Prøv avisen

EU vil straffe Irans attentatplan i Danmark

28. september spærrede politiet broer og færgeforbindelser til Sjælland, fordi PET frygtede et forestående attentat på iranere i Ringsted. Tirsdag vil et samlet EU som følge af attentatplanerne ifølge Ritzaus oplysninger indføre sanktioner mod en gren af den iranske efterretningstjeneste og to navngivne personer. Her ses Storebæltsbroen, der 28. september var afspærret for biltrafik i timevis. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

EU-landene er enige om at sanktionere dele af Irans efterretningstjeneste og en tidligere diplomat efter de påståede planer om et anslag mod iranere i Ringsted.

Nu falder hammeren for Irans påståede attentatplaner mod en gruppe eksil-iranere i Ringsted sidste efterår.

Tirsdag vil EU-landene i samlet flok vedtage sanktioner mod iranske agenter, bekræfter EU-diplomater og en embedsmand over for Ritzau.

Ifølge Jyllands-Posten vil sanktionerne ramme en gren af efterretningstjenesten Mois samt afdelingens chef, Saeid Hashemi Moghadam, og en tidligere diplomat i Wien, Assadollah Asadi.

De bliver sat på EU’s terrorliste, hvilket betyder, at deres aktiver kan indefryses, og at de nægtes indrejse i EU.

Sanktionerne er en sejr for udenrigsminister Anders Samuelsen, der sammen med den franske udenrigsminister har arbejdet for at få de øvrige EU-lande med på vognen.

Frankrig har haft en lignende sag med attentatplaner mod to iranere i Paris.

Samuelsen ser derfor frem til tirsdagens rådsmøde, hvor sanktionerne ventes vedtages.

- Hvis det sker, vil det være et klokkeklart signal til Iran. Vi vil ganske enkelt ikke acceptere attentater og attentatforsøg på vores jord. Iran skal ikke have lov til at sende dødspatruljer ind i Europa, skriver ministeren i et svar via email.

Ifølge PET planlagde den iranske efterretningstjeneste i efteråret at slå til mod en gruppe eksil-iranere i Ringsted.

Eksil-iranerne er medlem af gruppen ASMLA, der ønsker en selvstændig arabisk stat i det sydvestlige Iran.

Gruppen betragtes som terrorister af det iranske styre.

Ifølge Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, har det været en svær balancegang at nå frem til de nye sanktioner.

For sideløbende har EU skullet veje hensynet til den atomaftale med Iran, som USA har vendt ryggen, men som EU-landene kæmper for at opretholde.

- Det er et godt tegn, at EU har selvtillid til at føre det her igennem. Det at atomaftalen ikke rykker ved, at EU tager vare på det her med præcise sanktioner, er den optimale reaktion fra EU, siger han.

Ifølge professoren er det specielt, at en efterretningsafdeling bliver sanktioneret, men i den givne situation er det "godt diplomatisk håndværk".

Ole Wæver tilføjer dog, at sanktionerne næppe vil afføde meget mere end et skuldertræk i Iran, der jo ikke bliver ramt på landets økonomi eller internationale handlemuligheder.

I Dansk Folkeparti fremhæver udenrigsordfører og formand for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen, netop det fornuftige i ikke at gå bredt efter iranernes handelsmuligheder.

- Jeg synes, at det er glimrende, at man vælger sanktioner, der netop retter sig mod personer, og at man gør det på hele EU's vegne.

- Det er et meget, meget stærkt og væsentligt skridt, langt bedre end når man prøver sig frem med handelsrestriktioner, som aldrig virker, siger han.

Den danske eksport til Iran udgjorde i 2017 omkring 2,5 milliarder kroner.

Også derfor er Søren Espersen glad for, at EU-sanktionerne ikke går på handelsområdet.

- Det andet rammer bare de danske eksportvirksomheder i stor stil, men her har man sandsynligvis fundet nogle af de nøglepersoner, som var ansvarlige for det, der skete i Danmark, siger han.

/ritzau/