Europa skal vænne sig til flere ekstreme hedebølger

Det sydlige Spanien og Portugal har i den forløbne uge været ramt af ekstrem varme. Ifølge Oxford-klimaforsker er europæiske hedebølger en af de mest åbenlyse effekter af menneskeskabte klimaforandringer, lyder det i en rapport

Spanien har allerede været ramt af flere hedebølger denne sommer. I nordspanske Pamplona begyndte juli ganske vist køligt, men i sidste uge nåede temperaturen langt over de 30 grader, og det fik flere børn til at lege i en lokal fontæne.
Spanien har allerede været ramt af flere hedebølger denne sommer. I nordspanske Pamplona begyndte juli ganske vist køligt, men i sidste uge nåede temperaturen langt over de 30 grader, og det fik flere børn til at lege i en lokal fontæne. Foto: Iván Aguinaga.

Om få uger er det 525 år siden, at Christoffer Columbus for første gang stævnede ud fra spanske Andalusien vej mod det, vi kom til at kende som Amerika. Ønsker lokale andalusiere og gæstende turister sig i disse uger ligeledes langt væk fra det spanske syden, kan man næppe fortænke dem i det. Årsagen kan beskrives med et tal: 46,9.

Så højt nåede temperaturen nemlig op i katedralbyen Córdoba torsdag eftermiddag. I Sevilla, hvor Columbus ligger begravet, ”nøjedes” man dagen forinden med højdespringertemperaturen 43,6 grader. Og nok er Spanien kendt for sol og varme, men sommeren 2017 har alligevel budt på usædvanlig meget af slagsen. I dagbladet Politiken beskrev forfatteren Daniel Dencik for nylig hedebølgen ”som at prøve at spise et æg, der er for varmt”:

”Det er ikke så lækkert, som man havde forestillet sig, og det er svært at holde tungen lige i munden”.

Ifølge den norske meteorologihjemmeside yr.no svarede maksimumtemperaturerne i de to sydspanske kulturbyer til at være mellem 6 og 10 grader over normalen. Hedebølgen er ikke bare usædvanlig, men historisk, og rekordvarmen har også haft fangarmene ude i det sydlige Portugal. Tæt på det populære sydportugisiske feriested Faro nåede temperaturen torsdag 42,6 grader, hvilket ifølge yr.no var 10 grader over normalen.

Den iberiske hedebølge kommer i kølvandet på en juni, der i forvejen var den varmeste i Frankrig i 14 år, den næst- varmeste i Schweiz siden 1864 og bød på lokale varmerekorder i England. Ligeledes var der også i juni hedebølge i både Spanien og Portugal, der samtidig blev ramt af usædvanligt voldsomme og dødelige skovbrande.

Friederike Otto er seniorforsker og vicedirektør for klimaforandringsinstituttet ECI på det engelske Oxford University. Sammen med flere andre klimaforskere har hun analyseret den vesteuropæiske hedebølge i juni i en ny rapport.

Friederike Otto understreger, at ekstreme vejrhændelser i sidste ende ”altid er unikke og har mange forskellige årsager”, men hun siger også, at europæiske hedebølger ”virkelig er en af de mest åbenlyse effekter af menneskeskabte klimaforandringer”. Rapporten, hun er medforfatter af, konkluderer blandt andet, at menneskeskabte klimaforandringer har gjort hedebølger som den, der ramte i juni, 4 gange mere sandsynlige i England, Frankrig og Schweiz og 10 gange mere sandsynlige i Spanien og Portugal.

”Det er en meget stor stigning i sandsynligheden for så ekstreme vejrhændelser,” siger hun: ”For hedebølger i andre dele af verden er stigningen (i sandsynligheden, red.) ikke så stor. Så europæiske sommerhedebølger er virkelig en af klimaforandringernes hot-spots.”

Under de nuværende klimaforhold har hedebølgerne på Den Iberiske Halvø været af et sådant omfang, at man i gennemsnit kun vil opleve noget lignende én gang hvert 30. år, siger hun. Men stiger den globale middeltemperatur med to grader, kan spanierne ”forvente at få dem hvert fjerde år”, lyder det fra Friederike Otto.

Ifølge hende vil en lignende hedebølge i fremtiden ”ikke længere være en ekstrem begivenhed forstået på den måde, at det ikke længere vil være en sjælden begivenhed”.

Forskningen peger desuden på, at Sydeuropa og hele middelhavsområdet i fremtiden vil få mindre nedbør. I kombination med de stigende temperaturer vil det ”presse vandressourcerne i Sydeuropa,” siger hun.

De sveder i Spanien. Men som enhver dansker ved, skifter vejret nogle gange, som vinden blæser.

Og i flere nordspanske regioner begyndte juli ligefrem ganske kølig og, hvis talemåden skal tages for pålydende, med en snegl på vejen. I byen Pamplona nåede temperaturen den 1. juli ikke over 17 grader ifølge meteorologihjemmesiden Weather Underground. Da Pamplona en uge senere afholdt de traditionelle tyreløb til festivalen San Fermín, var temperaturerne kravlet op i det normale leje mellem 20 og 30 grader og kunne formentlig ikke for alvor konkurrere med tyrene om at give de adrenalinjagende vanvidsløbere sved på panden.

”Klimasystemet er et kaotisk system,” siger Friederike Otto: ”Vi vil se kolde somre, og vi vil se kolde somre i nogle dele af Europa, men vi vil bare se færre af dem.”