Prøv avisen

Europarådet vil gøre køn til en social konstruktion

"Det er helt klart et fremskridt, at kønnene officielt defineres som socialt konstruerede, fordi det signalerer, at kønsrelaterede problemstillinger kan ændres. På den måde gør man op med kønsdeterminismen," siger Karen Sjørup, forsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Foto: .

I en ny konvention fra Europarådet defineres køn som socialt konstrueret og ikke afhængigt af biologi. Et skridt i den rigtige og naturlige retning, mener kønsforskere, mens politiker kalder det "fjolleri"

For første gang bliver ordet "køn" i en international traktat eller konvention helt tydeligt tillagt en social betydning uden skelen til biologien. I hvert fald hvis det står til Europarådet, der den 7. april vedtog en konvention, der egentlig omhandler forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Her defineres ordet "køn" som "de socialt konstruerede roller, opførsler, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund finder passende for mænd og kvinder".

LÆS OGSÅ: Køn kan ikke defineres væk

Hermed tager Europarådet de fremherskende kønsteorier til sig, lytter til forskerne og er i trit med tidens ånd, mener Karen Sjørup, forsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Og det på et område, hvor Danmark er håbløst bagefter, tilføjer hun.

"Det er helt klart et fremskridt, at kønnene officielt defineres som socialt konstruerede, fordi det signalerer, at kønsrelaterede problemstillinger kan ændres. På den måde gør man op med kønsdeterminismen," siger hun.

Med andre ord opfattes maskuline og feminine træk i socialkonstruktivismen som noget, der tillægges og former mennesker efter eksempelvis hvilket legetøj, man giver børnene, hvordan man klæder dem, hvilke job, man betegner som kvinde- og mandefag og lignende. Og det vil man nu tage til sig i den europæiske institution.

"Europarådet har på flere områder været ganske progressive, især hvis man sammenligner med politikerne herhjemme," siger Karen Sjørup, der også henviser til en manglende sproglig nuancering på dansk.

På engelsk har man et ord for både det biologiske køn – "sex" – og for det sociale kaldet "gender". Siden 1990'erne har man også i Sverige opereret med to ord inspireret af det engelske sprog, nemlig "kön" og "genus", hvor sidstnævnte bruges i officielle skrivelser. Man forsøgte på samme måde at finde et nyt ord på dansk under den forrige regering, men uden held. Under den siddende regering er kønspolitikken blevet til, helt uden at man har lyttet til eksperterne, mener Anette Borchorst, professor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet.

"Man har lavet politik med skyklapper på baseret på holdninger og fornemmelser og uden at lytte til kønsforskningen," siger hun og peger på, at den nye formulering i den nye konvention kan få en vis afsmitning på de lande, der skal ratificere den.

"Vi siger i mit fag, at idéer rejser over landegrænser og kan skabe debat og ændre tilgange til problemstillinger. Men det vil gå langsomt og vil ikke nødvendigvis påvirke den almene kønsopfattelse i befolkningen."

Både SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge og Enhedslistens Johannne Schmidt-Nielsen hilser formuleringen i konventionen hjerteligt velkommen. Men DF's ligestillingsordfører Pia Adelsteen er helt afvisende:

"Det er noget fjolleri. Mænd er mænd, og kvinder er kvinder. Der kan måske være en vis social indflydelse, men ikke desto mindre er vi de køn, vi fødes som."

dalsgaard@k.dk