Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Europæernes opbakning til EU er formentlig stor – men svær at måle

”De metodiske udfordringer [med målinger til EU-opbakning, red.] er store. Forstår danskere og rumænere det samme ved spørgsmålet om, om man føler sig som EU-borger? Mener en dansker og en tysker det samme, når de svarer 5 på en skala fra 1-10, eller er der kulturelle forskelle?” lyder det fra Erik Gahner Larsen, valgforsker på University of Kent og ekspert i meningsmålinger. Arkivfoto. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix

EU’s officielle meningsmålinger kan have overvurderet begejstringen for unionen markant. Der er store udfordringer ved at måle på tværs af alle EU-lande, påpeger ekspert, mens tænketank forsvarer tallene

Der er langt fra Danmark til Rumænien. Især når man på tværs af to lande med vidt forskellige sprog og kulturer vil finde ud af, hvad befolkningerne mener om EU. Læg dertil, at det samme spørgsmål skal stilles i yderligere 26 andre EU-medlemsstater, og udfordringer mangedobles. Senest møder Eurobarometer, EU’s officielle meningsmålinger, kraftig kritik og beskyldes for at bruge metoder, der overvurderer europæernes glæde ved EU.

Tal, som dagbladet Information har fået aktindsigt i, viser, at svarprocenten på tværs af de forskellige lande er meget forskellig. I visse tilfælde er procenten så lav, at der kan være store udfordringer forbundet med at stole på dem. Eksempelvis svarede kun 14 procent af de adspurgte finner på Eurobarometers undersøgelse fra efteråret 2018. I den anden ende af spektret lå Holland, hvor svarprocenten var 81. I Danmark var svarprocenten på 28 procent. De lave tal skyldes, at Eurobarometer laver ansigt til ansigt-interviews i sine målinger.

”Det er den mest konservative og besværlige måde at få respondenter (svarere, red.) på. Desuden risikerer man at skævvride sine data. Man vil nok hellere lade sig interviewe af Eurobarometer i en time eller to i ens hjem, hvis man er EU-positiv, end hvis man er EU-skeptisk,” siger Erik Gahner Larsen, valgforsker på University of Kent og ekspert i meningsmålinger.

Langt de fleste danske meningsmålinger – eksempelvis ved folketingsvalg – er lavet over telefonen eller gennem internetmålinger.

Med kritikken af Eurobarometer er spørgsmålet om, hvor stor europæernes opbakning til EU rent faktisk er, blevet vanskeligere at svare på.

I foråret 2019 kunne en række medier ellers berette om en rekordhøj opbakning til EU i kølvandet på de kaotiske Brexit-forhandlinger.

6 ud af 10 europæere mente, at EU-medlemskabet var en god ting for deres land, lød det i artikler fra medier over hele kontinentet. Kilde? Eurobarometer, som samtidig kunne fortælle, at 76 procent af de adspurgte danskere mente, at EU-medlemskabet er ”en god ting”.

Det er ikke nødvendigvis forkert, at danskerne og europæerne er mere glade for EU-flaget end længe. Problemet er, at opbakningen er svær at måle systematisk på tværs af lande.

”De metodiske udfordringer er store. Forstår danskere og rumænere det samme ved spørgsmålet, om man føler sig som EU-borger? Mener en dansker og en tysker det samme, når de svarer 5 på en skala fra 1-10, eller er der kulturelle forskelle?”, lyder det fra valgforskeren.

Det bedste bud, hvis man rent faktisk vil vide, om EU-opbakningen er glødende eller lunken, er ifølge Erik Gahner Larsen ikke at afvise Eurobarometer helt. I stedet bør den kombineres med andre målinger, både nationale og tværnationale.

Lad os tage et par stykker af dem: I 2017 var opbakningen til EU i medlemslandene steget fra 51 til 63 procent på et år ifølge amerikanske Pew Research Center. En nyere måling fra samme institut viser, at opbakningen i 2019 stadig er på over 60 procent. Tidligere har undersøgelser fra den tyske forskningsinstitution Bertelsmann Stiftung vist samme niveau. I Danmark går EU-begejstringen også kun én vej ifølge nationale målinger. Opad. 7 ud af 10 bakker ifølge en måling fra Berlingske op om unionen. En stigning på syv procentpoint sammenlignet med 2018. Og så er der målingerne fra, nå ja – Eurobarometer.

”Det er ikke sikkert, at Eurobarometer overestimerer opbakningen. Men på grund af deres svartal og indsamlingsmetode skal man tage nogle meget store forbehold,” siger Erik Gahner Larsen.

Tænketanken Europa har ofte fodret pressen med målinger og notater om danskernes EU-begejstring.

”Dansk opbakning til EU inde i historisk højkonjunktur,” konkluderede tænketanken i april. ”Rekordhøj tillid til EU blandt danskerne,” lød det fra samme afsender i august. Kilden er i begge tilfælde ene og alene Eurobarometer. Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, påpeger, at Gallup indsamler de danske svar til Eurobarometer, og siger samtidig, at hun ”ikke har set belæg for den påståede pro-EU-bias” i EU’s officielle meningsmålinger.

”Eurobarometer er fremragende, fordi de har stillet de samme spørgsmål i de samme lande gennem 40 år. Det gør, at du kan sammenligne tallene på en god måde.”

Men er det ikke lige meget, hvis tallene er mangelfulde?

”Ikke nødvendigvis. Det vigtige er ikke så meget, om svarniveauet til et spørgsmål er 28 eller 79 procent. Hvis du stiller de samme spørgsmål med den samme metode, vil du med tiden få en tendens, som er værd at se på. Også selvom metoden har svagheder,” siger hun.

Catharina Sørensen kalder Eurobarometer ”et glimrende redskab”, der også fremover vil blive brugt af Tænketanken Europa, når de laver notater om danskernes EU-opbakning over tid eller sammenlignet med andre lande.