseringen end danskerne. Således ser 38 procent af de danske svarpersoner EU som en national identitetstrussel, mens 56 procent ikke gør.

”Det hænger måske også sammen med, at Danmark er et lille land, der historisk har vundet ved globaliseringen. Hvis vi kun kunne handle med os selv, så tingene trist ud, hvorimod andre, større lande godt ville kunne klare sig. Men 38 procent er også mange mennesker, næsten fire ud af 10, og det skal man jo ikke negligere,” siger Jan E. Jørgensen og tilføjer, at det er dybt bekymrende, at et flertal af alle de adspurgte EU-borgere, 53 procent, ser globaliseringen som en trussel mod den nationale identitet.

Professor Derek Beach forklarer den begrænsede danske bekymring på samme vis som Venstre-politikeren.

”Danskerne ser landets økonomi og samfundsstruktur som konkurrencedygtig i en global sammenhæng. Vi er trygge ved vores system.”

Det synes et andet resultat i den omfattende undersøgelse også at afspejle. Således viser Eurobarometeret, at danskerne er den befolkningsgruppe, hvor flest, 71 procent, erklærer sig enige i, at interesserne for folk som dem selv bliver hørt af det hjemlige, politiske system. 25 procent er uenige, men for hele EU er det flertallet, 54 procent, der ikke føler, at de bliver hørt af deres nationale politiske system.

Og så kan Kenneth Kristensen Berth og Jan E. Jørgensen ellers glæde sig i fællesskab bag Borgens mure.