Prøv avisen

Europæerne enige om det gode liv

På trods af store forskelle i levestandard har europæere ens opfattelse af, hvad der skaber livskvalitet, viser ny EU-rapport

Et godt helbred. En god indkomst. En omsorgsfuld familie.

De tre ingredienser er vigtigere for et godt liv end for eksempel et rent miljø, at bo et trygt og sikkert sted og let adgang til kulturelle aktiviteter.

Det mener europæere fra Grækenland over Rumænien til Danmark, viser ny omfattende EU-rapport over europæernes livskvalitet.

Det er ikke mærkeligt, at danskere har samme opfattelse af det gode liv som eksempelvis portugisere og litauere, mener lektor ved Institut for Filosofi og Idéhistorie på Aarhus Universitet, Jens Erik Kristensen.

- Det viser, at der er nogle basale overvejelser om livet, mennesker kan være enige om, når alle religiøse, kulturelle og politiske lag er skrællet af. Men der er stadig forskel i udlægningen af de prioriteringer, alle er enige om - for eksempel hvordan man indretter sundhedsvæsenet på den bedste måde, siger Jens Erik Kristensen.

Danskerne mest tilfredse

Ingen borgere anser indkomst som den vigtigste faktor i et godt liv. Derimod har helbred og familieliv den største indflydelse på generel tilfredshed.

Og danskerne er mest tilfredse. Knap tre ud af fire danskere er »meget tilfredse« med tilværelsen, mens det blot er en ud af tre bulgarere.

- Nærhed og tæthed spiller en stor rolle i vores tilfredshed med tilværelsen. Det danske samfund er karakteriseret ved, at der er tætte netværk. Det kan vi se på vores foreningskultur. Og så er vores netværk mere ligeværdige end for eksempel i de katolske lande, hvor de er mere hierarkisk opbygget. Det skaber tillid, siger professor ved Københavns Universitet Peter Gundelach. Snart udgiver han en bog, der sætter danskernes værdier i et europæisk perspektiv.

Hvis man sammenligner svarene fra borgerne i de nuværende EU-lande med borgerne fra de kommende EU-lande i Østeuropa, er der dog forskelle i synet på det gode liv. Østeuropæerne er mere traditionelle og orienterer sig mere mod familien, arbejde og omsorg for de ældre end borgerne i de nuværende 15 EU-lande, der er mere individ-orienterede. De lægger vægt på at have fritid til at dyrke det sociale liv udenfor familien.

Nye værdier for yngre østeuropæere

- Det viser, at hvad du ikke har, ønsker du mere af. Østeuropæere har relativt dårlige indkomstforhold, mens vesteuropæere har penge, men ingen tid, siger Hubert Krieger, en af forfatterne bag rapporten.

Han mener, at østeuropæere og vesteuropæere vil komme til at ligne hinanden mere.

- I takt med at velfærden øges i Østeuropa, vil livsstilen ligne Vesteuropas mere og mere. Det kan man se allerede nu, fordi de yngre generationers værdier i Østeuropa er tættere på Vest- europa end de ældres, siger Hubert Krieger.

Resultaterne af undersøgelsen hjælper EU-landene til at prioritere sin politikker, mener Hubert Krieger:

- Det har været høj prioritet i EU at bekæmpe arbejdsløshed. Men som undersøgelsen viser, er det lige så vigtigt at indføre politikker, der understøtter et godt familieliv, som for eksempel støtte til børnefamilier.

Til maj har det irske EU-formandsskab arrangeret en konference, der handler om unionens muligheder for at lave familiepolitik.

- Familiepolitik er ikke længere noget, der kun interesserer konservative. Politikere fra hele det politiske spektrum er begyndt at få øjnene op for, at et godt familieliv er det lim, der får tilværelsen til at hænge sammen, bemærker han.

Læs mere om undersøgelsen på: http://www.eurofound.eu.int/living/qual_life/index.htm

bindslev@kristeligt-dagblad.dk