Prøv avisen
Natur

Europas største bille har fået fat i den danske muld

Eghjorten har et sort hoved og bryst samt rødbrune eller mørkebrune dækvinger. Hannen kan blive op til 10 centimeter, og hunnen måler cirka 5 centimeter. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

For seks år siden stod Naturstyrelsen i spidsen for et millionprojekt, der skulle bringe eghjorten tilbage i den danske natur. Foreløbig tyder det på, at pengene er givet godt ud, mener skovfoged

Europas største bille var egentlig stort set fortid i den danske natur. Men det er et stort anlagt projekt i Dyrehaven nord for København til halvanden million kroner i disse år ved at ændre på.

Siden Folketinget besluttede sig for at forsøge at redde den rødbrune til sorte bille, og daværende vikarierende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) i 2013 var med til at genudsætte 100 voksne eghjorte og 275 larver, har bestanden nemlig fået bedre og bedre fat.

I 2017 begyndte de første larver at komme frem fra jorden, og man fandt to udklækkede hunner og to hanner, oplyste Naturstyrelsen. Sidste år var der i hvert fald over 10 udklækkede biller i Dyrehaven, fortæller skovfoged i Naturstyrelsen Torben Christiansen.

”Eghjortene er ikke blevet systematisk overvågede, og derfor har vi ikke et præcist tal på, hvor mange der er ude i dag. Men sidste år tjekkede vi op på dem, og vi kunne se, at der var mange. Ud fra de indikationer, vi fik, var antallet af eghjorte i tital,” siger han.

Den sjældne bille kan blive helt op til 10 centimeter lang og er udstyret med nogle karakteristiske store kindbakker, der kan minde om et gevir. Derudover kan den larme som en plæneklipper, når den flyver.

Eghjorte har levet i store dele af Danmark frem til midten af 1800-tallet, men på grund af intensiv skovdrift blev den fordrevet fra de danske skove.

Når eghjorten er voksen, lever den omkring fire uger, men forinden har den haft omkring fem forhåbentligt gode år nede i jorden som en larve. For at gøre eghjortens levevilkår så gode som muligt herhjemme har man i forbindelse med genudsætningen tyndet ud i skoven nord for København, så solen lettere kunne opvarme jorden, hvor billerne, der er hentet i udlandet, lever.

Med sidste års fund af eghjorte er projektet til halv- anden million kroner ifølge Torben Christiansen en succes:

”Man har bestemt sig for, at man ønsker at have eghjorte i Danmark. Man har investeret i det og forberedt skoven til det, og når det så er lykkedes at få dem til at leve her, er det rimeligt at betegne som en succes,” siger han og slår fast, at eghjorten er god for danske skoves biodiversitet:

”Vi skal passe på de danske skoves biodiversitet og de arter, der bor her. At skoven er udviklet til at kunne huse dem igen er en succes, fordi vi netop gerne vil understøtte biodiversiteten. De er samlet i Sverige, Polen og Tyskland, og fra dem, der har været med til at flytte eghjortene til Danmark, lyder det, at miljøet i Dyrehaven ser ud til at være bedre end der, hvor de kom fra – så vores forventninger for fremtiden er tårnhøje,” siger han.